Af: Carsten Jensen

1. marts 2017

Et eksperimenterende frirum

DramatikerVæksthus lægger an til at finde et nyt hold spirer til næste forløb i et udviklingsprojekt, der har til formål at finde ny dramatikere til børne- og ungdomsteatret. Siden 1997 har omkring 65 personer med meget forskellige forudsætninger fået mulighed for at opøve og målrette deres talent i dette regi - og mange af dem er blevet aktive leverandører af tekster til børneteatrene. Nu får seks nye så chancen.

I 1997 etablerede BørneTeaterSammenslutningen (BTS) i samarbejde med Odsherred Teaterskole og med økonomisk støtte fra Statens Teaterråd et ’værksted for ny dramatik for børn’ med det formål at udvikle ny dramatik for børn og unge.

Det var fra starten vigtigt for styregruppen, at projektfasen skulle være af længere varighed og tage udgangspunkt i en personlig skriveproces for hver deltager, ledsaget af en personlig dramaturgisk vejledning, ligesom skriveprocessen skulle understøttes af både teoretiske moduler, samt praktisk arbejde 'på gulvet' ved hjælp af professionelle skuespillere og instruktører.

Dette talentudviklingsprojekt blev siden omdøbt til DramatikerVæksthus og deltagerne fik følgelig kælenavnet 'spirer' – og projektforløbene, der gennem årene har været af både et, to og tre års varighed, har betydet, at en lang række dramatikere har fundet plads i dansk børne- og ungdomsteater.

I alle årene har projektet været støttet økonomisk af det, der i mange år hed Teaterrådet og p.t. hedder Projektstøtteudvalget for Scenekunst. DramatikerVæksthus (DV) har rent organisatorisk siden DV 15-17 været en selvstændig forening med en bestyrelse, der også fungerer som kunstnerisk sparringspartner og jury, når nye deltagere skal udvælges. Hvilket skal ske i juni og august 2017, når DV 17-18 bliver en realitet.

Finde på, skærpe, slibe til…

Lige nu er man altså i gang med det tiende DramatikerVæksthus, hvor seks spirer gennemfører et to-årigt forløb.

Og selvom der er tale om et målrettet videns- og erfaringsopsamlingsforløb – de seks deltagere i DV 15-17 er alle særdeles erfarne teaterfolk, undervisere m.v. – så er DV ingen egentlig uddannelse. Det ville krævegaranti for, at de forskellige årgange kan det samme – hvilket ikke er DV's formål – som snarere er at skabe et 'eksperimenterende frirum, hvor kunstnerisk udvikling, kreativitet og samarbejde er i centrum, og hvor der er plads til uforudsigelighed og spontanitet', som kunstnerisk leder Jane Rasch udtrykker det.

Et DV-projekt består i regel af en række samlinger i form af udvidede weekender, deltagelse på Aprilfestival, enkelte workshops og en stor mængde internetbaseret kommunikation, opgaveskrivning m.v., tilrettelagt og superviseret af projektleder Jane Rasch, der skal give deltagerne forståelse for en dramatisk teksts opbygning og muligheder.

'Målet er, at deltagerne gennem praksis finder egne udtryk, udvikler mod til at anfægte konventioner, skrotte selvcensur og se potentiale hos sig selv og de andre. Så alle får lyst til at finde på, skærpe, slibe til, og gennem konkrete forsøg vinde større frihed til at realisere visioner. En teatertekst er en 'teknisk betonet' kunstart, idet teater og publikum skal kunne 'flytte ind i den'. Men uden lidenskab, mod og nysgerrighed går det ikke. Forudsætningen for et godt tekstgrundlag er, at dramatikeren tør sætte sig selv på spil', som Jane Rasch udtryksfuldt formulerer det i en tekst om DramatikerVæksthusets virke.

Opbakning ønskelig

Når DramatikerVæksthus-opholdet lakker mod enden, sluttes der i øvrigt af med en offentlig stage reading af spirernes afgangsstykker, hvor tilkaldte skuespillere opfører et uddrag af de dramatiske tekster efter en kort øvelsesperiode op til seancen.

Her har alle så mulighed for at kigge de nyklækkede dramatikere i kortene – og gennem årene er flere af disse afsluttende manuskripter siden blevet transformeret til færdige forestillinger.

Det turde være oplagt, at de danske børneteatre bakker op om DV-projekterne, der er så målrettet deres område – og hvor de både kan finde inspiration og mulige samarbejdspartnere til kommende produktioner – men fremmødet til disse afgangs-stage readings kunne som regel godt være bedre og viser, at teatrenes selvtilstrækkelighed og brug af eget netværk godt kunne ruskes lidt.

