Af: Carsten Jensen

25. september 2024

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.

Som deltager gennem rigtig mange år  – hvilket givet også gælder de fleste tilbagevendende formidlere, teaterfolk og fagpersoner – opstår der som regel en behagelig ro, så snart man er ankommet til teatertorvet udenfor Horsens Ny Teater og fluks indgår i det store fællesskab, som Horsens Teaterfestival gennem årtier har nedsænket over begivenheden med en velfungerende logistik, myriader af frivillige, nøje udvalgte forestillinger, faste spillesteder, små og store faglige sammenkomster, fest og prisuddeling og muligheden for gode snakke om teater og tilværelse med alle de andre, der nu igen er kommet til Horsens den tredje weekend i september.

Denne blanding af sjælero og nysgerrighed overfor de kommende dages oplevelser med scenekunst og events er en så stor del af festivalens iboende signatur, at man uden videre tilgiver kommende mange kødannelser ved spillestederne, de mange tilskuerrækker med umagelige bænke og siddeborde i ukurante størrelser – og sågar visse teatres irriterende krav om at man som voksen skal afføre sig fodtøjet ved forestillinger, hvor det alligevel kun er de små børn, der bemægtiger sig tæppepladserne tættest på kunsten…

Lattermild åbningsforestilling

Det hjælper selvfølgelig også på eventuelle udfordringer, at adgangskort er gratis til alle de mange forestillinger, som er resultatet af den fælles kuratering fra programchefen og dramaturgiatet, der står som garanter for et højt kunstneriske niveau.

Det faste indslag i form af en åbningsforestilling var atter i år tilegnet den semiprofessionelle kunst med en slags borgerforestilling, hvor lokale børn, unge og voksne sammen med enkelte professionelle kunstnere var en del af performancen ’Laughing Crowds’, der fandt sted i Fængslet fredag aften, der blev annonceret som ’en danseforestilling og en koncert for latter’ – baseret på koreograf Antoinette Helbings værk ’The Laughing Game’ – med seks dansere og 14 borgere fra Horsens fra 10-70 år, der brugte ’krop og stemme til at udfolde latterens potentiale for menneskelige forbindelser’.

Teateravisen havde bedt anmelder Kirsten Dahl om at forholde sig til eventen i form af en egentlig teateranmeldelse – og hun tog både opgaven og latterkoncerten særdeles alvorlig (!) og konkluderede i sin lange faglige vurdering, at oplevelsen for hende var både inkluderende og ekskluderende.

Mens Deres udsendte nøjes med at erkende, at et format af den karakter ikke gik rent ind i et forhærdet hjerte, der sagtens kan se glæden hos deltagerne og tilskuerne, men ville foretrække en åbningsforestilling af det ypperste fra årets program, så både de lokale og tilrejsende kan se, hvad børne- og ungdomsteatret virkelig formår.

Børn indtager hovedrollen

Men her er vi tilbage ved de prioriteringer, som festivalens programchef, Adelaide Bentzon, siden sin start for nu fire festivaler siden har udvist omkring åbning og nye formater, der skal pirre nysgerrigheden, vise diversiteten i scenekunsten og pege fremad for en nyskabende og levende kunst, der også sikrer det særlige publikums fremtidige bevågenhed.

Det siger hun aldeles glimrende selv, så hermed en opfordring til at man læser forskræpsartiklen ’Der er plads til det hele’, hvor Adelaide tilbageviser denne skribents givet noget tilbageskuende værdigrundlag.

Derfor var fokus på festivalens faglige seminar, ’Agents for Change’ de interaktive formater, hvor børn og unge selv indtager hovedrollen som deltagere og skabere af forestillinger sammen med teaterfolket.

Arrangementet var tilrettelagt af Live Art Danmark, der på selve festivalprogrammet præsenterede events som ’Haircuts by Children’, hvor 10-11-årige gav festivaldeltagere og lokale borgere gratis hårklip i en lokal frisørs salon og ’Playing Up’ – et spil med kort, der beskriver danske og udenlandske performanceværker og giver børn fra tre år og op mulighed for at ’prøve’ de enkelte værker.

