Af: Gudrun Hagen

2. maj 2019

Klovnede lagkagekasterier

Med deres poetiske klovneforestilling – komplet med lagkagekastning! – har Glad Teater skabt en ordløs teateroplevelse til Vivaldis klassiske toner om indgroede familiemønstre, der henvender sig bedst til det yngre publikum.

Vivaldis ’De fire årstider’ agerer fornemt lydspor til Glad Teaters ordløse stykke om en familierestaurants hårde arbejdshierarkier. 

Den dramatiske klassiske musik er et modigt valg til den klovnede børneforestilling, men de smukke toner, der ophøjer stemningen i hele lokalet, fungerer som en god kontrast til det ret banale tema, om hvordan vi bør behandle hinanden.

Nogle er mere lige end andre

Musikken kommer fra den fine gamle grammofon blandt restaurantens hvide duge, og til stor morskab går den i tide og utide i hak, så vores temperamentsfulde overtjener (Denni Dennis) må hen og ryste løs på den, som om det skulle hjælpe. Og at det ikke kun er grammofonen, hans perfektionisme går udover, bliver hurtigt tydeligt. 

Vores fire klovne er alle pudderhvide i ansigtet med beige klovnenæser, men det er tydeligt, at de trods det forholdsvis ens ydre ikke alle er lige. Overtjeneren, der reelt har hovedrollen, forsømmer ingen lejlighed til at rette på de andre og give dem det glatte lag. 

Benny Hill og Halløj på Badehotellet

Med et fnys og fagter der er en fransk chefkok værdig, overtager han myndigt opvasken eller lagkagepynteriet en kort stund, for at vise, hvordan tingene rigtigt skal gøres. Og komisk nok adskiller det sig overhoved ikke fra den måde, de andre greb arbejdet an på. 

Som voksen er det svært ikke at tænke på John Cleese i ’Halløj på Badehotellet’, når han forgæves prøver at få orden på galskaben, men måske selv er den, der er skyld i mest kaos. Særligt da publikummer bliver hevet op på scenen som gæster i restauranten kun for hurtigt efter og aldeles uhøfligt at blive gennet ud igen.

Man sender også Benny Hill en kærlig tanke, når skuespillerne i bedste falden på halen-stil jagter hinanden rundt imellem bordene og ind og ud af scenens centrale svingdør igen og igen. Helt fra start er det oplagt at både den og lagkagen nok skal få en væsentlig rolle…

Fysik, timing og selvironi

Glad teater er et teaterensemble hvor alle skuespillere har funktionsnedsættelser på den ene eller anden vis. Det giver skuespillerne et særligt filter og nogle åbenlyse udfordringer. Samtidig tvinges publikum til at forholde sig til de forskellige handicaps. Dette udnyttes bedst med Kenneth Rasmussen; At have en opvasker med Downs syndrom i bedste Riget-stil er ladet med så meget selvironi, og man kipper på hatten til både von Trier og ikke mindst af modet til så kækt at genbruge referencen her. 

Desværre er timingen skuespillerne imellem skæv ret konsekvent, og da forestillingen er ordløs og skuespillet derfor i høj grad baserer sig på det fysiske, betyder det en hel del for troværdigheden i fiktionspagten. Slow motion-sekvenserne er ude af sync, mimikken er fraværende eller forsinket, gaflerne falder ud af hånden, inden døren rammer armen osv. Som garvet teatergænger vil man derfor uvægerligt tænke tilbage på skolekomedier eller associere til diverse amatørforestillinger. 

'Vivaldis' er ikke desto mindre en Børneforestilling med stort B, og stykket lister mange grin ud af sin målgruppe. Glad Teaters klovnerier er derfor absolut et besøg værd – især hvis man som undertegnede har en fem-årig ved hånden.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et liv med snit
Hvid Støj Sceneproduktion:
'CUT//'
Nanna skærer sig. Hun har lyst til livet, men kan ikke overskue dets mange krav og udfordringer. Hun reagerer indadvendt med at straffe sig selv. Cutting er en aktuel og barsk affære, som Hvid Støj Sceneproduktion klogelig har valgt at præsentere ved at blande performance, dans, musik, lys og tekst, frem for at lade en tekst være primært styrende.
Serendipitet i tværdisciplinær åbningsforestilling
Kompagni Kimone:
'NØRD!'
Nycirkusteatret Kimone leverer en nørdet historie om isolation kontra længsel.
’Jeg sagde, at jeg var frisør i Vejle’
Randers Egnsteater:
'Voyeur'
Anne Abbednæs’ luderforestilling er et modigt indlæg i debatten om prostitution – det fordomsfyldte fag, der ikke tager erhvervspraktikanter.
Det er en kamp at være ung
Jako-Bole Teatret:
'Når jeg forsvinder under mig'
Jako-Bole Teatrets 30 års jubilæumsforestilling byder på mange reelt interagerende scener, sej musik og en fysisk iscenesættelse. Men adgangen til ungdomsproblematikkerne hindres undervejs af tekstmomenter som verfer én af på grund af et forudsigeligt indhold eller en for tung brug af symboler.
Håret sidder, som det skal
Uppercut Danseteater:
'Life'
Glem alt om trætte teenagedrenge, der knap kan slæbe sig hen til havregrynen! Uppercuts unge fyre danser, som gjaldt det den sidste gadekamp i breakdance-forestillingen 'Life'.
Trafikal legestue
Zangenbergs Teater:
'Dyt, Båt & KlingKlang'
Lige lovlig pædagogisk teater om god opførsel i trafikken.