Af: Henrik Lyding

13. juni 2012

Madglæde og mobberi

Pudsig men ikke helt stringent dukkekomedie om heltedrømme og skolemobberi hos Marionetteatret i Kongens Have.

Opbuddet af klapvogne er massivt sådan en søndag eftermiddag i Kgs. Have. Her grundlægges måske en ny generation af teatergængere, når de små poder af forældre og pædagoger tages med til gratis børneteater i det fri.

Historien gælder denne gang et alvorligt emne som mobning. Drengen Thorkild er betydeligt rundere end gennemsnittet, og det har konsekvenser. De andre i klassen gider ikke lege med ham; han er altid udenfor, både i timerne og i frikvartererne. Tykke Thorkild – han vil så gerne, men får aldrig lov. Tættest på fællesskabet kommer han vel, når de andre sparker en bold i hovedet på ham. Og hvor sjovt er det lige! Ellers gælder det ydmygelse på ydmygelse, ikke mindst i gymnastiktimerne, for Tykke kan hverken springe over hesten eller klatre i reb.

Forståeligt at han finder trøst i køleskabet derhjemme. Trøst og ansats til yderligere problemer. For det er jo ikke ligefrem slankere, man bliver af en tur i køleskabet. Senere drømmer han sig ind i køleskabsland, hvor madvarerne er levende, og hvor Thorkild kan redde sin udkårne fra skoleklassen fra den frygtelige og aggressive roastbeef (!), der er køleskabets onde ånd. Omsider er Thorkild blevet en helt, om end kun i drømmeland.

Skægge stangdukker – og lidt for meget dukkefører

Men minsandten om ikke drømmen går i opfyldelse dagen efter. På mærkelig vis ender Thorkild som springmadras i gymnastiktimen, da en dreng ved et uheld havner langt oppe i rebene og ikke tør springe ned. Hvorfor han ikke bare klatrer ned, fandt jeg aldrig ud af. I det hele taget kommer den lykkelige slutning temmelig brat og uforløst, og det er ærgerligt, for resten af historien fortælles sådan set ganske sjovt.

Det sjove omfatter også dukkerne, der er tættere på virkeligheden, end tilfældet ofte er. Små, skægge stangdukker, hvor det dog irriterer mine voksenøjne, at man ser de sorte dukkefører-hænder så ofte over kanten, lige som det øverste af et dukkefører-hoved såmænd også lader sig bese med mellemrum. Det må kunne gøres med langt større præcision.

Og nu vi er ved unoderne: Jeg fornemmer, at iscenesættelsen ikke får det optimale ud af dukkernes spil, hvilket skaber nogle lidt uklare og mindre morsomme situationer end nødvendigt.

Set med voksenøjne vakler forestillingen også i det verbale. Vil den bruge ord og replikker, eller vil den ikke. Helst ikke, fornemmer jeg, hvilket også er det optimale i en turisttæt sommerhave; alligevel anvendes der visse steder ord og vendinger, hvor man måske kunne have klaret det mere elegant med en stringentere iscenesættelse.

Men som helhed er ’Helten i køleskabet’ ganske sjov – ikke mindst dansende og selvskrællende bananer i køleskabet er et klart hit – og så sætter den fint fokus på mobning uden at docere på nogen som helst måde. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

I helvedes forgård
Teatret Møllen:
'Oskar'
Teatret Møllen gør med 'Oskar' 11 september endnu mere uhyggeligt vedkommende, når de opleves med drengeoptik
Solospil i særklasse
De Røde Heste:
'Grebet i luften'
Med sin virtuose spillestil har Claus Mandøe skabt er en lille perle af en forestilling
Brynhilde i barbershop – og Sigurd på catwalk
Det lille Turneteater:
'Sangen om Sigurd og Brynhilde'
Det lille Turnéteater forfører teenagerne med sin originale sanghybrid over Wagners ellers så utilgængelige skæbnehistorie. Fortællingen om den kærlighed, man ikke selv kan styre
En rigtig Grimm Snehvide
Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater:
'Snehvide'
Snehvide bliver med en eventyrlig Westi i en dekorativ scenografi en gedigen oplevelse for specielt de mindste
Så giv mig dog min cykelhjelm!
Teater Hund:
'Far, Mor og Børn - hver dag!'
Eller mælken. Eller mine forældre i bur. For Teater Hund får igen ungerne til at more sig over deres forældres tåbeligheder
Skal vi danse – eller skal vi bare klappe lidt på maven?
Uppercut Danseteater:
'Skal vi danse?'
Uppercut Danseteater laver fint nok danseteater for de allermindste. Men de begrænser deres koreografi til det næsten dagligdags – og så er dans ikke helt så sjov
I helvedes forgård
Teatret Møllen:
'Oskar'
Teatret Møllen gør med 'Oskar' 11 september endnu mere uhyggeligt vedkommende, når de opleves med drengeoptik
Solospil i særklasse
De Røde Heste:
'Grebet i luften'
Med sin virtuose spillestil har Claus Mandøe skabt er en lille perle af en forestilling
Brynhilde i barbershop – og Sigurd på catwalk
Det lille Turneteater:
'Sangen om Sigurd og Brynhilde'
Det lille Turnéteater forfører teenagerne med sin originale sanghybrid over Wagners ellers så utilgængelige skæbnehistorie. Fortællingen om den kærlighed, man ikke selv kan styre
En rigtig Grimm Snehvide
Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater:
'Snehvide'
Snehvide bliver med en eventyrlig Westi i en dekorativ scenografi en gedigen oplevelse for specielt de mindste
Så giv mig dog min cykelhjelm!
Teater Hund:
'Far, Mor og Børn - hver dag!'
Eller mælken. Eller mine forældre i bur. For Teater Hund får igen ungerne til at more sig over deres forældres tåbeligheder
Skal vi danse – eller skal vi bare klappe lidt på maven?
Uppercut Danseteater:
'Skal vi danse?'
Uppercut Danseteater laver fint nok danseteater for de allermindste. Men de begrænser deres koreografi til det næsten dagligdags – og så er dans ikke helt så sjov