Af: Anne Middelboe Christensen

19. juni 2023

Gusmestre med gøglersind

Teatret Beagle rammer tidsånden og wellnesstrenden med en skøn, mimisk satire over saunadyrkelsTeatret Beagle rammer tidsånden og wellnesstrenden med en skøn, mimisk satire over saunadyrkelsen og gusmesterbeundringen.en og gusmesterbeundringen.

De er ømme, disse ’beagles’, når de indleder deres dansende saunafantasi ’The Steam Team’. For de optræder i retrotræningsdragter og lyserøde plastikcrocs – og så er de ellers parate til at indvie os i saunaens hemmeligheder under åben himmel.

Bag dem ligger en transportabel luksussauna af træ. Saunaen har store panoramavinduer, så vi kan se, at saunaovnen allerede er i gang derinde. Det lover sjovt – og det bliver sjovt.

For Teatret Beagle har skabt en forestilling, som udnytter enhver chance for at lave fis og ballade – og for at skabe kærlig satire over den wellnesstrend, der i disse år får mennesker til at opsøge spabade og vinterbadeklubber. Alt sammen med den ultimative belønning: At få lov til at komme i saunaen til sidst. Med gus og ritualer – og antagelig med masser af sund sved.

Slapstick og svedperler

Teater Beagles’ idémager og koreograf Bjørn W. Olesen er gået sammen med Don Gnus koreograf, Kristoffer L.A. Pedersen. Det har resulteret i en forestilling med masser af slapstick og komisk mime – og med en koreografisk opfindsomhed og fandenivoldskhed, der giver denne gadeteaterforestilling en skøn bramfrihed og herlig humor.

Munterheden forstås klart af børnene, men der lægges også et lag ekstra på til de voksne. Gakket og med de vanvittige idéer piblende ud som svedperler i gusen. Gennemkoreograferet og samtidig med plads til spontanitet i mødet med publikum.

Badelandets lyksaligheder byder selvfølgelig på masser af nøgen hud og stærke muskler, når performerne mosler omkring iført badetøj, højst tilsat bizarre vinterbaderhuer og badekåber. Plottet begynder ret fredsommeligt med en saunakonkurrence, hvor tre gusmestre skal have gang i saunaen og hele tiden venter på, at termometret viser, at der er kogende nok derinde. Men da de så endelig kommer derind for at blære sig med deres håndklædesvingninger i gusen, smækker døren i – og så opstår der naturligvis udbrydertrang. Sådan kort fortalt.

Uforudsigelig trio

Men det er egentlig ikke plottet, der gør forestillingen interessant. Det er de tre performeres frygtløse leg med kroppene og timingen, når de kaster sig ind mod hinanden i alverdens bizarre optrin. Som gusmestre pifter de med farvekoordinerede vandforstøvere og svinger med æteriske olier, og de pisker hinanden med laurbærgrene – i obskure renselsesritualer med tvivlsom effekt og højt humør.

Samtidig får de også lige indført lidt akrobatik, og de truer med alverdens grovkornede cirkustricks med økser og andre stykker værktøj undervejs. Og så bevæger de sig ellers rundt i synkrone dansemønstre med skægge glid og komiske håndbevægelser i skøn timing.

Performerne er vilde, og sammen repræsenterer de hele det vilde spektrum mellem dans, skuespil, mime og nycirkus. Danseren og performeren Kristoffer L.A. Pedersen er muskelbundtet, der ikke kender til udmattelse eller frygt, men rask væk kaster sig over gusen eller laver armbøjninger i tagkanten på saunaen.

Den dansk-brasilianske skuespiller Ana Luiza Ulsig er den snu kvinde mellem de to mænd – og hende, der som herlig mimiker formår at gøre mændenes selvsikkerhed og muskelstyrke til grin, når hun selv kan klare sig med smidighed og kløgt.

Og skuespilleren og danseren Bjørn W. Olesen er den udholdende performer, hvis senede muskler igen og igen besejrer de andre, når det kommer til styrke og stædighed. Alt i alt en fuldstændig uforudsigeligt dansende gadeteatertrio. Et Steam Team, der er et Dream Team.

Koldt vand, tak!

Lyddesignet af Frederik Neumann følger performerne med skægge lyde og en boblende stemning af hede. Og røgmaskinerne kommer på overarbejde, når først de tre kroppe har låst sig selv inde i saunaen, hvor alt bliver overophedet, mens de tre opkogte gusmestre desperat tværer deres ansigter mod vinduesglasset i den ene grinagtige grimasse efter den anden. Her gælder det bare om at finde den finske træspand med koldt vand!

Men selvfølgelig bliver det også til masser af flabede bemærkninger til publikum undervejs. Ingen af tilskuerne kan vide sig sikker, når Beagles er på spil. Og naturligvis er der en venlig tilskuersjæl, der forbarmer sig og indvilger i at teste saunaen på egen krop…

For sådan er det, når man forelsker sig i tre gusmestre på én gang: Man følger deres gøglersind – lige ind i gusen.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.