Af: Kirsten Dahl

25. september 2015

Festligt forspil

Otte skrupskøre, festklædte musikere holder dampen oppe med musik og små menneskelivsskildringer i 'Ouverture'.

Batidas 'Ouverture' er festlig, besynderlig og sjov og herudover en forestilling, som man kan karakterisere med ordene: 'Hvor som helst', 'Når som helst' og 'Hvem som helst'. 

Alt som fandt sted i drengenes gymnastiksal på Frederikssund Private Realskole ved forestillingen på Aprilfestival 2015, kunne lige så vel ske på en havnekaj i Singapore, et forsamlingshus i Søndre Omme, en markedsplads i Lima, en plænepark i London, i en kæmpestor iglo på Grønland, eller på en traditionel teaterscene i indre København. Et godt eksempel på forestillingens åbne 'hvor som helst'-karakter er også, at døren til gymnastiksalen i Frederikssund stod pivåben, så forestillingen var synlig for enhver forbipasserende.

Forestillingen har en 'Når som helst'-karakter fordi den oser af parathed og ikke-højtidelighed. 

Overskæg til alle

Og med 'hvem som helst' hentyder jeg til, at den samling af musikere, som invaderer gymnastiksalen med deres globale miks af gebrokne sproggloser, deres klovne-attituder og deres helt almindelige menneskelige reaktioner, kan være hvem som helst – dvs. os alle sammen – kloden rundt.

Det markant universelle touch blev i øvrigt bekræftet under den forestilling, jeg så, i og med at vi var en sal fyldt med både danskere og udenlandske gæster – heriblandt mange fra Asien – og alle lo hjerteligt og højt.

Hvad er det da vi tager til os? Jo det er synet af et fandenivoldsk og utjekket orkester som kommer sjoskende ind – damerne i glade velour-bløde skørter og livligt farvede sko, mændene i smoking og butterflys. Alle har deres musikinstrumenter dinglende om kroppen som om de er en løstsiddende fast kropsdel. Alle har kulsorte parykker på. Og alle, både kvinder og mænd, har et lille sort overskæg. 

Trompetfødsel

Syv musikanter marcherer ind på rad og række, for snart efter med et opråb på engelsk at bebude at koncerten er forsinket og at vi ses i morgen! Det holder selvfølgelig ikke.

Snart efter kommer nok en musikant – en kvinde, der præsenteres som 'den nye pige i klassen'. Hun er dog ikke den generte af slagsen, men derimod noget af en rappenskralde. Et kvindemenneske med en udtalt tendens til at skraldgrine på de mest mærkelige tidspunkter og råbe 'FUNNY!'.

Det fortsætter hun med, alt imens den kaotiske 'før-koncert' begynder at tage form som en række musik- og danseledsagede små genkendelige livsepisoder. Med tegninger på fremholdte skilte, med klappede rytmer, med fælles dansetrin, med forsinkede hep og med små musiknumre lukker de otte musikanter op for savn, gensyn, tab og – som noget af det sjoveste – fremstiller de på komisk vis fødslen af en lille ny trompet!

Batida tilbyder 'Ouverture' i forlængelse af deres 'Grande Finale'. Men de nævner også, at den sagtens kan stå alene. Jeg er fuldstændig enig. Man bliver i godt humør, fyldt med dejligt naive tryllerier, med små triste historier med lykkelige slutninger og andet godt.

Og ikke at forglemme med masser af velspillet og uhøjtidelig musik på både trommer, violin, harmonika, tuba, violin m.m. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.