Af: Randi K. Pedersen

4. september 2008

Hæsblæsende kaos

Komikken i 'Sit – på det tørre' overspilles ud over alle smertegrænser

Først var der et lettisk folkeeventyr. Så en moderne estisk forfatters fortolkning af historien oversat til dansk og til sidst Thy Teaters dramatisering. Måske er det derfor, at en forholdsvis enkel historie er endt som et hæsblæsende kaos uden dramatisk fokus.

Forestillingen præsenteres som en crazy-komedie. Men det er svært at se komikken – eller idéen – i at blande et væld af genrer, stilarter og personer sammen. Så det undervejs er vanskeligt at gennemskue, hvor i eventyret, vi befinder os, og hvorfor.

Den nutidige rammehistorie er til gengæld elementær, men effektiv. Tre personer i en flyterminal venter på signal til gaten, men får besked om, at flyafgangen er udsat. Hvorefter de selvfølgelig giver sig til at fortælle historien om den rige Mester Martin, der har sit på der tørre. Uheldigvis er det blevet forudsagt, at hans datter vil gifte sig med en fattig mand. Det skal farmand ikke have noget af. Han vil gøre hvad som helst – og gør det – for at undgå en skæbne værre end døden. Så vidt og så bredt og med personer, der både er dyr og mennesker, at det halve havde været for meget.

Mærkeligt gammeldags

Nogle er dukker, søde, sjove og flotte i flere størrelser. De rejsendes kufferter rummer hele tableauer fulde af ting og sager, der rækker fra det rædselsfuldt bloddryppende til ren bryllupsromantik. Et flot, flot skyggespil bliver det også til. Men ingen af delene bruges til ret meget. Man når knapt at få øje på kufferternes spændende indhold, før de medvirkende er flintret videre til noget nyt.

Det gjorde måske mindre, hvis de magtede at give det stadigt skiftende persongalleri en smule liv og troværdighed. Sådan er er det desværre ikke. Den på andre områder fremragende Rasmus Lyberth er ikke nok skuespiller til at bære en hovedrolle som Mester Martins. Komikken overspilles ud over alle smertegrænser, så det sjove forsvinder. Medspillerne optræder med en meget mærkelig, gammeldags blanding af karikaturer og stivbenet komik, der heller ikke gør noget godt for forestillingen.

Midt i det hele er alle tre pludselig tilbage i flyterminalen. Blot for at høre – surprise, surprise – at de stadig ikke kan komme af sted. En dejlig anledning til mere historiefortælling med nye tekster, der lyder lige så improviserede som de forrige. Men det ender lykkeligt for datteren. Efter 20 år er den unge mand blevet rig og parat til bryllup. For publikum havde lykken været en langt strammere iscenesættelse, flere dukker og bedre medvirkende.

Anmeldelse fra BTA 145

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.