Af: Maja Lykketoft

30. april 2015

Kløft til alle sider…

Familien Kløft fyldte godt på Aprilfestival 2015. Her havde Frederikssund Kommune stillet en kommunikationskonsulent til rådighed, der blev så begejstret over at møde hele tre teatertossede brødre med hvert sit projekt, at hun lavede dette lille portræt til teateravisen.dk.

Brødrene Kløft har mere end forældrene til fælles, de har også en stor fælles kærlighed til teater. På forskellig måde fylder scenekunsten deres liv, og de arbejder alle tre i teaterbranchen.

Den ældste bror, Jens Kløft (f. 1956), er leder gadeteatret Teatret Brændende Kærlighed, den mellemste, Niels Peter Kløft (f. 1959), er den ene af de to kunstneriske ledere af gadeteatret Dansk Rakkerpak, og lillebror, Søren Kløft (f. 1968), er kommunikationsmedarbejder i Teatercentrum, der arrangerer Aprilfestivalen som en væsentlig del af at være Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge.

Den sjove, den svære og den kloge

»Jeg er den sjove, Søren er den kloge og Niels Peter er den svære to’er,« griner Jens Kløft. 

Både han og mellembror Niels Peter har optrådt på dette års netop afsluttede Aprilfestival i Frederikssund, hvor lillebror Søren har passet kommunikationen.

Selvom alle tre i årevis har deltaget i de stor aprilfestivaler, der har nået 45 i antal, er det første gang i ti år, at alle tre brødre er til stede på festivalen samtidig.

I år har Jens Kløft har spillet sin egen forestilling 'Hånden' i regi af Brændende Kærlighed, mens  Niels Peter Kløft både har optrådt i forestillingen 'Psycho – Street Cut' og sammen med Dansk Rakkerpaks anden leder, Niels Grønne, stået for festivalens åbningsshow torsdag aften, hvor Frederikssund og omegn lærte ham at kende som den godmodige tjener Ali.

Imens har Søren Kløft kommunikeret alt omkring festivalen ud på sociale medier og til pressen fra det midlertidige festivalsekretariat i Jernbanegade.

På trods af dette faktum var det ikke let at samle brødrene til et fælles billede, men det lykkedes ind mellem forestillinger, møder og  pressebesøg.

Storebror lagde for

Det er storebror Jens, der har bragt teaterglæden ind i familien
»Jeg har altid elsket at optræde og kan ikke forestille mig at lave andet,« fortæller han.

Jens Kløft har skrevet og instrueret utallige teaterstykker og selv stået på scenen eller optrådt på gaden med mange af dem.

Engang spurgte Jens Kløft en pige blandt publikum, om hun syntes, at forestillingen var sjov, hvortil svaret prompte lød: 'Synes du selv, det var sjovt?'

»Jeg holder meget af den hurtige publikumsrespons, der findes i gadeteatret. Hvis folk ikke gider se det, kan de rejse sig og gå,« siger han.

Den oplevelse deler Jens Kløft med Niels Peter Kløft, der også er vild med den kontante afregning. Han spiller især for børn og har en forkærlighed for børnepublikummet.

»Man bliver rørt af de søde kommentarer og den ærlighed, som børn har,« siger han.

Niels Peter Kløft holder i det hele taget meget af den lyst til eksperimenteren, der findes i børneteaterbranchen.

»Vi løfter i flok, og netværket fungerer rigtig godt.«

Solidaritet og lavlønsområde

Men hvor kommer teaterblodet mon fra? Brødrenes forældre var henholdsvis læge og hospitalslaborant.

»Men måske forklarer historien om en farfar, der optrådte med en violin bygget af en træsko, en lille bitte del af det all-round kreative,« siger Jens Kløft med et snedigt glimt i øjet.

Søren Kløft har dog en lidt anden tilgang til teater end sine ældre brødre. Han vil helst ikke hives op på en scene og har det bedst i kulisserne. Udover sit faste job som kommunikationsmedarbejder på Teatercentrum hjælper han også brødrenes teatre med PR-arbejde.

»Jeg kom lidt mere sidelæns ind i branchen – via universitet, kommunikationsbranche og u-landsarbejde. Jeg havnede i teaterverdenen, fordi jeg jo havde netværket og kendte branchen. I Teatercentrums regi kan jeg i høj grad kommunikere, fotografere og dyrke de kreative sider i kommunikationsarbejdet – og det er da ret rart at blive udsat for så meget kunst,« tilføjer han tilfreds.

»Det kunne man sikkert også opleve andre steder i kulturens verden, men det er da ikke ligegyldigt, at det er teater.«

Én ting er brødrene enige om, at selvom børneteaterbranchen stadig er et lavtlønsområde, der mangler velfortjent prestige, så opvejes det af den solidariske ånd og de mange positive oplevelser.

 

Maja Lykketoft står for PR & markedsføring på J.F. Willumsens Museum, men blev i anledning af Aprilfestival også ansat af Kultur og Fritidsforvaltningen til at varetage PR, markedsføring og pressearbejde på Aprilfestival 2015 i samarbejde med Teatercentrum. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Trekantsdrama

Trekantsdrama

Teatret Trekanten i Vejle har fået kniven af kulturudvalget, der har besluttet at lukke byens velfungerende egnsteater. Sådan kan man osse markere indsatsen over for børnekultur i Region Syds hovedsæde.
Læs mere
Nu mangler de bare 14-15 millioner

Nu mangler de bare 14-15 millioner

ASSITEJ Danmark er en del af det internationale netværk for børneteater. Sammen med de svenske kolleger skal man nu arrangere verdens største begivenhed for professionelt teater for børn og unge i 2011 - nemlig ASSITEJ's verdenskongres.
Læs mere
På konfrontationskurs

På konfrontationskurs

Når dette års Horsens-festival afvikles fra 19.-21. september vil det være uden størsteparten af BTS-teatrene. Arrangørerne synes at have bragt sig i et modsætningsforhold til både teatre og det oprindelige festivalgrundlag.
Læs mere
Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Historien om at være menneske

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen 'Mig Dig Os' for Åben Dans.
Læs mere
Trekantsdrama

Trekantsdrama

Teatret Trekanten i Vejle har fået kniven af kulturudvalget, der har besluttet at lukke byens velfungerende egnsteater. Sådan kan man osse markere indsatsen over for børnekultur i Region Syds hovedsæde.
Læs mere
Nu mangler de bare 14-15 millioner

Nu mangler de bare 14-15 millioner

ASSITEJ Danmark er en del af det internationale netværk for børneteater. Sammen med de svenske kolleger skal man nu arrangere verdens største begivenhed for professionelt teater for børn og unge i 2011 - nemlig ASSITEJ's verdenskongres.
Læs mere
På konfrontationskurs

På konfrontationskurs

Når dette års Horsens-festival afvikles fra 19.-21. september vil det være uden størsteparten af BTS-teatrene. Arrangørerne synes at have bragt sig i et modsætningsforhold til både teatre og det oprindelige festivalgrundlag.
Læs mere
Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Historien om at være menneske

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen 'Mig Dig Os' for Åben Dans.
Læs mere