Af: Kirsten Dahl

14. august 2015

Et lidt tamt kongekvad

Der er spænding og identifikationsmuligheder i 'Kong Skjolds Bælte', men nutidsrelevansen er lidt svær at få øje på.

Et cirkelrundt mørkerødt gulvtæppe og en lille taburet-stige med tre trin er de få remedier, som er i Nonny Sands fortælleteaterunivers. Nå, ja –der er også en bestemt ikke uvæsentlig kappe og en krone.

Kappen bliver bundet sammen som en lille bylt brugt til at illudere en baby i svøb, som bliver fundet på et skib uden anden besætning, og senere som det slag Kong Skjold svinger rundt om skuldrene.

Kronen kommer først til syne hen imod stykkets slutning, når Sand folder den ud og sætter den på sit hoved som Dronning Alvilda krone. Indtil da har kronen taget sig ud som et guldtråds hæklet armbånd som har siddet på Sands håndled.

Gulvtæppet på nok en 1,5-2 meter i diameter er det lille område, hvor fortællingen finder sted. Og taburetten bliver brugt som både udkigspost, skibsræling og farlig bjørn. Resten er imagination. De billeder som dukker op, mens Sand fortæller.

Ud med intro-fakta

Med en ganske udmærket artikulation og med livfuldhed i kroppen fører Sand os tilbage i tiden – helt tilbage til dengang danskerne troede på Odin.

Indledningsvist med det identifikationsgreb at betro os, at den historie, vi nu skal høre, er én, hun er blevet fortalt af sin mor, som kaldte hende Vilda efter Danmarks første dronning Alvilda med de ravbrune øjne.

Efter en lidt unødvendig, omstændelig fakta-intro om overlevering ruller Sand langt bagud i tid. Til dengang man kunne dø af influenza, dengang der ingen love og intet politi var, dengang alle var sultne og dengang Danmark hverken havde en konge eller en dronning.

Det er det sidste, hun vil fortælle om, og herefter begynder fortællingen at få mere liv.

Bjørnekamp

Hvorfor så det? Fordi det er en fortælling om et lille efterladt barn, som bliver fundet på et strandet skib. Fordi drengen, som vokser op, er en kløgtig fyr, som jo før jo bedre vil gå på jagt. Fordi drengen på en jagt forvilder sig ud på et afsides spor og nær bliver tilintetgjort af en kæmpe bjørn. Og fordi drengen, som bliver udnævnt til konge og bliver forbillede for alle drengebørn, går i tvekamp med en tysk høvding for at vinde den pige, som ender med at blive Danmarks dronning. En dronning, som lader kongen vinde – for som Sand siger med en noget pludselig sammenligningskommentar: 'Det er lige som når min mor lader far vinde i badminton'.

Der sker ting og sager i 'Kong Skjolds Bælte' – ind imellem bedrifter som børn kan identificere sig med og finde elementært spændende. Men samtidig kan man spørge sig selv om stykkets relevans: Hvad skal børn af i dag på 9 til 11 år bruge en fortælling om Danmarks første konge og dronning til, når der trods alt ikke er flere ingredienser i fortællingen end som så?

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.
Tinka i Tivoli
Lion Musicals:
'Tinkas Juleeventyr'
’Tinkas Juleeventyr ’som familie-musical i julemagiske Tivoli leverer varen uden at rokke ved hverken det oprindelige tv-forlæg, forventningerne til genren eller den gode gamle jul.
Et klangfyldt og elskeligt epos
Aalborg Teater:
'Det Magiske Tivoliteater'
Aalborg Teater har med ’Det Magiske Tivoliteater’ begået en sjældent hjertevarm julefamilieforestilling om om empati og glæden ved samværet med andre.
En ærgerlig nitte
Odense Teater:
'Narnia'
’Narnia’ på Odense Teater er dårlig på næsten samtlige parametre – hvor alene en storslået og detaljerig visualitet lever op til et forventeligt kunstnerisk niveau fra en landsdelsscene.
Pinocchio med lyssværd og discodronning
Det Kongelige Teater:
'Pinocchio'
Ingen børn behøver at kede sig til Det Kongelige Teaters udgave af ’Pinocchio’, men der er langt til magien og poesien.
Når farfar skal bo i ens hjerte
Anemonen & Teater Lille Hest:
'Så blev farfar et spøgelse'
Med barnets nysgerrighed og erfaringens nænsomhed bevæger ’Så blev farfar et spøgelse’ sig gennem en poetisk erkendelsesproces, da Esbens farfar en dag er død. Forestillingen kredser om det gådefulde fravær af noget helt nært og besvarer barnets spørgsmål som lette kærtegn mod sensibel hud.
En livsbekræftende dans om døden
Danseteatret NordenFra:
'De døde lykkeligt til deres dages ende'
Med sprælsk humor, filosofiske funderinger og skøn musik fører Danseteatret NordenFra publikum rundt i mange spændende afkroge af udtryk om livets forgængelighed.