I august 1972 udkom første nummer af BørneTeaterAvisen (BTA) – helt i tidens ungdomsoprørske ånd med et maoistisk kampråb på forsiden: ’Lad tusind blomster blomstre’.
Udgiverne var et udvalg, nedsat af Kulturministeriet med det formål at være børneteatrets markedsførende talerør, og stod også for at arrangere en årlig festival og udgive et årligt repertoirekatalog. Og således blev BTA det første og så vidt vides stadig eneste statsligt finansierede tidsskrift i den ganske verden, der udelukkende beskæftigede sig med professionelt børne- og ungdomsteater og havde som erklæret formål at kæmpe for at synliggøre et stort og vigtigt og i offentligheden næsten ukendt teaterområde.
Men nu er det altså blevet tid til at sige farvel til et medie, der kærlig og kritisk har fulgt de mange børne- og ungdomsteatres gøren og laden igennem mere end et halvt århundrede.
Redaktørens lange rejse
For denne skribent har det været en spændende rejse: Med hovederhvervet på dagbladet Aktuelt var tjansen som ansvarshavende redaktør på BTA fra starten i 1986 mest et interessebestemt bijob: Fire årlige numre i avisformat; hvor jeg desuden selv valgte at befolke de store april-festivaler som bl.a. bulletin-skriver, chauffør for internationale gæster og medhjælp til alskens praktiske gøremål gennem en hård og analog festivaluge. Det gav mange kontakter og indblik i en særlig verden fyldt med kreative, hårdtarbejdende og festglade teaterfolk.
Efter 22 års avispapirarbejde, mange rejser, festivaler og forestillinger blev jobbet i digitaliseringens tidsalder ændret til travl deltidsredaktør af en døgnåben nyhedsportal -samtidig med redaktionelt fuldtidsarbejde på en gratisavis hos Berlingske – og sluttelig fra 2012 til netop nu som et deltidslønnet fuldtidserhverv i den fortsatte kamp for formidling af det unikke teaterliv.
Den korte kronologiske udvikling af (Børne)TeaterAvisen fra 1972-2025 kan ses i vedstående faktaboks. Denne skribent og redaktørs fornemste aftryk er at have ændret BTA til et journalistisk-læsevenligt nyhedsmedie for børneteatrene og formidlerne; indført professionelle anmeldelser; etableret den døgnåbne nyhedsportal og implementeret muligheden for at anmelde alle nye børne- og ungdomsforestillinger og således sikre teatrene en faglig vurdering til brug for både producenter og aftagere.
Møder & meninger
Denne afskedsartikel er dog ikke tænkt som et selvsmagerisk tagselvbord, men en mulighed for her på falderebet at udtrykke en dybtfølt glæde over de mange oplevelser i et miljø med højt til loftet, fri adgang for humor og uforlignelig kampgejst i arbejdet med at skabe bedre forhold (økonomisk, produktions- og afsætningsmæssigt). For denne iagttager suppleret med nogle tusinde sete forestillinger, rækkende fra det helt sublime, bevægende, nyskabende og opbyggelige ned til de heldigvis meget fåtallige oplevelser, hvor decideret makværk en sjælden gang gjorde hurtig exit nødvendigt.
Højt tæller selvfølgelig også at have mødt alle I mange heldigvis stadig meget levende og aktive kunstnere og organisationsfolk, entusiastiske formidlere og engagerede medarbejdere på Teatercentrum. Jeg vil ikke sætte navne på her, men blot lade jer vide, at I har været berigende bekendtskaber. Ganske som nogle af de desværre afdøde ikoner som Ray Nusselein, Kim Nørrevig, Jakob Mendel m.fl. – og for mig ikke mindst Michael Ramløse. Som jeg bl.a. fik lov til at følge med rundt i verden på hans færd som generalsekretær for ASSITEJ; som leder af Teatercentrum og de store festivaler; som formidabelt organisationsmenneske og som mangesidig kunstner – og en stærkt savnet ven, som altid var klar til en god snak over en fadøl eller to…
Blandt nogle af dem som jeg – udover de hårdtarbejdende anmeldere til alt for lave honorarer og teaterfolket selv med mange gode kommentarer, artikler, rejseoplevelser m.v. – er virkelig glad for at have lokket til at bidrage til at højne niveauet i (Børne)TeaterAvisen, vil jeg blot nævne to desværre også afdøde personligheder: Bjørn Lense-Møller (bl.a. formand for Teaterrådet over to perioder og en solidarisk kender og støtte af børneteatret), der fra 1996-97 blev lokket til at være klummeskriver under signaturen ’Lenses Lommeuld’, hvor han vidende og underholdende delte ud af sit filosofiske syn på kultur og oplevelser med børneteater – indtil han følte, at lommen nu var tom og overlod tjansen til Jørn Langsted (professor i dramaturgi ved Aarhus Universitet og landets ypperste teaterlovskender), der de efterfølgende 21 år (!) kontinuerligt skrev indsigtsfulde, ramsaltede og underholdende klummer signaturbetitlet ’Under Langsteds Lup’.
