Af: Carsten Jensen

1. maj 2024

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)

Selvom 1. maj er arbejdernes internationale kampdag, blev der også kæmpet om nomineringer til Aarets Reumert, da juryen onsdag var forsamlet til den endelige opgave med at udpege de tre kandidater til hver af 15 særlige kategorier udi scenekunsten.

Med indførelsen af kønsneutrale priser (se note) er der gjort plads til to helt nye kategorier ved Årets Reumert 2024, som gives til henholdsvis samspil og solopræstationer af høj kunstnerisk kvalitet, mens Årets Kvindelige Hovedrolle og Årets Mandlige Hovedrolle er slået sammen til én priskategori, Årets Hovedrolle – og det samme med Årets Mandlige Ensemblerolle og Årets Kvindelige Ensemblerolle, der skifter navn til Årets Birolle.

Årets Børne-/Ungdomsforestilling 

Som altid afsøger Teateravisen med sit særlige fokus børne- og ungdomsteatret i de enkelte kategorier.

Årets Børne-/Ungdomsforestilling giver jo sig selv, og her er de nominerede ’Tove’ af Teatret Masken og Teatret Zeppelin (se anmeldelse); ’Mycelium’ af Myka og Anemonen (se anmeldelse) samt ’Sangen om Oda og Anton’ af Teater Rum.

Sidstnævnte kan Teateravisen desværre ikke fremvise en anmeldelse. For selvom det er indlysende nemt at ønske alle tre nominerede tillykke, har Reumert-juryen har altså gentaget sit stunt fra 2019, hvor man nominerede en egentlig voksenforestilling, ‘Dig og mig ved daggry’, i Børne-/Ungdomsforestilling-kategorien, hvad der angiveligt vakte nogen indledende forundring hos teatret. Og selvfølgelig glæde, da prisen siden tilfaldt forestillingen.

Teateravisen kunne spore lidt af den samme forundring hos Lars Dammark fra Teatret RUM, da portalen fremførte argumentet til ham om, at ’Sangen om Oda og Anton’ jo var lanceret som en egentlig voksenforestilling, hvad man helt konkret kan udlede af, at Teater RUM valgte ikke at sende en anmelderinvitation til Teateravisen – hvis klare intention jo netop er at anmelde alle nye forestillinger for børn og unge og familier.

Selv siger Lars Dammark: »Sangen om Oda og Anton er en unge-/voksenforestilling, der nok primært er endt med at tale til de voksne og de ældre unge. Jeg er optaget af at bløde grænserne for teater til unge op og ikke nødvendigvis lave forestillinger til dem, der 1:1 spejler temaer i deres virkelighed, men satser på at den gode historie kan få dem om bord i forestillingen. ’Oda og Anton’ kunne oplagt været nomineret i en anden kategori, men fungerer faktisk godt for gymnasieklasser, og vi er super glade for nomineringen. Men jeg forestiller mig ikke at turnere med den ude på folkeskolerne, det ville ikke fungere. Derfor og af andre logistiske grunde var den heller ikke med på KLAP-festivalen, og vi var heller ikke opmærksomme på at invitere Teateravisen til at anmelde.«

Teateravisen vil alligevel se, om det er muligt at hjemtage en anmeldelse på et tidspunkt, nu hvor dens ungdomsteater-prisposition er blevet sanktioneret af Reumert- juryen og derfor også burde findes i portalens righoldige samling af anmeldelser, der p.t. har rundet 1750, siden nichemediet gik online i 2008.

Andre lyspunkter

Lars Dammark er i øvrigt også nomineret i kategorien Årets Dramatiker for manuskriptet til ’Sangen om Oda og Anton’, hvad han bestemt også skal ønskes tillykke for her.

Med Teater RUM, der laver ’teater for børn, unge og voksne – for alle dem der har lyst til at lade sig opsluge af magien og fortællingen i det rum vi deler, når teatret folder sig ud, fra det mindste af ingenting til det største af alting’, som der så poetisk står på teatrets hjemmeside, har det måske -som med Teater Nordkraft-forestillingen – også været et forsøg fra Reumert-juryen på at ramme de allerældste unge i nomineringsræset…

Man finder  dog også nominerede med scenekunst rettet mod unge/voksne-segmentet i nogle af de andre kategorier.

Således er Carsten Wittrock nomineret som Årets Scenedesigner/Årets Scenograf for sit arbejde i Nørregaards Teaters trilogi, ’DEVIOS’, der foregår i en eksklusiv rondel med plads til præcis 28 tilskuere ind mod spillepladsen. De tre forestillinger sugede gode anmelderord til sig fra Teateravisen (https://teateravisen.dk/kvantespring-kollaps-og-kvalitet/ / https://teateravisen.dk/en-spaendende-og-anderledes-museumsvisit/ / https://teateravisen.dk/trilogi-med-forloesende-finale/)

 Gunilla Lind Danseteater & Blaagaard Teaters samproduktion med  ‘It’s so cute I’m gonna die’, der udsætter teenagetilskuerne for et sandt sansebombardement, er repræsenteret i to kategorier, Årets Danseforestilling og Marcus Alexander Roydes i Årets Danser. (se anmeldelse)

Endelig er Mør Collective nomineret i kategorien Årets Særpris for ’Symphony of Solitude’, som Teateravisens anmelder, der også har plads i Reumert-juryen, kaldte en ’betagende performance om at føle sig alene’ (se anmeldelse).

