Af: Kirsten Dahl

1. juni 2012

Fantasi i klemme

Forestillingen 'Føline - en klovns følelsesliv', der vil hylde den fri fantasi frem for fastlåste rutiner og ensformige arbejdsgange, får desværre selv noget for mekanisk og låst over sig.

I klovnens univers spiller det anede og pausens poesi en stor rolle. Ja og selvfølgelig klovnens gestik og mimik og klovnens evne til at formidle almenmenneskelige sandheder ofte uden at have ordet som en tyngede bogstavelighedslænke.

I klovnens univers får vi, når det er rigtigt godt, lov til at svæve. Lov at forlade fornuftens og rationalitetens landskab. For fra den anden verdens horisont at kunne se klarere på alt det jordiske bøvl og bravur, vi tynges af og jubler over.

I Teater Astras ’Føline – en klovns følelsesliv’ er der klare elementer fra klovnens univers. Hovedpersonen Føline ER en klovn. Hun har en skøn stor parykkrøllet hattepragt, posede bukser, hvor højre og venstre ben er i forskellige røde farver, og hun har klovnens naive smil og nysgerrige øjne.

Den scenografi, hun træder ind i, er også noget af en Storm P'sk butik – en lerkuglefabrik med en evigt overvågende direktør i form at et ur, der bipper med advarselsfyldte røde alarmklokkeøjne, når tempoet bliver for langsomt, eller når der er noget andet som ikke passer hans snorlige og effektivitetsmindede væsen. 

Forudsigeligt

Skøre hændelige uheld og gentagne gøremål og bevægelser med små variationer er også tit skønne og effektfulde ingredienser i et klovneunivers. Her er det krumtappen i hele historien. Føline starter glad på et kommunalt anvist arbejde på lerkuglefabrikken, men ender med at få sin fantasi spærret inde.

Ensformige rutiner og forøget arbejdspres får Føline til at gå andre veje. Måske tvinges hun derud, fordi hun ikke kan lade være. Måske er det en tilfældighed. Det fremgår ikke helt klart. Men i al fald er historien den, at Føline i stedet for det kedelige ensformige arbejde, som skal tælles og registreres og bogføres og jeg skal komme efter dig – som direktøren også gør – begynder at forme små kaniner og fugle af leret, som er dejligt blødt at have i hænderne.

Spillet og historien er ligefrem og ligetil. Men der er også for lidt i begge dele. Spillet bliver med tiden for unuanceret og uden overraskelser. Historien vander ud og lander lovlig firkantet, opdelt i klovnen som identisk med fantasi og direktøren som lig den dumme. Sådan basta bum.

Paradoksalt nok signalerer lerkuglefabrikkens maskineri i sin skæve indretning mere fantasifuldhed end den leg med leret, som Føline bliver fanget af. Handlingen bliver forudsigelig og kedelig i længden

Det kunne have været sjovere, hvis teatret havde brudt klicheen og det efterhånden forventede i forløbet. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.
Vi elsker alle sammen frk. Larsen
Akkord Teater:
'Lille frk. Larsens store kærlighed'
Signe Kærup Dahl har skabt en forunderlig bibliotekarfigur i sin dukkeforestilling ’Lille frk. Larsens store kærlighed’. Med klart blik og boblende bogglæde.
Komiker mellem kaffe og frelse
Aveny-T:
'Lad mig være din Jesus'
Simon Kongsted fascinerer med sit ensomhedsportræt som ung, religiøs anfører i ’Lad mig være din Jesus’ på Aveny-T.
En herlig julegave
Teatret Lampe:
'Et Juleeventyr'
Teatret Lampe har skab en æstetisk smuk og helstøbt udgave af 'Et juleeventyr til mindre børn og alle andre.
Ensomt lydteater
Teaterhuset Filuren:
'Toner fra himlen'
Himmelrumsrejsen under lydteatervandringen hos Teaterhuset Filuren er en scenografisk opfindsom lydundersøgelse af Musikhuset Aarhus. Men menneskevarmen mangler.