Det var en ekstra fornøjelse, at den særdeles velformulerede Langsted selv havde været redaktør af BørneTeaterAvisen (1973-76), hvor udgiverne havde følt sig nødsaget til at bede ham om at bruge færre og kortere fremmedord i sine artikler, så alle kunne følge med.
Sidste udgave af ‘Under Langsteds Lup’ – nr. 81 – blev bragt 6. februar 2018 nogle få måneder før hans død og var intet mindre end en velturneret teaterlov i 13 enkle paragraffer! Men mange af hans klummer var af en sådan sublim karakter, at de fik embedsværket til at rette ind i både lovudkast og betænkninger. Og ellers kunne de læse dem andetsteds også, for Langsted sørgede selvfølgelig for at få udgivet sine ’lupperier’ i bogform på Aarhus Universitets forlag.
Bøger og kritik
Denne skribent har også taget afsæt i tekster både fra gamle numre af BTA og de nyere af egen frembringelse til brug for udgivelser om børneteatrets historie: ’Intet spil for galleriet’ og ’For det største i de mindste’ (udgivet af BørneTeaterSammenslutningen) samt to billed- og opslagsrige værker om festivalernes historie (udgivet af Teatercentrum).
BTA har således bidraget til den historieskrivning om dansk børneteater, der også er blevet løftet af Claus Reiche (’En fjer i hatten’) og Kirsten Dahl (’Spot på Danmarks skjulte teaterskat’) og enkelte børneteaterfolks egne bibliografier.
Selv har denne skribent gennem årene og de mange artikler ofte tænkt, at børneteaterfolket jo egentlig altid var tættere på miljøet og begivenhederne end den betragtende redaktør, men er så blevet belært om, at de jo har haft travlt med kunsten og har kunnet glædet sig over at få overblikket i ’deres eget medie’…
Hvor det pointerede udgivelsesgrundlag som principielt uafhængig af organisationer og særinteresser altid er forsøgt holdt i hævd. Redaktøren er i årenes løb blevet skældt ud af teaterfolk på alle niveauer; formænd og medlemmer af skiftende udgaver af Teaterrådet, Kulturministeriet; Kulturstyrelsen; Danmarks Teaterforeninger; diverse faglige organisationer, Teatercentrums ledelse og bestyrelse og mange flere som følge af kritiske skriverier og meninger – så jeg må vel have gjort noget rigtigt…
Tak!
Det har været en stor og berigende oplevelse at være både observatør og deltager gennem næste fire årtier blandt landets børne- og ungdomsteatre og de mange sjove, kloge og dygtige mennesker, der befolker teatrene og laver kunst, som på enhver måde og lidt til kan måle sig med det bedste voksenteater, men også har det mest spændende og interessante publikum at spille for.
Lad dette noget selvcentrerede levnedsløb slutte med en fuldtonet tak for de mange venlige, smukke, flotte, bevægende kommentarer til mit virke som redaktør, der er blevet skrevet og sagt i forbindelse med den opstandelse og kritik, som mange teaterfolk førte på banen, da beslutningen om at lukke Teateravisen blev kendt. Det er den fineste afskedsreception og -gave, jeg overhovedet kunne tænke mig.
Så jeg forlader nu dansk børneteaters indre linjer på samme stilfærdige måde, som jeg ankom i foråret 1986. Nu suppleret med alle mine bedste ønsker til jer og jeres virke!
Og lige tilføjet et skattet citat fra en af Bjørn Lense-Møllers klummer i BørneTeaterAvisen, som føles mere og mere aktuelt for hver dag:
”I, som spiller teater for børn, har et publikum, som stadig lever i den vilde tankes univers. Det er på én gang vidunderligt og meget forpligtende. Det er hos dem, håbet om at forhindre verdens undergang skal fæste rod”.
*****
*****
– Ang. Anmeldelser og nyhedsstof fremover: Kontakt Iscene.dk
– Ang. Teateravisen: Redaktionsmailen red@teateravisen.dk udgår snart, mens redaktørens mail, carsten@teateravisen.dk, bevares indtil videre til brug for henvendelser om Teateravisen, teaterhistorie m.v.








