Af: Carsten Jensen

10. maj 2009

Internationalt forår

Springfestival 2009 diverterer med ni udenlandske og ni danske forestillinger og en række sideaktiviteter, der skal omdanne festivalområdet på Østerbro i København til et overflødighedshorn af scenekunst for børn og unge. Og som kan være med til at give dansk børneteater et tiltrængt spark i røven, som en af arrangørerne formulerer det.

Statsensemblet for børneteater hedder Corona La Balance et par måneder endnu. Så er det slut med det projekt, der blev lanceret under stor bevågenhed og mange forhåbninger.

Men det sammensatte teater bag statsensemblet fortsætter heldigvis – som turnerende teater og som lille storbyteater på Amager med udflytning i starten af næste år.

Inden da er det dog tid for statsensemblet til at afvikle den anden udgave af den internationale festival med scenekunst for børn og unge, der første gang blev lanceret i 2007 – og som med stor sandsynlighed også drager med til Amager.

Allerede fra onsdag den 13. maj går det løs, og over otte dage vil der blev opført omkring 40 forestillinger, fra ni internationale og ni danske teatre, ligesom der er billedværksted, udstilling, seminar mv. på festivalens program.

Reumert-forestilling med

Springfestival er således en glimrende anledning til at se fænomenet scenekunst for børn og unge nærmere efter i kortene. Og med i programmet er i øvrigt også den nyslåede modtager af Reumert-prisen for Årets Børneteaterforestilling, ‘Historien om en mor’, der passende nok er produceret af arrangørerne fra Corona La Balance – dog i samarbejde med Figura Ensemble.

Forestillingens instruktør og manuskriptforfatter – sidstnævnte under skyldig hensyn til H.C. Andersen – fik mange roser med på vejen efter den forestilling. Og da Marc van der Velden via sin hollandske herkomst selv symboliserer det internationale islæt i både statsensemblet og som medarrangør af Springfestival, har børneteateravisen.dk stillet ham en række spørgsmål om festivalens mål og med.

Fornemmelsen af noget andet

Hvorfor er det så vigtigt med en international festival med scenekunst for børn og unge?

Marc van der Velden: »Vi kan være stolte over, at så mange af de danske børneteaterforestillinger år efter år bliver inviteret til udlandet, men det er lige så vigtigt, at både publikum og teaterfolk løbende har mulighed for at møde eksempler på god og anderledes scenekunst for børn og unge fra andre lande. For der laves mange spændende og netop anderledes forestillinger rundt omkring i verden og det er farligt når vi her i Danmark begynder at hvile på laurbærrene. ‘Godt nok’ er ikke godt nok, og personligt mener jeg at dansk børneteater regelmæssigt trænger til et spark i røven.«

Og hvad får det københavnske ungdomspublikum ud af at se udenlandsk teater?

»Børn og unge – eller mere generelt det almene publikum – kan selvfølgelig være ligeglade med, om en forestilling er lavet i Viborg eller Vilnius i Litauen, bare den er god. Men det bliver interessant, når de begynder at kunne fornemme, at udenlandske teatermagere gør tingene på en anden måde end os, ud fra en anden kulturel og samfundsmæssig baggrund end os: Med et andet formsprog, en anden lune, en anden slags nødvendighed.«

F-faktoren

Det er den anden festival i rækken, og I har samlet et flot internationalt program. Hvordan har I udvalg disse forestillinger?

»Udvælgelse er for en stor del sket ved selvsyn – men da det – indtil videre – er umuligt for os at se tilstrækkeligt mange forestillinger ‘live’ har vi også set på tilsendte DVD’er, surfet på nettet og støttet os til anbefalinger fra andre.«

Hvilke kunstneriske kriterier går I specielt efter, når I finder emner til det udenlandske program?

»Kunstnerisk kvalitet, helt sikkert, men også mod, nerve og det, jeg vil kalde ‘F- faktor’: Forundringsfaktor, eller evne til at slå selv os garvede teaterfolk med forundring. Uanset om der var tale om danske eller udenlandske forestillinger, har vi i vores diskussioner omkring udvælgelse gerne brugt ordet ‘markant’ som grundlæggende kriterium: En forestilling må gøre sig ‘bemærket’ i vores øjne, have noget særligt. I udvælgelse af de udenlandske har vi så desuden set mere konkret på en slags ‘ikke-danskhed’ – sådan noget så man kan sige: ‘Det har vi ikke set på den store danske børneteaterfestival’. Vi håber derved at have fundet nogle udenlandske forestillinger, der kan udfordre det danske børneteatermiljø.«

Succes med skoleklasser

Springfestival 2009 har et budget på halvanden million kroner, og her har en række fonde og organisationer ydet bidrag (se faktaboks).

Har det været svært – her i finanskrisens tegn – at få økonomien på plads?

