Jelling. Jellingestenene: Danmarks dåbsattest. Findes der et bedre sted at møde den dokumenterede danskhed end lige netop Jelling?
Sådan er situationen for de 273 asylansøgere på Røde Kors Asylcenter Jelling. Mens de på ubestemt tid – typisk mellem to måneder og et år – venter på at få deres asylansøgning afgjort, har de rig mulighed for at studere runerne, der kundgør, at Harald Blåtand for cirka tusind år siden gjorde danerne kristne.
De 273 mennesker er ankommet til Danmark fra hele 23 forskellige lande, men foruden undtagelsestilstanden, de befinder sig i, har de faktisk sproget til fælles: De taler nemlig dansk. Det danske sprog er universalsproget på centret, som ellers præges af arabisk, farsi, dari, kurmanji, sorani m.fl.
Børnene lærer dansk langt hurtigere end deres forældre – mange har lært sig det nødvendigste dansk efter blot tre måneder, mens flertallet kommunikerer et flydende dansk inden for et år (de traumatiserede har dog brug for længere tid).
Asylcenterets brogede skare af nationaliteter benytter sig altså flittigt af danernes sprog, når de indbyrdes diskuterer deres muligheder for at få asyl i Danmark.
Men er mestringen af det danske sprog tilstrækkeligt til at føle sig inkluderet i det danske fællesskab?
Asylbørn skal genopdage, at de er børn
18 pct. af beboerne på Asylcenter Jelling er børn under 16 år, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 25 pct.. Pædagogisk konsulent Rasmus Vorting fra Røde Kors fortæller om forholdene, mens han viser rundt i klasseværelserne og fællesrummene i det forhenværende Jelling Rådhus, der er blevet indrettet som skole for de fire asylcentre i Vejle Kommune.
Skolen fungerer ligesom en almindelig dansk folkeskole: undervisningssproget er dansk, timeantallet er akkurat som i folkeskolen, ligesom der også undervises i folkeskolens fag: dansk, matematik, engelsk, natur/teknik, hjemkundskab, musik, idræt, billedkunst og modersmål.
»Vi betragter asylbørnene som ganske normale børn, der blot lever under unormale livsomstændigheder,« forklarer Rasmus Vorting.
»Selvom børnene har været på flugt og igennem mange utrygge situationer, skal de have lov til at opdage igen, at de er børn.«
En børnehave for de tre-femårige er også tilknyttet Asylcenter Jelling, ligesom de ældre børn har mulighed for at gå i fritidsklub efter skole.
Dansk børneteater på turné til asylcentre
Grunden til, at Teateravisen er taget til Jelling, har selvfølgelig noget med børneteater at gøre. Med på turen er således også Jon Kraabøl, der er projektleder for 'Hodja fra Danmark – Teater for asylbørn', et nystartet projekt som har til formål at bringe dansk børneteater ud til de cirka 2.500 asylbørn, som venter på en afgørelse rundt omkring på Danmarks 48 børne- og opholdscentre.
Kraabøl, som er uddannet kaospilot og tidligere projektleder på Spotlight Festivalen i Vejle, besøger Asylcenter Jelling for at lære noget om forholdene generelt og ikke mindst afsøge centret for mulige spillesteder til teatrene.
Det er tanken, at 'Hodja fra Danmark' skal løbe af stablen over de næste tre år (2017-2019), men foreløbig skal et mindre pilotprojekt fungere som en test af planerne i de kommende vintermåneder (december 2016-februar 2017) med to turneer til asylcentre i henholdsvis Vejle og Nordjylland.
Forestillingerne til pilotprojektet er udpeget af ASSITEJ Danmarks bestyrelse, som også har sammensat et dramaturgiat, der skal udvælge forestillingerne til hovedprojektets første år (se faktaboks).
Asylbørn bør inkluderes i samfundet
Hensigten med 'Hodja fra Danmark' er ikke blot, at asylbørnene skal have mulighed for at opleve dansk børneteater. Kernen i projektet er, at hver eneste teaterforestilling efterfølges af en kreativ workshop, hvor asylbørnene selv er i centrum – og at danske skolebørn bliver inviteret med til forestillinger, workshops og dialog på lige fod med børnene på asylcenteret.
