Af: Gudrun Hagen

23. september 2015

Fem æbler og tre venner

’Lidt af hvert’ er klassisk, enkelt dukketeater, hvor forcen ligger i de forskellige figurers temperamenter og den helt utrolig lækre træ-taktile kvalitet hos dukkerne såvel som i scenografien.

Det er svært ikke at skænke eventyret om Pinocchio en tanke, som man sidder og nyder den garvede dukkefører Erik Olsen, der animeret og nærværende får træet på scenen gjort levende. Man kan se, at han elsker at formidle til børn, og samme kærlighed til forarbejdning af træ er nem at spore i scenografien.

I centrum har vi et totempæls-æbletræ med herligt knokkelrunde æbler, snittet groft til i form, som var det selveste Emil fra Lønneberg, der havde siddet i sit skur og gjort sig umage med hver og en. Disse æbler sidder på pinde, der passer perfekt i træets huller, og senere ser vi, hvordan de også passer perfekt ned i en lille dertilrettet trækvogn.

Det er et barnligt, enkelt univers, der er utrolig nemt at elske, særligt pga. denne særlige træ-æstetik, som i denne anmelders øjne synes at skæve til det Walter og Trofast-animationsfilmene (opr. 'Wallace & Gromit') har perfektioneret i modellervoks. I begge universer passer det hele ret sammenligneligt næsten for godt sammen og går perfekt i spænd med et væld af skæve indfald og skør logik.

Det handler om at dele

Historien er ligesom det træ-taktile univers uhyre simpelt. Hanen – en lille trædukke, der minder ikke så lidt om snøvsen – har plukket æbler til mos, most og både. Det er hele tre ting på en gang, og da der er hele fem æbler og en god håndfuld venner, bliver det hurtigt et projekt for den stakkels hane at få det hele til at gå op.

Vi møder den en morgen, hvor den har fået fat i en ualmindelig fed og genstridig regnorm, der nægter at komme hele vejen op af jorden. Klaverunderlægning fra en lille båndoptager sætter stemningen, og vi underholdes bravt af hanens strabadserende lille morgenrutine, som foruden ormejagt også består af morgengymnastik.

Så omfattende et program så tidligt er dog trættende, og hanen beslutter sig gabende for at tage en lille lur, inden dens gamle ven hesten kommer for at hjælpe med at trække æblevognen. På dette tidspunkt er vognen helt fyldt med æbler, men vi forstår hurtigt, hvor det bærer henad.

Anden, fåret og alle hanens venner

Den driftige and kommer forbi, og ser der mangler en trækpind til trækvognen. Det foretagsomme næbdyr går straks igang med at reparere det sammen med vores hane, der viser sig ikke at være så praktisk anlagt, eller også er det bare fordi den lige er blevet vækket.

De to er et kønt par, og der kommer mange gode råd fra salen, da hanen bl.a. begynder at bruge sav og hammer forkert. Anden får et æble som tak for hjælpen, men næppe er den gået før fåret kommer valsende og svansende med sine tre ustyrlige små lammeunger. Igen kommer hanen ud af sin vante gænge, da den beredvilligt går med til at passe de små lam. Der er  nok at holde styr på og de små får hver en æblebåd, så der kan komme bare lidt ro over feltet.

Grisen kigger også forbi med en spand til gødning. Den er lidt glemsom og ikke så god til at huske ord, men igen hjælper salen flittigt til, så der kommer tilstrækkelig mening i galskaben. Selvfølgelig får grisen også lige et par æbler eller tre, så da hesten endelig kommer for at trække vognen, er der ikke meget tilbage at trække afsted med.

Hanen og hesten sætter sig, som de gamle venner de er, og deler det sidste æble, og slutningen emmer af bekymringsløs ’sådan kan det gå’-stemning.

Aldeles udmærket

Lige så enkelt det lyder, lige så fint fungerer det. De omtalte træ-taktile kvaliteter bærer en god del af charmen, og koblet med de fantastiske lyde og temperamenter dukkeføreren tillægger de forskellige personager undervejs, ender det hele aldeles udmærket.

En god lille forestilling for de mindste, hvor der, som titlen tilskriver, bliver plads til lidt af hvert i det charmerende, strittende univers.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.