Af: Carsten Jensen

24. marts 2016

Et gedigent overblik

Så er Den Røde Brochure klar med repertoiret for sæson 2016-17. Det store katalog indeholder over 360 forestillinger fra 133 teatre samt diverse informationer om turneforestillingernes afvikling, store festivaler, KulturCrew m.v., - og findes både som papirudgave, bladremodul på nettet og i en ny og brugervenlig online-søgeversion

Det har gennem de senere år vekslet lidt mellem, om ‘Teater for børn og unge’ eller ‘Den Røde Brochure’ har fået den bedste placering eller de største typer på forsiden, men sikkert er det, at der er tale om det store repertoirekatalog, som oplister stort set alle de muligheder, der er for at se og købe professionel scenekunst for børn og unge i den kommende sæson 2016-17.

Trods 133 teatre og over 360 forskellige forestillinger er det alligevel sådan, at ikke alle børneteaterproducenter er med. Nogle små teatre har ligesom de store institutionsteatre med deres familieforestillinger fravalgt muligheden for at indgå i den ellers så imponerende samlede dokumentation af udbuddet af forestillinger for børn og unge og familier.

Den Røde Brochure sendes ud til abonnenter i løbet af uge 13 og kan erhverves via henvendelse til udgiveren Teatercentrum (se faktaboks).

Kun refusionsberettigede forestillinger

Papirudgaven er på knap 300 sider og består udover teatrenes egne beskrivelser af deres forestillinger og de praktiske, tekniske og økonomiske krav m.v. også af en snes brugervenlige indeks-sider, hvor alle teatre og forestillinger er oplistet henholdsvis alfabetisk og i fire aldersgrupper (de allermindste, de små, de lidt større og de største).

Dertil kommer informationer om køb og afvikling af forestillinger, nyttige data på teatre, organisationer, festivaler m.v.

Alle præsenterede forestillinger er refusionsberettigede – hvilket også er kravet for deltagelse i de årlige Aprilfestivaler og for den sags skyld anmeldelse her på portalen.

Den Røde Brochure findes også i en ny og forbedret netudgave, og selvom der i disse så digitale tider snakkes om fornuften i at beholde papirudgaven, når online-versionen i sin nye udgave fungerer så glimrende og har de opdaterings- og rettemuligheder, som det fysiske katalog ikke mestrer, så viser små og større undersøgelser og direkte udsagn fra brugerne (formidlere, teatre, organisationer), at de indtil videre grumme nødigt vil undvære muligheden for at kunne bladre sig til oversigt og indsigt i papirudgaven.

Mange er anmeldt, flere følger…

Har man behov for faglig brugerorientering, der rækker udover teatrenes egne (salgs)tekster, er det muligt at finde anmeldelser her på portalen af de fleste af katalogets forestillinger, takket være teateravisen.dk’s flittige anmelderkorps og den kendsgerning, at ikke mindst de mange turnerende børneteatre har deres forestillinger på repertoiret i flere sæsoner.

Mange af de helt nye forestillinger, der også er at finde i sæsonbrochuren for 2016-17, forventes følgelig også at blive anmeldt her på portalen – så vidt ressourcer og muligheder strækker.

De senere år har teateravisen.dk anmeldt omkring 120-130 forestillinger hvert år, og det betyder faktisk, at næsten alle nye produktioner via disse anmeldelser kan få en faglig kritik i løbet af en-to sæsoner.

Men Den Røde Brochure har skam også gode, faste pensionærer – bl.a. holder Comedievognen stædigt fast i succeser som de årtier gamle produktioner ‘Mis med de blå øjne’ og ‘Alfons Åberg’; Riddersalen reklamerer trofast med sin over 20 år gamle juleforestilling, ‘De Underjordiske’ – og DRT holder sin pølsevognsgyser ‘To med det hele’ kørende på 18-19 år. I mellemtiden har der været udskiftninger af både hund og medspillere…

Men også en hel del andre teatre har et digert bagkatalog med gode, gamle forestillinger, som formidlerne fortsat efterspørger. Og ganske som med fjernsynets mest populære julekalendere, kommer der jo hele tiden nye generationer af potentielle tilskuere til.

