Statsensemblet for børneteater hedder Corona La Balance et par måneder endnu. Så er det slut med det projekt, der blev lanceret under stor bevågenhed og mange forhåbninger.
Men det sammensatte teater bag statsensemblet fortsætter heldigvis – som turnerende teater og som lille storbyteater på Amager med udflytning i starten af næste år.
Inden da er det dog tid for statsensemblet til at afvikle den anden udgave af den internationale festival med scenekunst for børn og unge, der første gang blev lanceret i 2007 – og som med stor sandsynlighed også drager med til Amager.
Allerede fra onsdag den 13. maj går det løs, og over otte dage vil der blev opført omkring 40 forestillinger, fra ni internationale og ni danske teatre, ligesom der er billedværksted, udstilling, seminar mv. på festivalens program.
Reumert-forestilling med
Springfestival er således en glimrende anledning til at se fænomenet scenekunst for børn og unge nærmere efter i kortene. Og med i programmet er i øvrigt også den nyslåede modtager af Reumert-prisen for Årets Børneteaterforestilling, ‘Historien om en mor’, der passende nok er produceret af arrangørerne fra Corona La Balance – dog i samarbejde med Figura Ensemble.
Forestillingens instruktør og manuskriptforfatter – sidstnævnte under skyldig hensyn til H.C. Andersen – fik mange roser med på vejen efter den forestilling. Og da Marc van der Velden via sin hollandske herkomst selv symboliserer det internationale islæt i både statsensemblet og som medarrangør af Springfestival, har børneteateravisen.dk stillet ham en række spørgsmål om festivalens mål og med.
Fornemmelsen af noget andet
Hvorfor er det så vigtigt med en international festival med scenekunst for børn og unge?
Marc van der Velden: »Vi kan være stolte over, at så mange af de danske børneteaterforestillinger år efter år bliver inviteret til udlandet, men det er lige så vigtigt, at både publikum og teaterfolk løbende har mulighed for at møde eksempler på god og anderledes scenekunst for børn og unge fra andre lande. For der laves mange spændende og netop anderledes forestillinger rundt omkring i verden og det er farligt når vi her i Danmark begynder at hvile på laurbærrene. ‘Godt nok’ er ikke godt nok, og personligt mener jeg at dansk børneteater regelmæssigt trænger til et spark i røven.«
Og hvad får det københavnske ungdomspublikum ud af at se udenlandsk teater?
»Børn og unge – eller mere generelt det almene publikum – kan selvfølgelig være ligeglade med, om en forestilling er lavet i Viborg eller Vilnius i Litauen, bare den er god. Men det bliver interessant, når de begynder at kunne fornemme, at udenlandske teatermagere gør tingene på en anden måde end os, ud fra en anden kulturel og samfundsmæssig baggrund end os: Med et andet formsprog, en anden lune, en anden slags nødvendighed.«
F-faktoren
Det er den anden festival i rækken, og I har samlet et flot internationalt program. Hvordan har I udvalg disse forestillinger?
»Udvælgelse er for en stor del sket ved selvsyn – men da det – indtil videre – er umuligt for os at se tilstrækkeligt mange forestillinger ‘live’ har vi også set på tilsendte DVD’er, surfet på nettet og støttet os til anbefalinger fra andre.«
Hvilke kunstneriske kriterier går I specielt efter, når I finder emner til det udenlandske program?
»Kunstnerisk kvalitet, helt sikkert, men også mod, nerve og det, jeg vil kalde ‘F- faktor’: Forundringsfaktor, eller evne til at slå selv os garvede teaterfolk med forundring. Uanset om der var tale om danske eller udenlandske forestillinger, har vi i vores diskussioner omkring udvælgelse gerne brugt ordet ‘markant’ som grundlæggende kriterium: En forestilling må gøre sig ‘bemærket’ i vores øjne, have noget særligt. I udvælgelse af de udenlandske har vi så desuden set mere konkret på en slags ‘ikke-danskhed’ – sådan noget så man kan sige: ‘Det har vi ikke set på den store danske børneteaterfestival’. Vi håber derved at have fundet nogle udenlandske forestillinger, der kan udfordre det danske børneteatermiljø.«
Succes med skoleklasser
Springfestival 2009 har et budget på halvanden million kroner, og her har en række fonde og organisationer ydet bidrag (se faktaboks).
Har det været svært – her i finanskrisens tegn – at få økonomien på plads?
»Det har været hårdt arbejde. I fundraising får man mange nej’er, før man får et ja. Men det er gået overraskende godt. Lige som sidst har vi selv som Statsensemble kunne spytte godt og dybt i kassen, og også Bikuben har igen bakket op om festivalen med et væsentligt beløb. Men denne gang har vi fået fat i flere mindre støtteydere og oven i købet fået særlig opbakning fra Kulturministeriet og udenlandske ambassader til vores Østersø-seminar og de tilknyttede forestillinger.«
Har I gjort ekstraordinære tiltag for at få nye publikumsgrupper i tale – fx. børn af anden etnisk oprindelse, flere internationale gæster osv.?
»Vi har generelt forhøjet vores indsats på PR og marketingsområde, brugt nye annonceringsmetoder og været i stand til at sprede budskabet mere. Vi forsøger endnu mere at få fat i det københavnske familiepublikum, bl.a. ved at tilbyde flere udendørs aktiviteter og ved at sørge for, at størstedelen af de udenlandske forestillinger ikke har nogen sprogbarriere. Som noget nyt har vi programsat tre ungdomsforestillinger på samme dag og lavet et særskilt PR-fremstød omkring dem. Så vi er spændte på, om det virker,« siger Marc van der Velden, der også lige når at opfordre kollegerne til at invadere billetkontoret:
»Vi har lige som sidst ikke fokuseret på at tiltrække internationale gæster og arrangører m.m. Midlerne og tiden rækker ikke til det, men det er sikkert et ønske til næste gang. Og så håber vi, at mange af vores teaterkolleger griber chancen for at komme og se især de udenlandske forestillinger, men de er åbenbart meget sene om at beslutte sig, for der er ikke mange, der har bestilt billetter endnu …«
Som et særligt tilbud har Springfestival i øvrigt tilbudt gratis adgang for skoleklasser til visse hverdagsforestillinger, og det har været en stor succes – så stor faktisk, at man kunne have fyldt dobbelt så mange formiddagsforestillinger op med skoleelever…
Sammenfald med verdenskongres i 2011
Spørgsmålet er så, hvad der sker med den biennale Springfestival. Målet er klart at fortsætte, men skal det i givet fald ske på Corona La Balances nye hjemsted på Amager? Scenerne på Østerbro skal under alle omstændigheder bygges om til at rumme det nye CampX – Republique – som nok gerne selv vil fylde dem med teater.
»Vi vil gerne kunne fortsætte Springfestival som en tilbagevendende begivenhed. Jeg synes, at vi har fundet et godt koncept ved at kombinere danske og udenlandske forestillinger i en bred vifte af aldersgrupper og genrer. Vi har en god festival-formel. Vi har vist, at vi kan klare det organisatorisk, og vi har fået både offentlig og privat opbakning,« lyder det fra Marc van der Velden, der dog må se i øjnene, at en eventuel næste biennal udgave af Springfestival vil kollidere med en verdenskongres og dens festival, idet ASSITEJ – den internationale organisation for børne- og ungdomsteater – har placeret arrangementet i København og Malmø i maj 2011.
»ASSITEJ’s verdenskongres og festival er planlagt præcis på samme tidspunkt, hvor vi havde tænkt os den næste udgave af Springfestival – så det kræver, at vi går lidt i tænkeboks. Vi har foreslået et muligt samarbejde, men jeg tror at ASSITEJ lige nu har brug for at finde ud af, hvad de præcis vil med deres festival i maj 2011. Så vi afventer lidt og tænker imens på mulige alternativer. I hvert fald overvejer vi stærkt at ‘flytte’ festivalen til vores nye domicil på Amager, hvor der er både indendørs og udendørs faciliteter og interesserede samarbejdspartnere omkring Amager Kulturpunkt,« siger Marc van der Velden, der dog lige nu har rigeligt at gøre med de sidste forberedelser til dette års udgave af Springfestival.
