”Som ung syntes jeg i mange år, at jeg så forkert ud mellem mine ben. At min fisse var grim. De indre læber var længere end de ydre…”
Det kræver talent som skuespiller at formidle en tekst, der så detaljeret og følelsesnært beskriver noget så intimt som ens eget kønsorgan. Vi har ganske vist med fiktion at gøre, men alligevel.
For teenagepublikummet går fortællingen – som ligger lige i begyndelsen af forestillingen – direkte og uden omsvøb meget tæt på et emne, som de selv sandsynligvis er generte overfor at tale om, og måske også selv bøvler med.
Men SexForumTeater klør på og går i ‘Sex-Krop Give it UP!’ direkte i kødet på emnet ”Kropsidealer” og ”Den første gang”. Heldigvis har de tre aktører, Maja Ejrnæs, Caspar Samsø Clausen og Camilla Maike Juul Jensen, som styrer spillet, styr på hvad de gør og hvordan man involverer teenagepublikummet.
Fokus på situationer og følelser
Forumteater er i det ydre en skrabet teaterform. Sådan er det også i ‘Sex-Krop Give it UP!’
Der er nærmest ingenting på scenen. Et par sorte kasser på gulvet og et sort bagtæppe. Ejrnæs, Clausen og Jensen er ens klædt i sort Adidas træningstøj og hvide Adidas-sneakers. Det, der er i fokus, ligger indeni. Forestillingen tager fat i al den usikkerhed, tvivl, rådvildhed og uvidenhed, man som ung brænder inde med omkring emnerne ”Kropsidealer” og ”Den første gang”. Og fremgangsmåden er en kombination af historiefortælling, iscenesatte scenarier og interaktion med publikum.
Det fortæller Camilla Maike Juul Jensen. Hun åbner forestillingen med at forklare konceptet. Dernæst sætter hun sig ned på et lille sort podium, læner sig lidt fremover, ser publikum ind i øjnene og fortæller historien om dengang, hun var flov over udseendet af sine kønslæber.
Spil om svære og penible følelser
Efter denne lille fortælling er scenen sat til at gennemspille et lille scenarie ud fra emnet ”Kropsidealer” Jensen introducerer scenariets personer og situationer. Ejrnæs spiller den 14-årige pige Sofia, som er utilfreds med sin krop, og som får det endnu værre, hvad det angår, efter at hun hører, hvordan den fyr Lucas, hun er sammen med, omtaler hendes krop.
Clausen spiller både hendes far Erik, hendes lærer Leo og Lucas. Inden scenariet begynder præsenteres persongalleriet. Ejrnæs og Clausen entrerer scenen klædt og med et kropssprog som den respektive person. En dynejakke, et par briller, en striktøje. Sofia, Erik, Leo og Lucas er letaflæselige.
Ejrnæs og Clausen gestalter dem meget virkelighedstro. Det skaber rum for det unge publikum til at fokusere på situationerne og det Sofia tænker og føler. Efter scenariet bliver publikum bedt om at snakke sammen med sin sidemand om, hvad scenariet handler om, og om hvad de hver især lagde mærke til.
Forslag fra publikum
Det næste scenarie, det om ”Den første gang” spilles efter næsten samme koncept. Med en indledende fortælling. Præsentation af scenariets personer (Jonas på 15, Jonas’ storesøster, og pigen Signe, som han gerne vil i seng med, men det lykkes ikke rigtigt) og derpå en gennemspilning af scenariet.
Dog indføjes her nogle stop undervejs. Stop, hvor publikum får mulighed for at komme med bud på, hvad hovedpersonen tænker. eller hvad han kunne gøre i den situation, som opstår og er ubehagelig for ham. De medvirkende spillere afprøver derpå publikums forslag.
Aftabuiserende
Til Aprilfestivalen var det en lidt afkortet version, som blev vist. Normalt føjes der efter de to fortællinger og de to scenarier et efterspil til, hvor publikum vælger, hvilket tema de gerne vil arbejde videre med. Uanset at den del ikke var med i festivaludgaven, synes der ingen tvivl om, at SexForumTeater har et rigtigt godt greb om, hvordan man kan tilbyde et teenagepublikum at komme tættere på tabuerede emner, der optager dem.
Forumteatrets facon er anderledes aftabuerende, mindre klinisk, mere nysgerrigheds-skabende og mere følelsesinkluderende end de unges sædvanlige seksualundervisning.
