Af: Carsten Jensen

2. januar 2011

Historien bag tæppet

Der er gratis adgang for formidlere, når en helt ny børneteaterfestival ser dagens lys fra 11.-13. februar 2011 midt i Århus. Udover 14 forestillinger er der aftertalks, workshops og faglig inspiration til undervisere, for festivalen er i høj grad målrettet arrangører.

(2.1.2011) Virksomheden Kulturriget fra Århus, der formidler børne- og ungdomsteater og workshops og også leverer både pr og administrativ hjælp til udvalgte børneteatre, laver nu også en festival med egne teater-kunder som deltagere.
Dermed opfylder de to kulturelle iværksættere bag Kulturriget, Charlotte Krohn Therkelsen og Christian Wendelboe Madsen, deres egen målsætning om at etablere en festival med børne- og ungdomsteater i hjertet af Århus.

For festivalen, der er døbt ’Historien bag tæppet’, afvikles nemlig fra 11.-13. februar 2011 på Brobjergskolens studioscener og består af 14 forskellige forestillinger samt såkaldte aftertalks efter forestillingerne og workshops m.v.

Således er festivalen målrettet undervisere og andre aftagere af professionel scenekunst for børn, og det afspejler sig også i adgangsbetingelserne for publikum, idet der er gratis adgang for formidlere, mens institutioner betaler 30 kr. og private må hoste op med 50 kr. pr. billet.

1.100 adgangskort

Blandt de 11 deltagende teatres 14 forestillinger på festivalen er også to deciderede premierer: Det Kommende Teaters ’Mødet’ og & Pollner med ’Skrumpen fra det ydre rum’, mens Månegøgl kommer med sin helt nye ’Fra mig til dig’, der senere på måneden skal gæstespille på AnemoneTeatret i København.

Festivalen udbyder omkring 1.100 billetter i alt til de 14 forestillinger, hvor formidlere altså har gratis adgang.
Festivalens navn, ’Historien bag tæppet’, lægger an til arrangørernes ønske om, at publikum kan opleve professionelt børneteater både på scenen og backstage, hvor der er mulighed for at opleve skuespillerne og deres måde at arbejde med teater på.

Og selvfølgelig håber arrangørerne også på, at festivalen vil udmønte sig i et konkret salg af de deltagende teatres forestillinger til formidlere, der vælger at lægge vejen forbi festivalen.

Teatrene spiller gratis

Festivalens økonomi er bundet op omkring gratis arbejdskraft fra de deltagende teatre, arrangører og frivillige.

»Aftalen med teatrene er, at de spiller gratis og at Christian og jeg arbejder gratis. Vi har modtaget midler nok til at dække omkostninger til PR, leje af Brobjergskolens studioscener, kørsel og overnatning til teatrene. Derudover har Børnekulturhuset været så søde at stille et af deres lokaler til rådighed, som vi bl.a. bruger til cafe og billetsalg. Billetindtægterne er bl.a.med til at dække forplejning til de frivillige hjælpere,« fortæller Charlotte Krohn Therkelsen fra Kulturriget.

Man har i øvrigt søgt om refusion til festivalens forestillinger – sådan som det bl.a. sker for den store festival i april og Horsens-festivalen i september, men har fået afslag. Det kræver nok, at Århus Kommune eller Brobjergskolen havde stået som (med)arrangør.

Festivalen skal gentages

Udover familier, institutioner og formidlere håber Kulturriget også at repræsentanter fra private virksomheder lægger vejen forbi festivalen.

»Vi markedsfører festivalen over for hele landets formidlersegment, deriblandt en række private virksomheder, som vi arbejder for skal få øjnene op for børne- og ungdomsteater. Vi forventer, at sammensætningen af private, institutioner og formidlere i festivalens tilskuermasse bliver fordelt nogenlunde ligeligt mellem de tre gruppe, lyder det fra Charlotte Krohn Therkelsen, der har som mål, at festivalen ‘Teatret bag tæppet’ bliver en tilbagevendende begivenhed:

»Vi vil meget gerne skabe et spændende univers, hvor formidlerne udover teater også får mulighed for at få faglig inspiration til undervisningen og opleve, hvordan workshops kan anvendes som kreativt supplement. Ligeledes vil vi gerne vise publikum historien bag tæppet – altså give indblik i, hvordan forestillinger bliver til, og hvordan skuespillerne arbejder. Disse elementer vil vi arbejde på at implementere yderligere i næste års festival.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.
Læs mere
Dukkemagi i november

Dukkemagi i november

Festival of Wonder gør Silkeborg ekstra attraktiv nogle oplevelsesrige dage hvert andet år i november, hvor der præsenteres internationalt dukke- og animationsteater i alle genrer og for alle aldre.