Af: Søren K. Kløft

5. december 2008

Kunsten at synliggøre dansk børneteater

En gruppe studerende fra Københavns Universitet har brugt efterårssemestret på at arbejde med bl.a. synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Resultatet af deres anstrengelser blev præsenteret den 4. december i Kulturministeriet.

Kan kulturlivets forretningsstrategier professionaliseres? Kan kreativ kultur og erhvervsliv gå hånd i hånd? Og er det muligt at synliggøre de skjulte kulturskatte?

Disse spørgsmål har 20 overbygningsstuderende fra faget Dansk fra Københavns Universitet stillet sig selv, og i faget ’Medieret Selvfremstilling’ har de arbejdet med disse problemstillinger og brugt dansk børneteater som case.

Resultatet af deres anstrengelser blev overrakt til Kulturministeriet og Teatercentrum som en julegave til det danske kulturliv ved en lille ceremoni i kulturministerens forkontor. Helt konkret er der tale om et strategiforslag, som beskriver hvordan dansk børneteater kan opnå mere synlighed i den bredere offentlighed.

Kontorchef i Ledelsessekretariatet i Kulturministeriet, Anders Friis Brorholt, tog imod gaven på vegne af kulturminister Carina Christensen (K). ”Projektet falder i tråd med de tanker, kulturministeren er optaget af for tiden. Alle danskere skal føle, at kulturlivet er tilgængeligt, og kulturlivet og erhvervslivet skal ikke være bange for at arbejde sammen. Så vi er meget glade for julegaven”, sagde Anders Friis Brorholt.

Strategioplægget indeholder en lang række forslag til, hvordan man som aktør i kulturlivet kan nå ud til offentligheden. De studerende har forsøgt at modarbejde de barrierer, der findes mellem kulturlivet og erhvervslivet, og rapporten indeholder konkrete eksempler på, hvad virksomheder kan bidrage med til kulturlivet. Rapporten beskriver også, hvordan man kan gå nye – og billigere – veje, når det gælder markedsføring og sponsorering.

Henrik Køhler, sekretariatsleder på Teatercentrum, modtog også et eksemplar af rapporten, som han vælger at betragte som et stort idékatalog, der kan inspirere Teatercentrums videre arbejde med at udbrede kendskabet til børne- og ungdomsteater i Danmark.

”Vi brænder meget for vores arbejde, og vi glæder os til at ’stjæle’ ideerne. De er lige til at gå i gang med allerede i morgen, måske” udtalte Henrik Køhler.

De 20 studerendes undervisningsforløb var tilrettelagt af Mie Femø Nielsen og Hilde Schroll Jespersen, der begge underviser på Københavns Universitet.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et blåt egern taler ud!

Et blåt egern taler ud!

I kølvandet på bl.a. Horsens Teaterfestivals tema-spækkede fokus på publikumsinddragelse og medskabelse og interaktivitet er Teateravisens anmelder, Kirsten Dahl, taget på en oplevelsesorienteret rundtur i tidens scenekunst for børn og unge for at se, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange buzzwords.
Læs mere
Internationalt havebesøg i Odder

Internationalt havebesøg i Odder

Teaterværkstedet Madam Bach har netop afviklet en mini-festival for små børn og deres voksen med blot to forestillinger på en søndag eftermiddag. Men det minimalistiske koncept er helt bevidst og står samtidig i modsætning til deres mangfoldige aktiviteter både hjemme og internationalt.
Læs mere
Og snakken gik…

Og snakken gik…

Horsens Teaterfestival sørgede med sit tema-spækkede fokus på publikumsinddragelse og medskabelse for at sætte fut i diskussionen omkring udviklingen af de interaktive formater, der fylder stadigt mere i børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Indtagende og inddragende fokus

Indtagende og inddragende fokus

Horsens Teaterfestival er lige på trapperne og mange af de gratis billetter er allerede revet væk. Der venter et omfangsrigt program, hvor en stor del er forestillinger med interaktivitet, publikumsinddragelse og -medskabelse, som også er festivalens faglige forankringspunkt.