Vigtigheden af denne udveksling understreges af projektets initiativtager Lene Thiesen (tidligere leder af K.I.T. – Københavns Internationale Teater):
»Asylbørnene lærer meget af at få personlige relationer til – og oplevelser med – danske børn, men for de danske skolebørn indebærer det også et dannelsesperspektiv at komme ud og opleve et asylcenter.«
»Projektet handler kort og godt om at bruge dansk børneteater til at inkludere asylbørnene i vores samfund,« forklarer Jon Kraabøl.
»Dansk børneteater er hverken en legestue for harmløs underholdning eller en opdragelsesanstalt, men et medie, der formår at tale til børn over hele kloden om livets store temaer,« slår han fast.
»Vi håber, at dette projekt kan give asylbørnene nogle værktøjer, der gør deres inklusion i det danske samfund nemmere og bedre – både for dem selv og for os andre,« tilføjer Lene Thiesen.
»Hvis vi i Danmark ikke forsøger at række hånden ud til børnene og de unge på asylcentrene, får vi bare nogle radikaliserede unge, som føler sig ekskluderede af samfundet. ’Hodja fra Danmark’ er dog ikke et politisk projekt. Det er et medmenneskeligt projekt.«
Fællesskab mellem asylbørn og danske skolebørn
De kreative workshops er lagt i hænderne på konsulent-netværket AKTØR, som har mange års erfaring med at designe scenekunstneriske læringskoncepter til børn og unge.
Marie Markvard Andersen og Jeppe Lajer, som begge er projektudviklere og undervisere hos AKTØR, udarbejder netop nu et workshopdesign, som kan fungere i samspil med enhver af de udvalgte teaterforestillinger.
»Vores workshops kommer til at tage udgangspunkt i øvelser, som er kropsligt/intuitivt forståelige og altså mindre afhængige af sprog,« forklarer Marie Markvard Andersen.
»Vi prøver at skabe en narrativ genkendelighed, som kan give mening for både asylbørnene og de danske skolebørn. Altså historier, der tager udgangspunkt i fælles kropslige erfaringer og følelser, som alle børn oplever, såsom håb, sorg, glæde og kærlighed.«
Formålet med projektet er at styrke asylbørnenes tro på fremtiden – og give dem en chance for at føle sig inkluderet i et større fællesskab, fastslår Marie Markvard Andersen.
»Bare dét at børnene får besøg af en teaterforestilling og en workshop kan give dem en følelse af, at folk i omverdenen vil dem noget. Og fordi ’Hodja fra Danmark’ er et nationalt projekt, kommer de samtidig med i et fællesskab af andre asylbørn i Danmark. Desuden oplever de det alt sammen i fællesskab med danske skolebørn. Det kunne være fedt, hvis der opstod nogle venskabsklasser på baggrund af projektet.«
Teater kan hjælpe traumatiserede asylbørn
Pædagogisk konsulent Rasmus Vorting er blevet pilotprojektets kontaktperson i Røde Kors, og han mener at ’Hodja fra Danmark’ kan give asylbørnene en unik mulighed for at stifte bekendtskab med teaterformen – og arbejde med den som udtryksform.
»Op imod 40 pct. af asylbørnene er enten primært eller sekundært traumatiserede, og teater kan måske være med til at bearbejde disse traumer. Børnene får en anledning til at fortælle deres historie og vise følelser på en måde, de ikke ellers kunne – enten fordi de ikke kan tilstrækkeligt dansk, eller fordi de ikke er vant til at give udtryk for deres følelser.
Desuden giver de planlagte workshops børnene mulighed for kommunikere, både verbalt og nonverbalt – hvor det ikke er sproget, men udtrykket der er i fokus. Asylbørnene får derved mulighed for at udtrykke sig ligeværdigt med de danske børn, hvilket kan være med til at skabe nogle relationer og måske endda venskaber mellem dem.
Projektet kan derfor være med til at nedbryde nogle af de fordomme og kulturelle barrierer, der står i vejen for en inklusion, både i asylfasen og hvis børnene senere får ophold,« siger Rasmus Vorting.
