Af: Randi K. Pedersen

12. august 2011

Hurlumhejsk H.C. Andersen

Birger Bovin er en god fortæller, men man savner en synlig idé med Fyren & Flammens udgave af H.C. Andersens ’Grantræet’.

I Fyren & Flammens udgave af  ’Grantræet’ er de mest knugende og tragikomiske afsnit af eventyrdigterens juleeventyr skåret væk. Det er sandsynligvis gjort af hensyn til de små tilskuere. Men hvis de er for små til at klare indholdet i den ægte vare, hvorfor så overhovedet servere den? Hvorfor ikke bare vælge noget andet.

I stedet er grantræets historie pakket ind i en fjollet rammefortælling om Mormor, der strikker og snakker. Og om Morfar, der til gengæld aldrig siger et ord. Men som ikke desto mindre er sit barnebarns – fortællerens – bedste ven. Måske er morfaren så tavs, fordi han er anbragt i et fuglebur. Eller måske er han ligefrem død.

Hvad enten det er det ene eller det andet, virker den groteske Morfar i buret betydeligt mere uhyggelig og skræmmende end Andersens grantræ. Det sker også, at Morfar i et snuptag bliver hevet ud af buret for at optræde i en helt anden rolle. Som da han på et tidspunkt udstyres med et langt rødt næb og lige pludselig er en stork!

Den slags besynderlige indfald fremmer ikke forståelsen af, hvad der foregår. Det kan i forvejen være svært at følge med i bort set fra, at det handler om et træ, der gerne vil vokse og blive stort. Meget af tiden opleves forestillingen som et sært rodsammen af stort og småt. Hvor geniale H.C. Andersen – og tilskuerne – må finde sig i, at han bliver omklamret af alt for megen hurlumhej.

Overlæsset scenografi

Man savner en klar og synlig idé med Fyren & Flammens udgave af historien om det unge, opadstræbende grantræ. Ud over, at et juletræ det er noget, de fleste børn kender til. Det er da heller ikke (kunstig) gran, der magler i den eksorbitant overlæssede scenografi. Hvor tunge gardiner, juletræets kulørte lamper og en gammel bedstemorsstol slås om opmærksomhed.

Ligeom hos Andersen når træet lige akkurat at mærke stråleglansen fra en juleaften, før det kastes på loftet. Hvor det visner, for senere ynkeligt at ende sit liv. Det er selvfølgelig en sørgelig historie. Men eventyret har også mere muntre indslag, der desværre er udeladt.

Til gengæld virker det, som om forestillingen frygter at blive for meget kedsommelig eventyrfortælling og for lidt teater. Hvilket kan være fornuftigt nok. Men i iveren efter at skabe liv og bevægelse på scenen ryger Birger Bovin i den stik modsatte grøft.   

Han er en habil fortæller. Men han kan knap sige en enkelt sætning uden samtidig at foretage sig et eller andet. Noget bliver flået af hovedet, og noget nyt klasket på. Det er grantræet, der vokser. Søde dukker og dimser hentes i et væk frem fra deres skjul i scenografien. Men det går så tjep, at tilskuerne knap kan nå at opdage, hvad det er.

Det meste får et kort øjebliks berømmelse i rampelyset. Derefter er det farvel og tak og tid til at forsvinde igen.

Sådan opleves det desværre også med denne udgave af ’Grantræet’. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.