At være ung er ofte ensbetydende med at være grænseoverskridende. For nutidens unge mere end nogensinde. Måske derfor omhandler mange ungdomsforestillinger ekstremer som følge af de uheldige mønstre, de ungdomsramte havner i ved hjælp af både venner og familie.
En form for bekendelsesgenre, hvor de krænger vrangen ud og enten forsones med deres fortid ved at gøre op med synderne og vise os det sørgelige resultat, eller må tage til takke med det, som er tilbage og blive retfærdigt straffet.
Klasselokalet som scene
Vi er bænket i et lille klasselokale. Scenografien er katederet og tavlen. Altså det vi enten dagligt oplever eller det syn vi husker fra vores skolegang. Gardinerne er nedrullede og et par enkelte lampe udgør noget, vi forbinder med teater.
Tais træder ind ad døren, som en anden rod, der kommer for sent i skole. På overfladen er Tais vild cool. Han er sjov, han styrer og ikke mindst; han tager den altid lidt længere ud end de andre. Men Tais rummer et andet dybere jeg end sit umiddelbart transcendente.
På retrospektiv vis optrævler Tais sin urosbetyngede adfærd fra børnehaven og frem. Den lasede gamle kontaktbog, som er den bog, der er skrevet mest i under hele hans skolegang, bliver hans vidnesbyrd.
Gennem grusomme mobbe historier og kæbetabende handlinger, blottes Tais’ fortid lag for lag og bag den barske fernis dukker heldigvis en overraskende kerne op. En følsom størrelse, der på eventyrlig vis har sejret, overlevet og kommet velfungerende ud på den anden side.
Enmandsteater
Rasmus Thorup Jensen går helt solo i biddet på historien i en naturalistisk tolkning af drengen, som måtte så meget ondt igennem. Hans figur er ekstrem og derfor bliver spillestilen til tider anmassende.
Men ‘Super Hero’ beskæftiger sig med et emne, der er heftigt ungdomsaktuelt. Hvilke værdier er det, unge måler sig efter i dag? Hvordan er det, de presser hinanden ned i roller med attituder, der dækker over andre og mere følsomme identiteter?
Så en forestillingen, der egner sig godt som debatoplæg omkring socialisering, empati, medmenneskelig adfærd og ikke mindst mobning.
