Af: Henrik Lyding

26. september 2011

Kunsten at fortælle om kunsten

Billedmættet malehistorie med fortællemæssige problemer.

Pablo Picasso levede af sine billeder. Det gør denne forestilling om ham også. For hvad der åbner så lovende og så poetisk på alle parametre, ender med at fare vild i sine egne virkemidler og fortællemåder, så kun billedmagien bliver tilbage.

Men lad os begynde med begyndelsen. Vi bliver taget godt imod. En stor dreng (Ole Boisen) ligger henslængt på bræddescenen, iført matrosstribet trøje og hvide bukser. Han er den voksne Picasso. Et par piger (Susanne Storm og Karen Pontoppidan Monrad) leger besøgende og teselskab. Og umærkeligt glides der over i historien om Lille Pablo Picasso. Som viser sig i dukkeform – en lille, alvorlig dreng med store, undrende og let bebrejdende øjne. Såvel dukke som føring er en fornøjelse af de sjældne.

Og legen bliver til kunst. Drengen Pablo begynder at male og vi ser hans billeder vokse frem i al deres kubistiske forunderlighed.

Ole Boisen, der kan den fine kunst at være voksen og barn på samme tid, fortæller og mindes, mens en bister lille blå tyr springer frem, et par tegnede fugle skræpper løs, en kasse bliver nærmest levende, og elementer fra Picassos kunstneriske univers dukker frem af gulvets utallige lemme.

Det er sjovt, poetisk og malerisk på samme tid, ganske som Kristian Holm Joensens energifulde og musikalske iscenesættelse raffineret veksler mellem leg, filosofi og poesi. Undervejs driller Picassos figurer ham, nu hvor han efter eget udsagn er blevet verdens største maler.

Fortællelogikken kæntrer

Og så er det ellers, at forestillingens fortællelogik kæntrer. Pludselig er vi færdige, farvel og tak, lyder det. Men hvad blev der af manden og de to piger fra begyndelsen? Hvad skete der siden, hvorfor sige farvel lige der?

Lidt fortumlede og forvirrede går vi ud. Forhåbentlig tager vi de mange fine billeder og pudsige situationer med os. Og måske engang, hvis vi støder på originalen, vil vi vide og forstå lidt mere. Eller også vil vi ikke.

Ærgerligt, at enden var skidt, når nu begyndelsen var så god. Fem minutter mere og der havde været tid til at binde sløjfe på eventyret om lille Pablo, der blev til store Picasso.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.