Priser nu og dengang… 

Selvom Den Røde Brochure i mange år har holdt på både forsidefarven og det høje antal teatre og produktioner, er priserne på ovennævnte og andre ældre forestillinger naturligvis steget i årenes løb.

Et hurtigt dyk i kataloget fremviste følgende yderpunkter (med forbehold for overseelser): Den billigste forestillinger synes at være fra Teatret KrisKat, der udbyder småbørnsforestillingen ‘Jeg skal nok finde den’ til 3.360 kr. og for 60 tilskuere.

Den dyreste synes at være Freestyle Phanatix, som udbyder deres breakdance-performance ‘E-Boy’ for 36.500 kr. – men så er der også plads til 600 tilskuere.

Og dermed kan det sagtens være, at der er dyrere forestillinger i kataloget, hvis man kigger på pris og antal tilskuere…

Under alle omstændigheder er det på et noget andet niveau end priserne i det første egentlige katalog fra 1971-72 – der stadig var blåt – men hvor Comedievognen falbød forestillingen ‘Tissemyren Fnys’ for de 3-9-årige for 375 kroner + moms, mens en evt. anden og tredje forestilling samme dag kunne fås til rabatprisen 275 kroner + moms!

Til gengæld har alle forestillinger hos Marionetteatret i Kongens Have stadig samme rimelige pris: Der er nemlig gratis adgang til sæsonens to forestillinger, der spilles fra juni til udgangen af august.

Ganske som billetterne er gratis på festivaler som Aprilfestival og Horsens Teaterfestival.

Seneste artikler

Seneste artikler

Den store klapjagt

Den store klapjagt

Dagpengesystemet er ikke en hjælpekasse for kulturlivet, mener beskæftigelsesministeren. Kunstnerne er sådan set enige, men de er blevet jaget vildt i regeringens opgør med det fleksible arbejdsmarked. BTS-formand Jørgen Carlslund frygter, at det hurtigt vil få en betydelig negativ indvirkning på børneteatrenes udvikling.
Læs mere
Trekantsdrama

Trekantsdrama

Teatret Trekanten i Vejle har fået kniven af kulturudvalget, der har besluttet at lukke byens velfungerende egnsteater. Sådan kan man osse markere indsatsen over for børnekultur i Region Syds hovedsæde.
Læs mere
Nu mangler de bare 14-15 millioner

Nu mangler de bare 14-15 millioner

ASSITEJ Danmark er en del af det internationale netværk for børneteater. Sammen med de svenske kolleger skal man nu arrangere verdens største begivenhed for professionelt teater for børn og unge i 2011 - nemlig ASSITEJ's verdenskongres.
Læs mere
På konfrontationskurs

På konfrontationskurs

Når dette års Horsens-festival afvikles fra 19.-21. september vil det være uden størsteparten af BTS-teatrene. Arrangørerne synes at have bragt sig i et modsætningsforhold til både teatre og det oprindelige festivalgrundlag.
Læs mere
Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Den store klapjagt

Den store klapjagt

Dagpengesystemet er ikke en hjælpekasse for kulturlivet, mener beskæftigelsesministeren. Kunstnerne er sådan set enige, men de er blevet jaget vildt i regeringens opgør med det fleksible arbejdsmarked. BTS-formand Jørgen Carlslund frygter, at det hurtigt vil få en betydelig negativ indvirkning på børneteatrenes udvikling.
Læs mere
Trekantsdrama

Trekantsdrama

Teatret Trekanten i Vejle har fået kniven af kulturudvalget, der har besluttet at lukke byens velfungerende egnsteater. Sådan kan man osse markere indsatsen over for børnekultur i Region Syds hovedsæde.
Læs mere
Nu mangler de bare 14-15 millioner

Nu mangler de bare 14-15 millioner

ASSITEJ Danmark er en del af det internationale netværk for børneteater. Sammen med de svenske kolleger skal man nu arrangere verdens største begivenhed for professionelt teater for børn og unge i 2011 - nemlig ASSITEJ's verdenskongres.
Læs mere
På konfrontationskurs

På konfrontationskurs

Når dette års Horsens-festival afvikles fra 19.-21. september vil det være uden størsteparten af BTS-teatrene. Arrangørerne synes at have bragt sig i et modsætningsforhold til både teatre og det oprindelige festivalgrundlag.
Læs mere
Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere