Af: Kirsten Dahl

21. juni 2018

Kyndig og energispækket charmedans

Der er dømt nostalgisk jazz og et sprudlende miks af break, street og hiphop når Uppercut Danseteaters fire fyre spoler tiden tilbage til Old School.

Brede seler, sixpence, sort-hvide Oxfordsko, en stor tavle, en gammel skolepult og en bredbørstet fejekost.

Uppercut Danseteater tager os bagud i tid – til jazzmusikkens glansperiode og ind i et Old School-miljø. Ind en skolegård, hvor vi, efter at skoleklokken har kimet, møder tre friske fyre – plus lidt efter en ny dreng i klassen – en fyr, som tydeligvis falder udenfor.

Kejtet, møggenert, med krydsede seler og store sorte hornbriller træder han ind i skolegården og klassen, for der at blive rullet ind i noget af en forvandlingskur.

Optaget i gruppen af de andre drenge bliver han i al fald – vel at mærke via dans – for 'Just Blazin'' oser af glæde og dansegejst.

Energi og nydelse

For fuld skrue – det udtryk må være et af dem, som man kan bruge om Uppercut Danseteater. Det gælder også her. De fire dansere, Lukas Larsen, Vitor Hamamoto, Boris André og Mark Philip, er toptunede professionelle dansere, og de elsker tydeligvis det, de kaster sig ud i: hiphop, street og break dance til en hvirvlende kavalkade af evergreen-jazz.

Til tonerne af Bill Valenziano US Swing Bands 'It Don't Mean a Thing' gør Lukas Larsen, Boris André og Mark Philip som drengeslænget nar af Vitor Hamamoto, der danser den nye dreng i klassen, og til 'Anytime, Anyday, Anywhere' af Nat King Cole kaster de sig ud i en kostedans med energiske knips.

Der står med usynlig skrift malet komik og show hen over danseherlighederne.

Fortælling som påskud

'Just Blazin'' fortæller en historie om den nye dreng i klassen, som efter nogle prøvelser bliver en del af gruppen. Tavlen, som er en af brikkerne i den sparsomme scenografi, bliver brugt til med enkle kridttegninger – af en amerikanerbil, dollartegn mv. – at markere hvad de forskellige dansesekvenser handler om og til at føre fortællingen fremad og i mål.

Venskabsfortællingen virker egentlig mest som et påskud for at fyre den af med dans. Og som show fungerer forestillingen rigtigt godt.

Lukas Larsen, Vitor Hamamoto, Boris André og Mark Philip er veritable energibundter på scenen.

Selvom 'Just Blazin'' måske ikke er den bedste forestilling, som Uppercut Danseteater har produceret, er jeg ret sikker på, at publikum uanset alder må blive revet med og smittet af dansernes energi og charmerende udstråling og imponeret over deres kropslige kunnen.

I tillæg hertil bliver der spillet på trompet og stage fightet.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.
Ugly-grøn saftevand med skæv skrædderstilling
Klare Elenius:
'Naboen danser'
Eller hvad med selvlysende kaktus med smidig knæbøjning? Klara Elenius fanger ungernes æstetik og kombinerer med lidt dans, lidt ensomhed – og lidt kedsomhed
Kærlighed i blomsterbedet
Teater Rio Rose:
'Slagmark'
Rio Rose har skabt en visuel smuk og nærværende forestilling om menneskers manglende forståelser for hinanden. Tableau afløser tableau i et stramt koreograferet og fragmentarisk opbygget hverdagsdrama.
Nationalitetsforskudt
Ramaskrig:
'Medfødt - hvem fanden gider være svensk'
Det er ikke rart at blive mobbet for at være svensker. Ramaskrig er til slapstick med sproget uden at fortabe sig i de dramatiske dybder
En historie om magt
Batida:
'Fargo & Søn'
Samtidigheden af fine sceniske billeder og forløb, som spilles overdrevet eller skulle have været strammet op, gør 'Fargo & Søn' til en mærkelig splittet oplevelse
Jeg vidste slet ikke, at drager var bløde
Bagage:
'Der findes da slet ikke drager'
Til gengæld troede jeg, at drageteater var morsomt. Men det er det ikke hos Teatret Bagage
Livets ledningsværk
Teater Morgana:
'Kort Sagt'
Med dejlige mavedeller, global iltiver og forvandlingssang under sprukne stjernes lys aser og maser, danser og synger små klovne sig rundt i et manegespil, som på poesiens skingrende skøre og sørgmuntre vinger maler livets cyklus.