Af: Carsten Jensen

30. april 2010

Lige til at anmelde

På Festival 2010 i Esbjerg deltog 108 teatre med 165 forskellige forestillinger. Mange var spritnye, andre havde et eller flere år på bagen. Omkring 100 er i tidens løb og ikke mindst de seneste år blevet anmeldt i børneteateravisen.dk – og i den kommende tid følger yderligere et halvt hundrede nye anmeldelser af festivalens forestillinger.

Festival 2010 i Esbjerg havde 165 forskellige forestillinger på programmet, og i tiden efter festivalen håber teatrene på travlhed, idet det er tiden, hvor arrangørerne vurderer og bestiller i det store udvalg af turneforestillinger fra børne- og ungdomsteatrene.

Og det kan jo bl.a. ske på basis af egne erfaringer på festivalen, andres underretninger, granskning af Den Røde Brochure – men også faglige vurderinger fra børneteateravisen.dk’s seks professionelle anmeldere.

Som det fremgår af vedstående faktaboks, så ER omkring 75 af de deltagende forestillinger på festivalen allerede at finde her på portalen, mens yderligere 20-25 forestillinger faktisk også er anmeldt, men de er af ældre dato og derfor kun kan findes i de trykte udgaver af Børneteateravisen – dvs. fra foråret 2008 og i årene forud (her er man nødt til at scrolle gennem de digitale udgaver i ’Arkiv’-mappen her på portalen – eller bladre i arkiverne…

Langtidsholdbare

Men i disse dage og uger skriver børneteateravisens anmeldere løs på en række anmeldelser fra festivalen i Esbjerg, således at yderligere 40-50 forestillinger bliver anmeldt i de kommende måneder – idet børneteateravisen.dk løbende bringer minimum to anmeldelser om ugen. Heri vil dog også indgå også helt nye forestillinger fra de stationære børneteatre m.v.

Festivalens forestillinger er for de flestes vedkommende turneforestillinger med flere års forventet holdbarhed, så anmeldelserne af dem skulle ikke overskride sidste salgsdato foreløbig…

Her to uger efter festivalen tegner der sig som vanligt et broget billede for de mange turneteatre ovenpå anstrengelserne i Esbjerg: Flere teatre melder om rigtig godt salg – enkelte kan sågar melde om udsolgt på de udstukne turneperioder – mens andre stadig håber på mere aktivitet på turnefronten i næste sæson. Enkelte teatre må imødese stot set intet salg overhovedet.

Stjernedrys

Netportalens anmeldelser og ikke mindst brugen af stjerner var som vanligt et samtaleemne på festivalen både blandt teatrene og formidlerne.

På den baggrund er det måske lige på sin plads her at gentage kriterierne for de forkætrede stjerner, der altså kun ER en indikator for niveauet på forestillingen – ligesom børneteateravisens anmeldelser jo stadig kun er en enkeltstående vurdering. Også indbyrdes i anmelderkorpset kan der og vil der være divergerende faglige opfattelser af de enkelte forestillinger:

Seks stjerner er en helt igennem glimrende forestilling – et mesterværk
Fem stjerner er en fremragende forestilling
Fire stjerner repræsenterer den særdeles professionelle og seværdige forestilling
Tre stjerner er en absolut godkendt forestilling, men med plads til forbedringer
To stjerner er udtryk for en professionel, men også mangelfuld forestilling
En stjerne er en dårlig forestilling
Nul stjerner er en oplevelse udenfor kategori…

Anmeldelser skal læses!

Men igen: Der bør ikke kun kigges på stjerner! Anmeldelser skal læses!
Og ideen er stadig, at de forhåbentlig fortæller noget om dansk børneteaters øjeblikkelige niveau – og at både formidlere og teatrene selv kan blive klogere af at læse dem…

For selvom dansk børneteater godt kan lide at bryste sig af at være verdens bedste, kan det være godt at få præsenteret de enkelte bidrag – og erkende, at der altså også produceres en hel del mindre godt børneteater her i landet.

På Festival 2010 var der flere af de garvede folk i dansk børneteater, der udtrykte bekymring over en vis stagnation og metaltræthed hos mange børneteatre. Men heldigvis støder man så også ind i forestillinger, der modsiger udsagnet.

Men lad nu børneteateravisen.dk’s anmeldere få ordet…

Se også artiklen ‘Stjernedrys’
– hvor stjernesystemet kommenteres og anmelderne bliver præsenteret.

Seneste artikler

Seneste artikler

Jubilæum i balance

Jubilæum i balance

Et kunstnerisk regnskab i smuk balance og en egenkapital af løfterigt initiativ. Sådan karakteriserede Bjørn Lense-Møller de to jubilerende teatre bag Corona La Balance.
Læs mere
Fra luftkastel til slot

Fra luftkastel til slot

Statsensemblet for børneteater har netop lanceret en storslået vision om et scenekunsthus for børn og unge. Der er opbakning fra Københavns kulturborgmester og velvillighed fra Kunstrådet. Nu gælder det så om at finde flere gode samarbejdspartnere, der kan realisere økonomien og få projektet på skinner.
Læs mere
Storkøb – trend eller myte?

Storkøb – trend eller myte?

Enkelte børneteatre er blevet tilbudt salg af 40 forestillinger på en gang til en enkelt kommune. Det er godt for teatrets salg, men måske knapt så godt for børneteaterområdet som sådan. Men ude hos teaterformidlerne ser virkeligheden helt anderledes ud.
Læs mere
Lotte går nye veje

Lotte går nye veje

Lotte Faarup, der er en del af den kunstneriske ledelse hos Corona La Balance, forlader teatret med udgangen af denne sæson. Hun vil være dramatikerspire samt instruere og arbejde med forskning inden for scenekunst. Kort sagt lave mere kunst og mindre organisation.
Læs mere
Festival i vadestedet

Festival i vadestedet

Horsens Børneteaterfestival 2008 var første censurerede arrangement med et særligt udpeget dramaturgiat - og fravær af mange af de store børneteatre som følge af en konflikt mellem BTS-teatre og festival. Bodil Alling fra det nyslåede dramaturgiat fortæller om de nye tider og nogle af de nye ideer.