Disse to forestillinger er alderssat fra 12 år, men aspirerer i høj grad mod de ældre unge og voksne.

Endelig kan lige for teatrets mange optrædender i børne- og ungdomsregi nævnes Teater Møllen, der dog her er anbragt i kategorierne Årets Forestilling med ’Margrete 1’ og Årets Musical/Musikteater med ’Omve’n hjemve’, der er en samproduktion med Æ Teater.

Brancheprisen, Hædersprisen og Talentpriserne

Udover de 15 offentliggjorte kategorier vil der til selve showet i ODEON den 20. juni i Odense blive uddelt yderligere syv priser; Brancheprisen – Årets Teater bliver givet til et professionelt producerende teater eller scenekunstkompagni i Danmark, som har gjort sig særligt bemærket for betydningsfuldt virke i branchen. Det er en pris, som den danske scenekunstbranche selv indstiller til og finder prismodtagerne af.

Der vil også blive uddelt fem talentpriser og endelig den store særpris, Årets Reumerts Hæderspris. Den bliver traditionelt givet til en person, der gennem mange år har spillet en stor rolle for dansk scenekunst.

Seneste artikler

Seneste artikler

Jubilæum i balance

Jubilæum i balance

Et kunstnerisk regnskab i smuk balance og en egenkapital af løfterigt initiativ. Sådan karakteriserede Bjørn Lense-Møller de to jubilerende teatre bag Corona La Balance.
Læs mere
Fra luftkastel til slot

Fra luftkastel til slot

Statsensemblet for børneteater har netop lanceret en storslået vision om et scenekunsthus for børn og unge. Der er opbakning fra Københavns kulturborgmester og velvillighed fra Kunstrådet. Nu gælder det så om at finde flere gode samarbejdspartnere, der kan realisere økonomien og få projektet på skinner.
Læs mere
Storkøb – trend eller myte?

Storkøb – trend eller myte?

Enkelte børneteatre er blevet tilbudt salg af 40 forestillinger på en gang til en enkelt kommune. Det er godt for teatrets salg, men måske knapt så godt for børneteaterområdet som sådan. Men ude hos teaterformidlerne ser virkeligheden helt anderledes ud.
Læs mere
Lotte går nye veje

Lotte går nye veje

Lotte Faarup, der er en del af den kunstneriske ledelse hos Corona La Balance, forlader teatret med udgangen af denne sæson. Hun vil være dramatikerspire samt instruere og arbejde med forskning inden for scenekunst. Kort sagt lave mere kunst og mindre organisation.
Læs mere
Festival i vadestedet

Festival i vadestedet

Horsens Børneteaterfestival 2008 var første censurerede arrangement med et særligt udpeget dramaturgiat - og fravær af mange af de store børneteatre som følge af en konflikt mellem BTS-teatre og festival. Bodil Alling fra det nyslåede dramaturgiat fortæller om de nye tider og nogle af de nye ideer.
Læs mere
Jubilæum i balance

Jubilæum i balance

Et kunstnerisk regnskab i smuk balance og en egenkapital af løfterigt initiativ. Sådan karakteriserede Bjørn Lense-Møller de to jubilerende teatre bag Corona La Balance.
Læs mere
Fra luftkastel til slot

Fra luftkastel til slot

Statsensemblet for børneteater har netop lanceret en storslået vision om et scenekunsthus for børn og unge. Der er opbakning fra Københavns kulturborgmester og velvillighed fra Kunstrådet. Nu gælder det så om at finde flere gode samarbejdspartnere, der kan realisere økonomien og få projektet på skinner.
Læs mere
Storkøb – trend eller myte?

Storkøb – trend eller myte?

Enkelte børneteatre er blevet tilbudt salg af 40 forestillinger på en gang til en enkelt kommune. Det er godt for teatrets salg, men måske knapt så godt for børneteaterområdet som sådan. Men ude hos teaterformidlerne ser virkeligheden helt anderledes ud.
Læs mere
Lotte går nye veje

Lotte går nye veje

Lotte Faarup, der er en del af den kunstneriske ledelse hos Corona La Balance, forlader teatret med udgangen af denne sæson. Hun vil være dramatikerspire samt instruere og arbejde med forskning inden for scenekunst. Kort sagt lave mere kunst og mindre organisation.
Læs mere
Festival i vadestedet

Festival i vadestedet

Horsens Børneteaterfestival 2008 var første censurerede arrangement med et særligt udpeget dramaturgiat - og fravær af mange af de store børneteatre som følge af en konflikt mellem BTS-teatre og festival. Bodil Alling fra det nyslåede dramaturgiat fortæller om de nye tider og nogle af de nye ideer.
Læs mere