Dagbladenes teateranmeldere sidder ofte på de yderste mandater, når kulturstoffet skal prioriteres. Eller rettere nedprioriteres.
Således har Jyllands-Posten fra årsskiftet fyret Henrik Lyding fra en fast stilling på avisen. Han fortsætter dog anmelderiet på nedsat blus som freelance-anmelder. Og er dermed et af flere ofre for en massiv sparerunde på avisen, der både er gået i tabloid og til kamp mod for meget teaterstof i en mindre avis.
Heller ikke på mere kulturbærende aviser som Politiken og Berlingske Tidende er der meget at råbe hurra for. De to aviser anmelder stort set ikke længere teater fra provinsens scener, og Berlingeren er efter seneste omlægning af designet gået over til ultrakorte anmeldelser med videre henvisning til nettet. Ganske som det er tilfældet på Jyllands-Posten. På Information er Anne Middelboe Christensens faste tirsdagsside forsvundet, så hun nu skal kæmpe sig til spalteplads. På andre af landets daglade er ældre anmeldere og teaterskribenter ved at trække sig tilbage, og her er tendensen er klar: Når de faste og/eller ældre teaterkritikere stopper, gør teaterkritikken det også.
Andre steder i det avisdrevne medielandskab er billedet det samme: De små forestillinger bliver ikke anmeldt, og slet ikke de små i provinsen – med mindre altså det lige er til lokalavisen. Og det gælder i allerhøjeste grad også for børneteatret, hvis manglende synlighed er særdeles synlig – når det gælder fraværet af professionelle anmeldelser.
Fra anmeldelser til foromtaler
Tilbage står en smuldrende metier – udført af freelancere under usle arbejdsvilkår – der bliver afløst af foromtaler, som mange steder bevidstløst kopieres fra forproducerede pressemeddelelser og bliver en del af teatrenes mere eller mindre subtile markedsføring. Dertil kommer selvfølgelig overflade-eksponerende interviews med de mest kendte udøvere af scenekunst.
Man kan måske undre sig over, at køberne af skønsmæssigt mere end tre millioner teaterbilletter årligt – inklusive flowet fra de storsælgende musicals og shows og de ikke statsstøttede teatre – ikke får større opmærksomhed hos aviserne, end tilfældet er.
Mange avislæsere vil nemlig gerne læse kyndige menneskers mere dybtgående og analytiske vurdering af scenekunst. Både før og efter deres egen oplevelse af forestillinger på landets teatre.
Enkelte begræder dog næppe udviklingen. Således mener fx lederen af Scenekunstens Udviklingscenter/Odsherred Teaterskole, Martin Elung, at det ville være langt at foretrække med mere proces-beskrivende artikler om selve forestillingen frem for egentlige anmeldelser. Men DEM får man altså heller ikke at se i landets aviser.
Eller for den sags skyld i fjernsynet, hvor kulturdebat-programmer er sjældnere end udsigten til en landsdækkende hvid jul.
Selv DR2 foretrækker lettere overfladisk smagsdommeri, mens man dog på den mindre dk4-kanal rent faktisk med ‘Teatermagasinet’ har landets eneste faste tv-program om det aktuelle danske teaterliv. Selvom børneteatret heller ikke her ligefrem er hyppig gæst…
To nye anmeldelser om ugen
Da Børneteateravisen i sin tid (1993) begyndte at producere faste anmeldelser af professionel dansk børneteater – under en vis modstand fra miljøet, der ikke mente, at man burde risikere at møde eventuel negativ kritik i områdets ‘eget’ tidsskrift – var det blandt andet som en reaktion på de manglende anmeldelser af danske børneteatre i landets store aviser.
Da Børneteateravisen så her i efteråret 2008 gik fra kvartalsavis til netportal, var det med det erklærede formål at fastholde og udbygge anmelderiet af børneteatrenes forestillinger, så både producenter og aftagere kunne få professionelle vurderinger af scenekunsten for børn og unge.
Og det er børneteateravisen.dk’s langsigtede mål at få mulighed – dvs. ressourcer – til at kunne anmelde ALLE nye professionelle teaterforestillinger for børn og unge så tæt på premieren som muligt. Og gerne også få mulighed for at give anmelderne en bedre hyre for arbejdet…
På nuværende tidspunkt vil der dog i reglen i gennemsnit ‘blot’ være mindst to nye anmeldelser på netportalen hver uge – leveret af de seks faste anmeldere, der p.t. er tilknyttet børneteateravisen.dk
To er nye, om end de allerede har haft deres debut på portalen: Henrik Lyding – der formentlig er Danmarks flittigste teatergænger – har sagt ja til fremover at anmelde børneteater her på sitet. Lige så har Janken Varden, der trods sin norske baggrund har huseret i Danmark i mange år som bl.a. rektor på Statens Teaterskole og medlem af Scenekunstudvalget.
De vil supplere børneteateravisen.dk’s hidtidige fire anmeldere, Randi K. Pedersen, Kirsten Dahl, Anne Middelboe Christensen og Lone Sørensen.
For samtlige seks gælder det selvfølgelig, at den professionelle teaterkritik her på sitet kun udgør en lille del af deres samlede virke, der i alle tilfælde også har noget med teater at gøre. Se de kortfattede cv’er i faktaboksen.
Debatten er fri
Læsere af børneteateravisen.dk er velkommen til at byde ind med kommentarer til såvel anmelderne som deres anmeldelser – der er vidt åben på netportalens debatspalte – men de kan dog ikke klandres for selve systemet med stjerner for de enkelte forestillinger. Det er alene redaktionens påhit – i et forfængeligt håb om at skabe mere debat og måske endog mere synlighed omkring anmeldelser af teater for børn og unge.
Der ligger lige nu 56 anmeldelser af nye og nyere forestillinger på de små og store stationære scener og fra de turnerende børneteatre