Af: Janken Varden

4. december 2015

Lystigt, løst og luftigt

Teater Hund varmer op til jul med masser af godt humør og et utal af løse indfald.

Først bliver jeg nødt til at sige, at sjælden har Københavns Musikteater fremstået smukkere. Små juletræer på afsatserne, vinterlandskab i levende video med snefnug på væggene og balloner i loftet. Det skal de ros for, både Teater Hund og Københavns Musikteater.

Så til forestillingen:

Ved juletider, når gaveræset går mod uendelig, er det så almindeligt at sige: 'Det er tanken der tæller', at det er blevet en kliché på linje med 'hjerternes fest'.

Hvad nu hvis man sagde 'tanken' med stød? Og tænkte benzin og autoværksted? Ho-ho-ho, som amerikanske nisser siger, når tiden nærmer sig Christmas (mens de drikker Coca-Cola) – da får den tank(e), der tæller en helt anden betydning! Ho-ho-ho.

Her et sted, med denne lille tænke-tank-joke, er Teater Hund åbenbart begyndt at fabulere. Jul og hjul er jo nærliggende, og med fire ansatte på en tank med dækservice og værksted og det hele, kan man da sagtens begynde at finde på situationer og udvikle karakterer.

Påfund og indfald

Og at finde på er lige præcis, hvad man har gjort i Hundenes juleforestilling. Det ene indfald følger det næste, og man da godt være hyggeligt underholdt undervejs.

Problemet er bare, at jeg sidder med en fornemmelse af, at Teater Hund har malet sig selv op i et hjørne. Den ovenfor nævnte joke med Tanken og Tanken giver to forudsætninger, men heller ikke mere: 1) Det er en juleforestilling, og 2) det foregår på en tank.

O.K. – og så? Hvilken historie skal vi fortælle?

Så er det man begynder at finde på. Well – det kan jo foregå mange sjove ting på et autoværksted, ikke? Der arbejdes jo, ikke sandt? Med mange lyde og kling og klang og rytme og stomp. Og der er hejseanretninger og et pauserum ved siden af og et samlebånd måske, og de fire ansatte er nogle sjove fætre, som også kan tre-fire greb på guitaren og er gode for både solo og fælles sang. Og så kan de drille hinanden lidt. I det hele taget…Jo! én ting mere: det er jo jul, – det må vi da kunne…ikke?

For at få en dramaturgisk samling på det hele, pendler de medvirkende en smule skizofrent mellem at være mekanikere på arbejde og en gruppe entertainere, der vil lave en forestilling relateret til julen. En forestilling med mange forskellige indfald, mange gakkede gangarter, en del koreografi i løs vægt og en sang i ny og næ.

Et hastigt sammensat krybbespil med Josef og Maria på jagt efter et sted at sove giver anledning til flere morsomme situationer og træffende replikker om fremmede, om at sove i telt, om snobberi, og om at en stald er kun for dyr.

Andre situationer er mindre sjove og har større præg af løse ideer – 'hvad skal vi nu lave?' – og med mindre relevans til stedet eller til julen. Karstens far og mor ringer, Lisbeth (Birgitte Prins) bliver drillet med en uldsok i tasken, tre lystige nisser dukker op i vinduet til pauserummet, hjulkapsler bliver rengjort og repareret, Karsten (Henrik Holmen) bliver drillet med sin søde lemur-dukke, og der synges lidt om, hvorfor ikke tro på nissen (Anne Damsgaard) og om at være den, jeg er. Og Anne Abbednæs blæser i fløjten og kommanderer.

Jeg synes, at det bliver lidt en rodebunke af påfund. Lidt hovsa. Og så forstår jeg ikke, at lyset kommer og går ind imellem. Det er muligt, at det skal tjene som overgang fra den ene sketch til den anden, men jeg synes, at det forstyrrer og forvirrer. Forklarer gør det i hvert fald ikke.

Underholdning

Når alt dette er sagt, skal det også fortælles at forestillingen åbenlyst faldt i god smag hos det talrige publikum af 1.-2. klasser, jeg så forestillingen sammen med. Jubelen nåede flere gange helt op i taget, og forventningerne frem imod den afsluttende fælles juleaften – her på tanken! – var betragtelige.

Den begejstrede sang til sidst om at være sammen og have et arbejde bragte stemningen i vejret, men jeg kunne nok have undværet kostumerne i guldlamé og med englevinger. Hvor i al verden kom de fra? Antagelig endnu et lystigt indfald.

Jeg kan ikke rigtigt stå for Teater Hund. Det kniber aldrig med underholdningen. Men det hænder, at det kniber med dramaturgien.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Heftig parodikomedie
Teater Lux:
'Snehvide'
Gys viger pladsen for grin i en aktuel og radikal bearbejdelse af eventyret om Snehvide.
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Heftig parodikomedie
Teater Lux:
'Snehvide'
Gys viger pladsen for grin i en aktuel og radikal bearbejdelse af eventyret om Snehvide.