Af: Lone Sørensen

1. januar 2009

Krigstelefonitis

Krig er i sig selv absurd, men at sidde ved et skrivebord og føre krig i telefon gør det ikke mindre absurd.

Den ensomme direktør,
Jakob Kirkegaard, er alene på scenen. På det lille kontor med det enkle skrivebord og den markante telefon, er han den pertentlige og tækkeligt klædte direktør, leveringsdygtig i krigsudstyr. Hans plads er bag skrivebordet og herfra er krig en drengeleg, hvor investeringen ikke nødvendigvis er katastrofal.

Dagen starter som den plejer og forretningerne kører. Men som timerne skrider frem, udspiller sig et dystert skrivebords drama om krig og venskab. Direktørens taktik kører af sporet.

Igen en forestilling med relevante temaer. Et grundlæggende menneskeligt venskabsbehov flettes ind i en historie om krig. For Danmark er jo i krig, men hvordan? Det er nemt nok at sidde bag skrivebordet og levere kampdygtigt værktøj og materiale, som ekspederes langt væk herfra. Men alt er relativt og pludselig kan direktøren mærke krigssituationen på egen krop. Selv om der er koldt på toppen og skrankepaven arbejder udfra manglende empati for de store mængder, så står der pludselig noget personligt på spil. Historien bliver følsom, når selv direktøren græder ved at miste dem, han holder af.

Scenografisk opfindsomhed

Spektaklo arbejder interessant med kontrasterne lys og mørke. I ‘Militik’ opstår herlige scener med projektioner. Eksempelvis afslutningssituationen med et fantasifuldt skyggespil på en skærm bag skrivebordet, hvor små legetøjssoldater i skyttegravs krig, bliver voldsom store.

Jakob Kirkegaard er i besiddelse af en udtryksfuld fysik og vælger at benytte ren volapyk, både når han verbaliserer med sine krigsalliancer og sin lille ven legetøjssoldaten. Idéerne er generelt gode og fantasifulde, men mange, og det er yderst krævende at holde gang i en soloforestilling.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.