Her i 2023 fejrer Freestyle Phanatix sit 30. års jubilæum. Det er fortsat Kim Bøytler, der producerer og instruerer forestillingerne hos dette kompagni af forskellige hiphop-dansere, der mixer konkurrencer med teater, så forestillingerne får karakter af både battle og fortælling.
Kompagniets nyeste kreation ’Freestyle Sensation’ er en yderst charmerende forestilling. Her optræder både breakdansere fra diverse stilarter og beatboxere, altså stemmekunstnere, der bruger deres stemme og krop som percussioninstrument.
’Freestyle Sensation’ lader artisterne mødes på scenen, hvor disse ekvilibristiske solister i deres street tøj og sneakers – eller formelle skjorter og jakker – kæmper om de vildeste moves og de mest avancerede rytmelyde. På bagvæggen projiceres flotte billeder af digitale verdener – fra syrede billeder af en pixeleret solnedgang og storladne bjerglandskaber til klare billeder af nyudsprungne bøgeblade.
Som en fugl
Den kvindelige ukrainske danser Viktoriia ’Killa Kim’ Lie har en overrumplende sparketeknik, der får hende til at ligne en kvindelig James Bond. Hun er lynhurtig og samtidig fuldstændig koncentreret. Intet lader til at kunne slå hende ud af kurs. Hun kan kurre hen ad gulvet på skulderen mange meter – og hun kan springe op i luften og samtidig nå at strække sig helt vandret ud som en rovfugl, lige inden den dykker.
Alligevel formår hun også at udtrykke sig overraskende poetisk: Når hele hendes krop tilsyneladende bevæger sig i én retning, formår hendes fødder at bevæge sig i de mest utrolige ’fortrydebevægelser’ den stik modsatte vej – samtidig med, at der hele tiden lyser en kæk, muskuløs stribe frem fra hendes maveskind i sprækken mellem bluse og bukser.
Ferhat ’Fero’ Düz er anderledes loose i sit udtryk. Han lander på albuerne, som om de var minitrampoliner – og drejer sig ind og ud af de flotteste mønstre på gulvet. Der er også en komiker gemt i ham, når han f.eks. markerer, at han er spærret inde bag en usynlig mur. Og han formår at lade bevægelserne bølge electric boogie-agtigt gennem sig som fritstrømmende elektricitet. Det er sejt. Desuden har han et nærmest klovneagtigt nummer, hvor han pludselig opdager, at han har fået en bi op i sit ene bukseben. Det er virkelig muntert.
Lækre loops
Beatboxerne har totalt styr på lyden. Maurizio ’RawClaw’ Addone og Philip ’FeelHip’ Nordström råder begge to over et helt abnormt antal lyde, som de kan frembringe med munden og tungen – knipsende hurtigt og klart. De skaber subtile forskydninger af lydene, som derefter sendes i sære loops rundt i rummet.
Samtidig er de begge to garvede entertainere og forsøger at puste liv i publikum, så stemningen koger op som til en medrivende koncert.
Målgruppen er formelt sat til at være fra seks år og op. Udtrykket virker dog mere rettet mod unge fra 12 år og op – med gymnasieelever som oplagte tilskuere. Om ikke andet så på grund af sproget. Performerne taler i hvert fald engelsk, når de udtrykker noget med ord.
Som scenekunst betragtet befinder ’Freestyle Sensation’ sig selvfølgelig helt ude på kanten af spektret – derude, hvor teatret møder dans og nycirkus. Men netop rammen af konkurrence mellem kropsdanserne og stemmedanserne skaber lige akkurat så konkret et greb, at teaterfølelsen fastholdes hele forestillingen igennem.
Desuden blusser forestillingen op i et lyrisk øjeblik, da den mandlige danser lader, som om han knipser en due frem fra sin T-shirt. Som et billede på den fortryllelse og magi, som kunsten kan skabe i særlige øjeblikke.
Kappestrid som præmis
Det er klart, at denne slags forestilling vil variere meget. Rammen er fast, men det er op til danserne selv at gøre deres soloer maksimalt interessante, hvorefter alle mødes alle på scenen i fast koreograferede fællesnumre. Det, der holder forestillingen sammen som teater, er den indbyrdes kappestrid mellem breakdansere og beatboxere, som også er hele forestillingens præmis.
Ved forestillingen under Aprilfestival 2023 var to sydamerikanske danserne blevet forhindret i at deltage som planlagt på grund af nogle rigide visumregler, der havde fået dem til at strande i Sverige. Derfor opførtes forestillingen ’kun’ med fire dansere.
Men det gjorde ingenting. Præstationen var både imponerende og charmerende. Som freestyleteater til tiden.
