Scenen henligger i tåge da vi træder ind. Dunkende musik baner sig vej gennem scenens skydække, som man aner er holdeplads for indtil flere farvestrålende cykler og nogle unge i et stiliseret autonomt outfit. Unge med gule, blå og grønne læber og rande rundt om øjnene. Stærke farver som matcher cyklerne. Og taskerne. Og de storstiplede syninger der krydser rundt på spillernes joggingdragter.
Og lige så snart den første spiller åbner munden, får vi bekræftet, at her er der gang i ung anarkistisk frihedstrang, visioner, vibrationer og en gejst i forhold til at forandre verden til noget bedre, som ingen kan lægge låg på. Nul!, Nix!, Never!
Oprørske dynamoer
Komma er pigen, der samler en mindre autonom gruppe omkring sig. En gruppe der kalder sig AnArkistikA. I rummet fyger frihedsparoler om kap med mobiltelefoner, hvorfra Komma med kritisk røst proklamerer hvordan systemet sætter den ene frihedsdræbende regel op efter den anden. Alt det som AnArkistikA vil omstyrte. Ultimativt. Lige nu. Kompromisløst og med den idealistiske fane højt fejende.
Op og ned og rundt med cykelpedalkraft og snurrende dynamolygtelys spurter den lille familie derudad til sej live-musik fra den opfindsomt anbragt cykelanhængeranbragte DJ i baggrunden.
Indledningsvis synes parolerne at stå i kø og hobe sig op og nærme sig et enerverende klichemætningspunkt. Men gradvist, i takt med at familien øges fra to til tre medlemmer, åbner forestillingen op og viser et andet og mere nuanceret ansigt. Et mere interessant spil, der kredser om, hvem der bestemmer, hvad det er for en drøm, de går efter – og med hvilke midler de skal nå dertil. Og om mulighederne for at de overhovedet kan realisere deres drømme.
Klicheerne flækker, og spillet, der tydeligvis er inspireret af det autonome ungdomsmiljø i København og urolighederne på Nørrebro, åbner sig op og bliver spændende og med en helt anden kompleksitet.
‘AnArkistikA’ oser af energi og spilgejst. Spillet bevæger sig på en knivsæg til overspil. Men mestendels er det forfriskende at følge de akrobatiske spring over cyklerne og den energiske stemmeføring, hvormed de tre familiemedlemmer sætter både liv, tro og realitetsfornemmelse over styr i den ekstremistiske kamp, vi efterhånden ser har flere ansigter.
For er det den perfekte verden? Egen frihed? Eller parforholdskærligheden, det gælder? Hvilke midler vil hvem acceptere? Og hvem sætter dagsordenen?