Alligevel har rigtig mange dramatikere fra DV-projekterne fundet indpas i dansk børneteater.

Med lidt namedropping her er det oplagt at nævne en af de første spirer, Jesper B. Karlsen, der siden har sprøjtet et utal af manuskripter ud til forestillinger, hvor flere har fået Reumert-nomineringer og -priser. Karlsen har nu sæde i DV-bestyrelse og jury m.v.

Og en Reumert-nominering som Årets Dramatiker tilgik i 2010 Thomas Howalt for hans afgangsstykke som spire, 'Hemmeligheden', der som forestilling fik en seks-stjernet anmeldelse her på portalen.

Spirer med eget teater….

Det skal da heller ikke skjules, at rigtig mange etablerede børneteaterfolk har været DV-deltagere og således kunnet anvende deres talentudviklede evner både inden for egne teatre og som leverandør af tekster til kollega-teatre.

For nu at nævne nogle stykker i denne kategori: Anna Panduro (Frøken Fracasos Kompagni), Mei Oulund (Odsherred Teater), Lotte Faarup (Det Olske Orkester), Lone Vibe Pedersen (Teater Pandora), Peter Hartmann (Hartmanns Teater),  Methe Bendix (Teater Hund), Troels Kirk Ejsing (Dunkelblå),  Søren Zacho Ruby (Det Kommende Teater), Nonny Sand (RiffRaff),  Lise Jørgensen (Teatret Borderline), Marie Kilsgaard Møller (Quasi Teater) og Lasse Bo Handberg (nu Mungo Park).

Andre (børne)teaterfolk – skuespillere, instruktører m.v. – har sammen med forfattere, musikere m.fl. også benyttet muligheden af et spire-forløb til at udvikle nye kompetencer til glæde for dansk børneteater – og for den sags skyld også voksenteater.

Siden projektet blev startet i 1997, er der kommet cirka 65 dramatikere ud af Væksthuset. Og for en ordens skyld: Man kan se navne og baggrund for alle deltagerne på alle de hidtidige hold på DramatikerVæksthus' hjemmeside.

Klar til udvælgelse af nye spirer

Men nu gælder det altså hold 11 eller DV 17-18. Der er p.t. tale om et et-årigt forløb, svarende til den nuværende tildeling fra Projektstøtteudvalget, men DV søger om forlængelse til to år.

For de interesserede spirer i svøb venter en større udvælgelsesproces, hvori indgår tre opgaver, der skal indsendes sammen med ansøgningsskemaet for at man kan komme i betragtning til det videre forløb.

Derudover er betingelserne, at man er fyldt 20 med udgangen af august 2017, kan skrive på dansk, har internetadgang og kan forpligte sig til at deltage i seks udvidede weekendsamlinger, hvoraf Aprilfestival 2018 i Syddjurs er en af dem.

Det koster ikke noget at deltage i samlingerne, der inkluderer frokost og aftensmad, mens evt. logi og transport betales af deltagerne selv.

Interesserede dramatikerspirer kan allerede fra i dag, 1. marts 2017, læse mere om ansøgningsbetingelser og -runder, økonomi, kalender – og  de tre ansøgningspligtige opgaver mv. på Dramatiker Væksthus' hjemmeside.

»Det er helt bevidst, at vi lægger opgaverne op i så god tid. Sidst havde vi gode erfaringer med det, idet det betød, at vi fik meget kvalificerede besvarelser,« lyder det fra DV's kunstneriske leder, Jane Rasch.

Selve ansøgningsformularen lægges på sitet 15. maj – og indsendelsesperioden går fra 15. maj til 15. juni 2017. Udover de tre opgaver har man i øvrigt også mulighed for at vedlægge uddrag af egne værker.

Der optagelsesweekend på Teatret Fair Play i Holbæk 25.-26. august for 12 udvalgte ansøgere, hvoraf seks forventes optaget på DV 17-18.

Udvælgelsesjuryen består af:

Marc van der Velden, sceneinstruktør og teaterleder for ZeBU, formand for DV
Jesper B. Karlsen, dramatiker, næstformand Danske Dramatikere
Tomas Lagermand Lundme, dramatiker og forfatter
Alexandra Moltke Johansen, dramatiker
Stephan Pollner, teaterchef og instruktør
Jane Rasch, dramaturg, kunstnerisk leder af DV

Seneste artikler

Seneste artikler

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere