Af: Kirsten Dahl

12. juli 2014

Et festfyrværkeri af en fumlingefest

Samfundets særlinge bliver hyldet i en skøn skæv og energifyldt drejning af Grimms eventyr om 'Snehvide og de syv dværge'.

Snehvides haute couture-besatte stedmoder går amok i selvfokuseret optræden – og spilles i øvrigt af en mand (Simon Bennebjerg). Snehvide (Sofie Torp) er en lapset klædt protestfyldt teenager som elsker at spille guitar. Prinsen er en astronautisk klædt playboy fra 'en anden planet' og i øvrigt hunkøn (Camilla Lau). De syv dværge er i begyndelsen fem grønne gartnerklædte udstødte og andet funktionsnedsat 'skrab' fra samfundets bund og uønskede randområder.

I begyndelsen er de alle ansat på stedmoderens slot. Autisten Brille (Mathias Sprogøe Fletting), Lystig (Sophie Marie Jeppesen) som er maniodepressiv, Gnavpot (Morten Hee Andersen) som er lam og sidder i kørestol, (Gnavpot 'alias'), allergikeren Prosit (Mohamed Ali Osman) og den svagt begavede Flovmand (Mathias Skov Rahbæk).

De fem fumlinger roder og regerer og forsøger med græsslåmaskine, hækkesaks, dysfunktionel motorsav, lave hjernevindinger og kejtede bevægelser at få styr på det royale havearbejde i Ankestyrelsens have midt mellem tremmegulv og pink plader.

Men så ruller Stedmoderens stylist, Emma (Jessica Dinnage) et stort skinnende blankt spejl frem. Spejlet trækkes bølgeblinkende hen imod os af noget, der til umiskendelighed ligner et catwalkpodium. Og ganske rigtigt snart skrider Snehvides stedmoder frem i et ekstravagant kjoleantræk for at spejle sig.

Det første par gange svarer spejlet positivt tilbage – men efter at Snehvide bliver mere og mere pubertær, Prins Playboy har været forbi og hotteste mode pludselig vender helt anderledes end Steddronningen er klædt på til (hvilket fluks medfører en hektisk restyling) skifter spejlet mening: Snehvide er den smukkeste – Stedmoderen nummer to.

Stedmoderen ryger helt ud af flippen og fyrer både de fem fumlinge og sin trofaste stylist Emma som i protest over situationen vælger at falde i en dyb søvn og dermed forvandler sig til Søvnig – fumling nummer seks i rækken.

Fumling nummer syv Pumpe bliver ingen andre end Prins Palyboy efter med et slag at være blevet væltet omkuld af en pink royal oppustelig sofa – der må ryge ud fordi det nye design nu anviser noget lyst og nordisk.

Samfundskritisk Grimm-update

Gunilla Boëthius' frie fortolkning af 'Snehvide og de syv dværge' galoperer derudad på en rigtig skøn skør og vild vis. De centrale elementer i Grimms eventyr er bibeholdt, men fokus er med mange små vanvittige eksempler og skøre optrin lagt hos de funktionshæmmede som et klart og udtalt udtryk for en sympati med de anormale, som udpeges som folk som flest – fordi vi alle har 'fejl' og mangler.

Hertil får en hysterisk og designfikseret kultur en ordentlig en på sinkadusen i kombination med en kritik af et narcissistisk overklasseliv. Hjælpsomhed og sammenhold anført fra samfundets udsatte og forfulgte bliver fejret – og nøglen hedder uegennyttige handlinger, årvågent øje for og brok over overklasse urimeligheder og det socialt tænkende og arbejde folks lyst og evne til at holde fest og se lyst på sagen.

Mens spillerholdet, som består af elever fra Statens Scenekunstskole og Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, iført Franciska A. Zahles skønt outrerede kostumer, fermt og med masser humor og sang kompetent holder spilkedlen i tossefyldt kog i Thomas Müllers stramme og energiske iscenesættelse sørger Gert Østergaard Pedersen for instrumentalmusikken fra et lille i siden anbragt skur.

I de smukke gårdomgivelser flyver en time således af sted med krummefyldt spas. Et udmærket eksempel på en moderne festfyrværkeribøjning af gamle Grimms eventyr. En forestilling som med skæve påhits og potent energi på en bund af fest og uhøjtidelighed lader et utvetydigt fumlingesympatisk budskab pible ud af alle sprækker, så det frem for alt er let og lystigt at overvære for alle fra 8 år og opefter. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Filosofi i børnehøjde
Parkteatret & Teater Baglandet:
'Kant'
Forestilling om universets skræmmende uendelighed tør være enkel i form og handling.
Udtryksfulde ordundersøgere
Gazart:
'ORD ROD'
Gazarts ’ORD ROD’ er en sanselig og tanke-interessant ordblinde-dans, formidlet af fysik og følelser.
Tre dyr på sprogkursus
ToBe:
'Hvem er du?'
’Hvem er du?’ fokuserer på integration og følelsen af at være udenfor. Det giver rigtig god mening – men stor teaterkunst er det ikke.
Fantasivækkende impro-teater
Anemonen:
'Vi har ret til at være her'
Mia Møller og Maiken DuBois er så tillidsvækkende og tilpas skøre i deres indfald, at publikum – børn som voksne – uden forbehold kaster sig med ud i en række improvisationslege, der belyser relevante emner som diversitet og fællesskab.
Teater af bedste aftapning
Teater Patrasket:
'Størst af alt'
En tragikomisk tilgang til det svære i livet skaber tro på det, der er størst af alt. Teater Patrasket viser vejen i fem skønne skrøner.
Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.
Filosofi i børnehøjde
Parkteatret & Teater Baglandet:
'Kant'
Forestilling om universets skræmmende uendelighed tør være enkel i form og handling.
Udtryksfulde ordundersøgere
Gazart:
'ORD ROD'
Gazarts ’ORD ROD’ er en sanselig og tanke-interessant ordblinde-dans, formidlet af fysik og følelser.
Tre dyr på sprogkursus
ToBe:
'Hvem er du?'
’Hvem er du?’ fokuserer på integration og følelsen af at være udenfor. Det giver rigtig god mening – men stor teaterkunst er det ikke.
Fantasivækkende impro-teater
Anemonen:
'Vi har ret til at være her'
Mia Møller og Maiken DuBois er så tillidsvækkende og tilpas skøre i deres indfald, at publikum – børn som voksne – uden forbehold kaster sig med ud i en række improvisationslege, der belyser relevante emner som diversitet og fællesskab.
Teater af bedste aftapning
Teater Patrasket:
'Størst af alt'
En tragikomisk tilgang til det svære i livet skaber tro på det, der er størst af alt. Teater Patrasket viser vejen i fem skønne skrøner.
Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.