»Det har været hårdt arbejde. I fundraising får man mange nej’er, før man får et ja. Men det er gået overraskende godt. Lige som sidst har vi selv som Statsensemble kunne spytte godt og dybt i kassen, og også Bikuben har igen bakket op om festivalen med et væsentligt beløb. Men denne gang har vi fået fat i flere mindre støtteydere og oven i købet fået særlig opbakning fra Kulturministeriet og udenlandske ambassader til vores Østersø-seminar og de tilknyttede forestillinger.«

Har I gjort ekstraordinære tiltag for at få nye publikumsgrupper i tale – fx. børn af anden etnisk oprindelse, flere internationale gæster osv.?

»Vi har generelt forhøjet vores indsats på PR og marketingsområde, brugt nye annonceringsmetoder og været i stand til at sprede budskabet mere. Vi forsøger endnu mere at få fat i det københavnske familiepublikum, bl.a. ved at tilbyde flere udendørs aktiviteter og ved at sørge for, at størstedelen af de udenlandske forestillinger ikke har nogen sprogbarriere. Som noget nyt har vi programsat tre ungdomsforestillinger på samme dag og lavet et særskilt PR-fremstød omkring dem. Så vi er spændte på, om det virker,« siger Marc van der Velden, der også lige når at opfordre kollegerne til at invadere billetkontoret:

»Vi har lige som sidst ikke fokuseret på at tiltrække internationale gæster og arrangører m.m. Midlerne og tiden rækker ikke til det, men det er sikkert et ønske til næste gang. Og så håber vi, at mange af vores teaterkolleger griber chancen for at komme og se især de udenlandske forestillinger, men de er åbenbart meget sene om at beslutte sig, for der er ikke mange, der har bestilt billetter endnu …«

Som et særligt tilbud har Springfestival i øvrigt tilbudt gratis adgang for skoleklasser til visse hverdagsforestillinger, og det har været en stor succes – så stor faktisk, at man kunne have fyldt dobbelt så mange formiddagsforestillinger op med skoleelever…

Sammenfald med verdenskongres i 2011

Spørgsmålet er så, hvad der sker med den biennale Springfestival. Målet er klart at fortsætte, men skal det i givet fald ske på Corona La Balances nye hjemsted på Amager? Scenerne på Østerbro skal under alle omstændigheder bygges om til at rumme det nye CampX – Republique – som nok gerne selv vil fylde dem med teater.

»Vi vil gerne kunne fortsætte Springfestival som en tilbagevendende begivenhed. Jeg synes, at vi har fundet et godt koncept ved at kombinere danske og udenlandske forestillinger i en bred vifte af aldersgrupper og genrer. Vi har en god festival-formel. Vi har vist, at vi kan klare det organisatorisk, og vi har fået både offentlig og privat opbakning,« lyder det fra Marc van der Velden, der dog må se i øjnene, at en eventuel næste biennal udgave af Springfestival vil kollidere med en verdenskongres og dens festival, idet ASSITEJ – den internationale organisation for børne- og ungdomsteater – har placeret arrangementet i København og Malmø i maj 2011.

»ASSITEJ’s verdenskongres og festival er planlagt præcis på samme tidspunkt, hvor vi havde tænkt os den næste udgave af Springfestival – så det kræver, at vi går lidt i tænkeboks. Vi har foreslået et muligt samarbejde, men jeg tror at ASSITEJ lige nu har brug for at finde ud af, hvad de præcis vil med deres festival i maj 2011. Så vi afventer lidt og tænker imens på mulige alternativer. I hvert fald overvejer vi stærkt at ‘flytte’ festivalen til vores nye domicil på Amager, hvor der er både indendørs og udendørs faciliteter og interesserede samarbejdspartnere omkring Amager Kulturpunkt,« siger Marc van der Velden, der dog lige nu har rigeligt at gøre med de sidste forberedelser til dette års udgave af Springfestival.

Seneste artikler

Seneste artikler

På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
På vandring i juleteaterland

På vandring i juleteaterland

Så nærmer juleteatersæsonen sig med dens virvar af klassiker-genbrug fra både teater- og litteraturfront, dramatiserede julekalendere, nissefyldte genopsætninger ad libitum, nye julemusicals m.v. Der spilles på små og store scener og for alle aldre. Teateravisen forsøger sig atter med en guide over det scenekunstneriske juleknas.
Læs mere
Festivalen & fremtiden

Festivalen & fremtiden

Den gode nyhed er, at der efter lang tids usikkerhed nu er landet en aftale om en KLAP-teaterfestival i 2025 – dog i reduceret udgave. Den problematiske baggrund er, at det er blevet stadigt vanskeligere at finde værtskommuner til det store arrangement. Der er brug for en mere holdbar og fremtidssikret finansieringsmodel, samtidig med at festivalens format og indholdsside udvikles, fortæller Dorthe Skøtt Bébe, festivalleder og direktør på Teatercentrum.
Læs mere
En hyldest til dukketeaterkunsten

En hyldest til dukketeaterkunsten

Silkeborgs internationale festival for dukke- objekt og visuelt teater, der under navnet Festival of Wonder afvikles fra 6.-10. november 2024, fremstår som et oplevelsesfyldt tilløbsstykke for både lokale og de mange tilrejsende. Den 26. udgave af den biennale festival byder i år på 90 arrangementer for voksne og børn.
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere