Dansk Rakkerpak har sin helt egen position i dansk teater for børn og unge – og også voksne for den sags skyld. Denne gang tager de os med helt der ud, hvor selv klicheerne vender. Og for at sige det lige ud: Det er en fest!
Selvfølgelig er det et spørgsmål om smag og behag, men er man til slapstick og løjer kan man næppe forlange mere end 'Gnavne gamle mænd'.
For det første har de en hel historie at fortælle, med begyndelse og slut, og det hænger sammen!, og for det andet er det veloplagt leveret med både glimt i øjet og præcise skuespillerpræstationer.
Grumpy old men
Inspirationen er helt klart hentet fra filmen med Jack Lemmon og Walter Matthaus. To ældre herrer, som elsker at hade hinanden, som lever i konstant konkurrence med hinanden – og som ikke kan undvære hinanden.
I dette tilfælde to pensionerede golfentusiaster med entusiasme og sejrsambitioner og nul tolerance i forhold til at tabe tvekampene. Men større er manddomskraften ikke, end at de holder sig til minigolf, og helst hole-in-one. Så slipper man for at gå alle de mange skridt hen til hullet og slå det ekstra slag.
Så! Midt i det rituelle golf-foretagende slippes der en tikkende bombe løs. En velholdt kvinde, en stavgængerske, ankommer, og så får tvekampen nye dimensioner. Hvem vinder kvindens gunst, hvem kan opvise de fineste golf-finesser, hvem har de mest interessante sygdomme, hvem er den mest charmantiserede og forlokkende? Og hvem har den bedste paryk?
Kampen bølger frem og tilbage – først den ene, så den anden får hvile ved kvindens bløde bryst(er) – først den anden, så den ene får skænket kaffe af stavgængerskens generøse termokande. Og der er ingen ende på, hvilke fantastiske sygdomme og ildebefindender de to herrer kommer op med for at appellere til hendes medlidenhed og omsorg.
Helt ærligt: Jeg kan ikke stå for det opkomme af løjer og ideer, som Dansk Rakkerpak generøst øser af. Det er det rene vrøvl, den rene galskab, det er langt ude på overdrevet, og det er afsindig morsomt. Jeg kender ingen, der som Rakkerpakket kan vælte klicheerne hen. hvor de bliver parodier på sig selv.
Behersker spillestilen
Gennem årene har Dansk Rakkerpak oparbejdet en spillestil, som de er kommet til at beherske nærmest til fuldkommenhed. I alt det anarkistiske fjolleri er der en præcision, som yder de vanvittige situationer fyldest. Niels Peter Kløft og Søren Møller Petersen illuderer strålende de gnavne gamle mænd, og Le Münster-Swendsen gør den yppige stavgænger med friluftsgebisset til et attråværdigt og udfordrende trofæ for de håbløst forældede hanekyllinger.
Jeg morede mig kosteligt til forestillingen, og det gjorde sandelig også publikum rundt mig – store som små. Om det ikke er den store kunst, så er det fand'me overskud og god underholdning. Hele vejen frem til den afsluttende fælles Jenka.