En opdelt festival

Det mangesidede program med 42 forestillinger og events, der ind imellem afprøvede både teatrets og publikums grænser, krævede således også en vis indholdsbaseret slalomteknik, hvis man ønskede at koncentrere sig om gode skuespillere frem for engagerede tilskuere på scenen.

Men der var virkelig adgang til mange gode oplevelser i en aldersopdelt festival, hvor børn og familier blev tilgodeset af midtbyens aldersbestemte tilbud, mens events for de unge fyldte Fængslet med professionelle forestillinger, suppleret med formatet ’Ung på vej’ – forestillinger af, med og for unge fra en række talentskoler – samt et work-in-progress-projekt med Livingstones Kabinet og studerende fra Den Danske Scenekunstskole: ’Et stykke tilfældigheder’ på knap 20 minutter og aftertalk, der blev mødt med hujende applaus fra de unge – ganske som talentskole-værkerne.

»FÆNGSLET sætter en særlig ramme, som er med til at skabe en tiltrækkende stemning. Det er et fedt sted at besøge, og de lokale holder også af det«, lød det da også med glad bevidsthed fra programchef Adelaide, der erkender, at Fængslet deler festivalen i to, men også rykker med vildt meget besøg af de unge og står for en markant udviklingstendens.

Tårer og anmeldelser

Det var i det hele taget en fin festivalweekend i Horsens, hvor oplevelserne pudsigt nok næsten symbolsk kunne rummes i to af de forestillingstitler, der indledte og sluttede programmet:

Startende med Teater Mys ’Vi skal gøre det igen’, der både i spil og titel satte appetitten i gang til de efterfølgende forestillinger – og Nørregaards Teater og BaggårdTeatrets afsluttende ’FARVEL’ – der var et drøn af en musikforestilling med så meget power, at man som tilskuer blev blæst helt bagover både af lyd og indhold.

Den allersidste forestilling søndag eftermiddag var dog Reumert-prisvinderen ’Sangen om Oda og Anton’ – der sendte en pæn del af tilskuerne ud af Vestsalen med snøft og våde øjne.

Man kan allerede nu læse anmeldelsen af Teater My’s forestilling her i Teateravisen, mens anmeldelser af de to sidstnævnte er på vej sammen med de få andre nye forestillinger, der ikke allerede har deres anmeldelser på portalen.

Og så er det ellers bare at vente næste år, når Horsens åbner for festivalen 26.-28. september 2025 – der af logistiske årsager er flyttet fra tredje til fjerde weekend i september.

Seneste artikler

Seneste artikler

Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2023 til dørs med enkelte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Der blev atter produceret scenekunst på højt niveau og i imponerende mængder, som samtidig er i stand til at overskygge, at den økonomiske proletarisering af området fortsat er en alt for nærgående medspiller for mange teatre.
Læs mere
Marc og Joop og Det første bogstav

Marc og Joop og Det første bogstav

På Horsens Teaterfestival i september kunne man møde et helt nyt teater med et temmelig særegent navn, hvis første forestilling var et autentisk flygtningsdrama. Bag forestilling og teater står en af dansk børne- og ungdomsteaters mest erfarne kunstnere
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2023 til dørs med enkelte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Der blev atter produceret scenekunst på højt niveau og i imponerende mængder, som samtidig er i stand til at overskygge, at den økonomiske proletarisering af området fortsat er en alt for nærgående medspiller for mange teatre.
Læs mere
Marc og Joop og Det første bogstav

Marc og Joop og Det første bogstav

På Horsens Teaterfestival i september kunne man møde et helt nyt teater med et temmelig særegent navn, hvis første forestilling var et autentisk flygtningsdrama. Bag forestilling og teater står en af dansk børne- og ungdomsteaters mest erfarne kunstnere
Læs mere