Det kan være risikabelt at stikke næsen inden for på verdenskongressens sekretariat i København i disse dage – man risikerer at blive sat i arbejde øjeblikkeligt!
Det sker da også for børneteateravisen.dk’s udsendte, da jeg dukker op i det let kaotiske kontorlandskab for at indfange lidt stemningsbilleder med blok og kamera.
Men sådan går det, når man befinder sig på opløbsstrækningen til en så stor begivenhed som en verdenskongres; alle ledige hænder kommer lynhurtigt på arbejde, og snart står jeg med hovedet i en papkasse i kælderen og leder efter ekstra plastlommer til ID-kort. Og jeg gør det skam med glæde, men jeg får da også tid til at få nogle indtryk med… både på blokken og i kameraet.
Duft af plastik og foretagsomhed
Et lokale er indrettet til pakkecentral, og her blander duften af pap, plastik og sved sig med lyden af højrøstet snakken og grinen. Her arbejder bl.a. argentinske Martina og amerikanske Abra med at få styr på de mange forudbestilte billetter – alle skal fordeles i de rette kuverter og i de specialfremstillede lærredstasker med festivallogo på, og der er knapt tid til et opstillet billede:
»Skal vi stå her? Og skal vi også se ud som om, vi laver noget?« griner Abra og poserer rutineret sammen med Martina.
Over ved et andet bord sidder indiske Sucharita stille og sorterer navneskilte for alle de mange tilmeldte frivillige, mens Sonia fra Rwanda ordner nogle af de over 850 tilmeldte delegeredes ID-kort sammen med Sofia fra Cameroun. Jo, det ér jo verdenskongres, og hele verden har i den grad slået lejr i København i disse dage.
Når det globale og lokale blandes
Midt i det hele, på gulvet og med sin iPhone i konstant beredskabsstilling, står Agnete Krabbe, som er frivilligkoordinator på verdenskongressen.
Agnete har næsten svar på alt, og den måde, hvorpå de frivillige stimler sammen om hende, når hun dukker op, antyder, at Agnete er en vigtig person, når der skal trækkes i de rigtige tråde. Det ser ud til at gå strygende, og nogle gode svar får jeg i hvert ud af hende:
»Det er superfedt at være en del af en så stor ting og se det hele fungere og falde på plads. Og det er også en god følelse at se så mange unge mennesker kaste sig over opgaverne med så stor energi,« fortæller Agnete.
»De fleste af dem, som du ser i dag på sekretariatet, er ASSITEJ Interns – altså praktikanter, som kommer fra hele verden og som har en eller anden tilknytning til de professionelle teaterorganisationer i deres hjemlande. De får ikke løn, men deres ophold og forplejning bliver betalt.«
Men verdenskongressen samarbejder også lokalt med bl.a. Copenhagen Volunteers, hvorfra der er rekrutteret 86 af de i alt 130 personer, som i de følgende dage skal løse alle mulige opgaver som f.eks. billetsalg og -tjek, oprydning, turistrundvisninger, kørsel til og fra lufthavnen, dørvagter og… pakkeopgaver som det, der foregår omkring os, mens vi står og snakker.
»Jeg har faktisk ladet mig fortælle, at verdenskongressen uden sammenligning er den største event, som Copenhagen Volunteers har været involveret i, siden de startede deres arbejde, og vi er da stolte af at kunne være med til at sætte sådan en rekord,« siger Agnete Krabbe.
Stadig brug for frivillige
Copenhagen Volunteers er et frivilligkorps, der ser sig selv som et led i bestræbelserne på at gøre hovedstaden i stand til på kvalificeret vis at håndtere store internationale begivenheder, hvor en koordineret indsats af frivilligt arbejde er en vigtig bestanddel af det samlede arrangement.
Men dette er jo kun på København-siden af kongressen. I Malmø opererer kongressen ligeledes med et ikke ubetydeligt antal frivillige, som for en stor dels vedkommende er blevet rekrutteret fra de lokale skoler.
Agnete er svær at holde på, men jeg når dog lige at få en sidste vigtig ting ned på blokken:
»Husk at skrive, at jeg faktisk stadig har huller i mine frivilligvagtskemaer, så hvis du kender nogen, så…,« når hun at sige, inden hun suser videre, nu i retning af Odd Fellow Palæet i hjertet af København, hvor verdenskongressen har hovedkvarter de næste ti dage.
