Af: Mette Garfield

11. maj 2021

Eventyrlig chokoladefest

Aarhus Teater har skruet op for teatermagien, når Willy Wonka og Charlie sammen med ensemblet brillerer i velsunget, velspillet og fantasirig musical-version af Roald Dahl børneklassikeren 'Charlie & Chokoladefabrikken'.

Charlie Bucket, velspillet i skikkelse af 12-årige Bertram Lyng Engelsted Jarlkilde, synger lige så rent, skært og uskyldigt som den karakter, han spiller i Aarhus Teaters magiske musicaludgave af Roald Dahls berømte børnebogsklassiker 'Charlie og Chokoladefabrikken'. 

Historien er nok mest kendt i Tim Burtons skæve filmversion fra 2005 med Johnny Deep i rollen som den excentriske chokoladefabriksejer Willy Wonka. 

I musicalversionen hentet hjem fra London på Aarhus Teater synger den fattige dreng Charlie, vores hovedperson, ikke kun vidunderligt til musical-musikken af Marc Shaiman, han spiser også kål, han selv må finde i byens containere.

Og han deler kålen med sin kærlige familie, hans gamle bedsteforældre, der sidder, sover og spiser i en af de store kasser, skraldespande, der foruden dunkle silhuetter af kraner og skorstene med sort røg, udgør den gråtriste scenografi i hele musicalens første akt. 

Charlies mor derimod sidder ikke ned et øjeblik, men må slide hårdt i det med hele tre jobs for at tjene penge til hele familien. 

Men den pauvre Charlie drømmer selvfølgelig, som i et andet Dickens-eventyr, om andet en kål. Han drømmer om at spise og opfinde chokolade og især om at få lov at opleve Willy Wonkas berømte og mystisk nedlukkede chokoladefabrik. 

Charlie hører især historierne om chokoladefabrikken fra sin elskelige bedstefar (en vidunderlig Anders Baggesen), der en gang i tidernes morgen arbejdede der. Men det er desværre kun til Charlies fødselsdag, familien kan få råd til chokolade. 

Guldbilletter til chokoladefabrikken

Pludselig hopper en farvestrålende tv-vært dog op af en de grå containere og annoncerer, at Willy Wonka har udstedt en konkurrence. Hele fem guldbilletter med adgang til et besøg på Wonkas fabrik er indlagt i fem chokoladebarer. Derudover kan guldbilletfinderne deltage i konkurrencen på den magiske fabrik om et helt livs chokoladeforbrug. Så nu går jagten ind på guldbilletterne. 

Den første vinder melder sig hurtigt og interviewes af den mere end veloplagte chokoladejournalist. Den grådige fedladne dreng fra Bayern, der nærmest er klar til at spise alt, er den første vinder af en guldbillet. Hele salen griner, da han kommer ind på scenen med sin tykke krop og udtaler sig med karakteristisk tysk accent. 

Charlie er dog fortrøstningsfuld  og drømmer videre om chokoladefabrikken på trods af, hans chancer er minimale. Men så dukker de næste vindere hurtigt frem på rad og række. Den forkælede russiske pige med pelshat og praletaske om skulderen, flankeret af sin høje, magtfulde far.

Dernæst den selvoptagede og tyggegummi-tyggende influencer-pige, og til sidst den arrogante dreng, der ikke engang har spist chokolade, men bare har hacket sig ind i Willy Wonkas TV-program for at opsnuse, hvor han kunne finde billetten. 

Den arrogante drengs småsnalrede og let vraltende high society-mor (igen urkomiske Marie Dalsgaard) ledsager ham til stor morskab for publikum. 

Nu stiger spændingen i Aarhus Teaters store sal, for der er kun én guldbillet tilbage. 

Men da Charlie endelig får sin fødselsdags-chokoladebar, er der ingen guldbillet til ham. Han tager det dog med oprejst pande, så hele salen i Aarhus Teater nok ønsker den stakkels dreng skal få en chance. Det kan ikke være rigtigt, det kun er de privilegerede børn, der allerede har så meget, der må besøge Wonkas fabrik. Den litterære klassiker, Dantes nedstigning i Inferno og de syv dødssynder, er ikke kun antydede referencer i Roald Dahls børnebog, men også i den opdaterede musicalversion af 'Charlie & chokoladefabrikken'. 

Lykken vender 

Lige inden første akt slutter vender lykken endelig for Charlie. Han får mirakuløst sin billet og kan nu sammen med sin bedstefar troppe op til Willy Wonkas magiske chokoladefabrik. 

Anden akts scenografi er ligesom den stoksvingende og hattebærende Willy Wonka den totale modsætning til musicalens første akts grå i grå toner. På chokoladefabrikken vrimler det med farver, isvafler, bolsjer, slik i al verdens udgaver er stillet til skue foran store projicerede tableauer og en tronende chokoladefontæne. Der er nok at kigge på for alle aldre. 

Den skøre Willy Wonkas rundvisning på fabrikken kan begynde, og Simon Matthew er ret perfekt til rollen. Hans sangstemme forfører publikum sammen med hans speedede opremsninger, skøre omvendte talemåder som: ”Alt venter til den, der kommer” og charmerende danse. 

Man kunne måske have ønsket, der var skruet lidt mere op for gakkeriet, ligesom Johnny Deeps diabolske Wonka-udgave, som karakteren på Aarhus Teater allerede ligger ret tæt op ad. 

Der er dog fuld gang i teatermagien i denne eventyrlige chokoladefest, der mere end velkomment åbner teatersæsonen igen efter corona-nedlukningen. Scenografien, kostumerne og teatermaskinen er bestemt værd at komme efter i 'Charlie & Chokoladefabrikken' på Aarhus Teater.

Musikken er en effektiv musical-stil, men uden egentlige hits, velspillet af musikerne i orkestergraven, men særligt bemærkelsesværdigt står for mig hele orkestreringen af og teatrets ensembles skuespillere/sangere og dansere.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.