Af: Carsten Jensen

12. april 2024

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst (PUS) har nu uddelt midler fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ med ansøgningsfrist 15. januar 2024. Det er forårets  ’lille’ uddeling, der primært går til projekter, mens den store uddeling til efteråret også har driftsstøtte og flerårige tildelinger på menuen.

Men den aktuelle ansøgningsrunde er dog ikke mindre i omfang, end at udvalget fik 289 ansøgninger til et samlet beløb på 85.578.806 kr. – og ikke havde midler til at komme efterspørgslen længere i møde end de alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter, som det endte med.

Projekter fordeler sig i puljens tre kategorier, ’Børn og unge’, ’Delvis børn og unge’ og ’Voksne’, som ikke (af tekniske grunde) fremgår af den officielle uddelingsliste på kunst.dk, men som Teateravisen som følge af sit stålsatte fokus på primært professionel scenekunst for børn og unge er vældig interesseret i. Og som erfarne børneteaterfolk ved også bunder i områdets historiske krav om, at mindst en fjerdedel af Statens Kunstfonds støtte bør gå til børneteatret, svarende til denne gruppes andel af befolkningen.

Takket være aktindsigt og overmåde venlig service hos Slots- og Kulturstyrelsen kan opdelingen følgelig ses i vedstående faktaboks – denne portal er vist som altid er ene om at bringe de hårde fakta i de respektive kategorier…

Nye formater og måder

Der kan derfor stadig gøres interessante observationer, samtidig med at det erkendtligt er blevet sværere at gennemskue støttefordelingen. Både pga. teatrenes egne mere aldersudstrækkende produktioner til alle publikumsgrupper og helt konkret pga. den særlige ’mest for-kategori’, der erfaringsmæssig har en hel del projekter og forestillinger, som viser sig at være mest rettet mod næsten voksne unge og unge voksne. Et lille fingerpeg er vel også, at så mange projekter insisterer på at fremstå med engelske titler.

Projektstøtteudvalgets indgangsreplik til den aktuelle uddeling er, at det er fælles for mange af projekterne, at de stiller spørgsmål til det etablerede og undersøger nye måder at leve på. Uddybet af udvalgsleder Gitta Malling:

”I den aktuelle uddeling er der mange projekter, som interagerer med de problematikker, vi ser ude i samfundet. Det er blandt andet tydeligt i det store udbud af scenekunst, der med appel til det unge publikum går i dybden med tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke. Derudover er det virkelig spændende at følge med i, hvordan det længevarende fokus og bevidste arbejde med bæredygtighed skaber nye formater og måder at producere på.” 

Udvalgte projekter

Udvalget fremhæver i øvrigt i sin pressemeddelelse selv tre af de støttede projekter, der er placeret i ’mest for børn og unge’-puljen: Det gælder bl.a. Københavnsk danse og kunst bevægelses ’Domestic Anarchism’, der nok henvender sig mest til unge og voksne, når man ’gennem et kalejdoskop af stedsspecifikke, participatoriske og formelle danse’ vil undersøge, ’hvilke former for omsorg og solidaritet kan erstatte familien? Kan vi have forpligtende intime fællesskaber uden identifikation?’

Udvalget fremhæver dog også ’Meet Yourself as a Colonizer’ på Blaagaard Teater, hvor dukketeater og dokumentar forenes i en forestilling af performancekollektivet PERSONA NON GRATA og den grønlandske musiker og performer Josef Tarrak, der har som mål at give især flere unge indblik i Danmarks fortid som kolonimagt og Grønlands historie som koloni.

Tredje omtale-udvalgte projekt er det nyuddannede samtidscirkuskompagni Cirkus Grand Danois, der med forestillingen i eget navn (’Grand Danois’) vil skabe en forestilling, som ’gennem humor, cirkusekvilibrisme og musik sætter spørgsmålstegn ved vores frihedsbegreber og vores jagt på materiel rigdom’ og fornøjeligt nok vil turnere rundt i landet i en ombygget cirkusvogn – til boligkvarterer og teaterfestivaler – og ’jagte drømmen om et selvforsynende liv, fri for love og regler, forbrug og hverdagens uoverskuelige kompleksitet’.

Rejsepenge

Ved uddelingen har PUS dog også fastholdt sit erklærede fokus på at fuldfinansiere projekter og at støtte genopsætninger og videreudviklinger, så de gode forestillinger kan få et længere liv.

Fra de relativt få tildelinger til ’Børn og unge’-kategorien kan man se, at Sofie Krog Teater står for en fjerdedel af de 16 godtagede ansøgninger, om det jo er relativt små beløb til dækning af en imponerende rejseaktivitet.

Der er også støtte til andre teatres og festivalers internationale aktiviteter, mens Passepartout Theatre Production også har fået rejsepenge – til deltagelse i ASSITEJ Internationals store verdenskongres og festival i Cubas hovedstad, Havana, der afvikles fra 24 maj – 1. juni 2024. Her kan de regne med at være del af en pæn delegation af danske teaterfolk. Teatergruppen Batida, der også har fået PUS-tilskud til deltagelse i samme verdenskongres og helt i teatrets særlige rejselystne ånd forlænger opholdet med en turne, står pudsigt nok i ’mest børn og unge’-kategorien.

Det er givet ikke altid lige nemt for Projektstøtteudvalget for Scenekunst at placere de specifikke ansøgere, men vigtigst er jo også, at de får støtte…

Seneste artikler

Seneste artikler

Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
Forbehold var et ukendt fremmedord

Forbehold var et ukendt fremmedord

Der var teater i alle afkroge af Helsingør under den netop afsluttede PASSAGE Festival, hvor mere end 50 europæiske teater- og cirkuskompagnier deltog. Indtrykket var, at åbnede man en tilfældig gadedør i et af de små stræder, ville det vælte ud med gøgl og håndstand og udenlandske overskæg. Me Lund har lavet denne stemningsfulde festivalreportage til Teateravisen