Af: Randi K. Pedersen

14. august 2014

Kærlighed på speed

Et velkomponeret koncept blander action og inderlighed i verdens største kærlighedsdrama.

Det siger meget om William Shakespeares format, at 'Romeo og Julie' efter næsten 450 år stadig fascinerer og inspirerer til nye udgaver af kærlighedstragedien.

Asterions Hus introducerer klassikeren med en imponerende lynhurtig gennemgang af det komplicerede handlingsforløb, som sideløbende illustreres dejlig poetisk af to potteplanter med roser.

Fra første sekund får vi også Sergej Prokofjevs vidunderlige musik i ørerne, og med den John Neumeiers balletversion af 'Romeo og Julie' på nethinden. Asterions Hus er med sine kun to medvirkende, prunkløse udstyr og frie fortolkning en helt anden oplevelse. Men på et afgørende punkt – den intense, kompromisløse udlevelse af de store følelser –  ligner de to forestillinger hinanden.  

Blodfejden mellem de stenrige Verona-familier Capulet og Montague er her kun med som igangsætter af tragedien. Det er den stormende forelskelse, der fører ordet i Asterions sprælske udgave. Opsætningen er et koncentrat af den betingelsesløse vidunderlige første kærlighed, der folder sig ud med ekspressiv fysisk kraft, kontant komik og inderligt rørende romantik.

Det gør dramaet kort og fortættet. Flot i tråd med Tilde Knudsens og Martin Ammundsens frygtløse actionprægede spillestil, der uden at lefle appellerer overbevisende til nutidens unge tilskuere. Men skuespillernes fænomenale akrobatiske – og for Tilde Knudsens vedkommende også dansante – formåen er ikke kun vildt underholdende. Den er også udtryksfuld.

Litervis af sved

Det er ikke for sjov, når Julie slår fast, at hun vil dø for sin Romeo, og understreger sine ord ved at gå direkte bagover og i gulvet, der heldigvis er græs! Man er heller ikker i tvivl om alvoren, når dybden af Romeos kærlighed kan måles i litervis af sved, eller når Romeo og Julie drøner rundt og leder efter hinanden. For mens benene løber hurtigere og hurtigere, stiger styrken i stemmerne til desperate råb på den elskede.    

Midt i det hele holder Julie et forførende makabert foredrag om ormenes hærgen, når vi ligger under mulde. Den slags kan godt give behov for en styrkende ikke-alkoholisk dram undervejs, og det byder den generøse forestilling også på, hvis man er blandt de heldige. Det var jeg.   

Asterions 'Romeo & Julie!' er kærlighed på speed med bjæffende hunde, spastiske kramper og sumo-brydere. Her får jordpåkastelse en helt ny betydning, og hvem havde gættet, at man kan slås med trillebører og samtidig skabe poesi, fordi Julies hjerte kan rummes i den ene. Men det er uundgåeligt også en historie om et brutalt drab på kærlighed.

Hos Shakespeare fører Romeo og Julies død til afslutning på fjendskabet mellem deres familier. Når denne vigtige forsoningsscene – som her – skæres bort, sker det ikke uden omkostninger for det oprindelige budskab. Tabet af de unge liv bliver på den måde endnu mere meningsløst. Til gengæld giver det mening i forhold til forestillingens velkomponerede koncept, der holder fokus netop på de unge. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Spyt i lukket kredsløb
Jonas Kjeldgaard Sørensen:
'Spytspand og sorte huller'
'Spytspand og sorte huller' er en uforløst podwalk gennem byen, angiveligt med fokus på sekreternes kulturhistorie i en poetisk overspændt tekst og et fascinerende lydunivers – som overhovedet ikke er for børn
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Spyt i lukket kredsløb
Jonas Kjeldgaard Sørensen:
'Spytspand og sorte huller'
'Spytspand og sorte huller' er en uforløst podwalk gennem byen, angiveligt med fokus på sekreternes kulturhistorie i en poetisk overspændt tekst og et fascinerende lydunivers – som overhovedet ikke er for børn
Gedebuk og højt humør
Tivoli Ballet Teater:
'Klods-Hans'
Koreografen Tobias Praetorius løfter fint arven fra Dinna Bjørn ved den nye eventyrballet over ’Klods-Hans’ på Pantomimeteatret, der er hjemsted for Tivoli Ballet Teater
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken