Den ensomme direktør,
Jakob Kirkegaard, er alene på scenen. På det lille kontor med det enkle skrivebord og den markante telefon, er han den pertentlige og tækkeligt klædte direktør, leveringsdygtig i krigsudstyr. Hans plads er bag skrivebordet og herfra er krig en drengeleg, hvor investeringen ikke nødvendigvis er katastrofal.
Dagen starter som den plejer og forretningerne kører. Men som timerne skrider frem, udspiller sig et dystert skrivebords drama om krig og venskab. Direktørens taktik kører af sporet.
Igen en forestilling med relevante temaer. Et grundlæggende menneskeligt venskabsbehov flettes ind i en historie om krig. For Danmark er jo i krig, men hvordan? Det er nemt nok at sidde bag skrivebordet og levere kampdygtigt værktøj og materiale, som ekspederes langt væk herfra. Men alt er relativt og pludselig kan direktøren mærke krigssituationen på egen krop. Selv om der er koldt på toppen og skrankepaven arbejder udfra manglende empati for de store mængder, så står der pludselig noget personligt på spil. Historien bliver følsom, når selv direktøren græder ved at miste dem, han holder af.
Scenografisk opfindsomhed
Spektaklo arbejder interessant med kontrasterne lys og mørke. I ‘Militik’ opstår herlige scener med projektioner. Eksempelvis afslutningssituationen med et fantasifuldt skyggespil på en skærm bag skrivebordet, hvor små legetøjssoldater i skyttegravs krig, bliver voldsom store.
Jakob Kirkegaard er i besiddelse af en udtryksfuld fysik og vælger at benytte ren volapyk, både når han verbaliserer med sine krigsalliancer og sin lille ven legetøjssoldaten. Idéerne er generelt gode og fantasifulde, men mange, og det er yderst krævende at holde gang i en soloforestilling.
