Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) har som vanligt skulle læse sig igennem en større stak ansøgninger forud for efterårets store uddeling af støtte fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor fra der blev uddelt i alt 87.750.000 kr.
Der var 266 ansøgninger – 27 flere end sidste år – og 88 af disse blev udtaget til støtte, som dækker både drift og aktiviteter, enkeltstående projekter, tilskud til festivaler og rejsepenge m.v. Det betyder, at der ret præcist blev givet støtte til en tredjedel af de mange ansøgninger, som teatrene håbefuldt havde udarbejdet.
Der er ikke noget nyt i de mange afslag, for udvalget råder simpelthen over for få midler – som salig og tidligere Teaterrådsformand Bjørn Lense-Møller formulerede det, så slipper pengene op før talentet. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at stort set ingen ansøgninger imødekommes med det ønskede støttebeløb.
Mere kunst for pengene
Den aktuelle uddeling er det nuværende Scenekunstudvalgs første store uddeling fra puljen, hvor der traditionelt i efterårstildelingen gives støtte til drift og aktiviteter – sidstnævnte lidt af en eufemisme for det samme.
Og udvalget har haft særlig fokus på flerårig støtte, som giver mulighed for bedre planlægning og længere levetid for forestillingerne.
’Vi har i udvalget besluttet at arbejde med en strategi om langsigtet tænkning, når vi uddeler penge. Det gør vi helt konkret, fordi vi mener, at vi får mere og bedre kunst for pengene. Vi giver ikke blot teatrene mulighed for fordybelse og tid og overskud til at udvikle på kunsten, så der opstår endnu bedre tilbud om scenekunst til publikum. Det giver også bedre muligheder for at tilbyde flere egne i landet de bedste teateroplevelser. Derfor har vi valgt at give flerårig støtte til 26 teatre’, lyder det således fra PUS-udvalgsleder Gitta Malling, der også er bestyrelsesleder for Statens Kunstfond.
Den kurs har tidligere Scenekunstudvalg/Teaterråd også været inde på i tidens løb – og faktisk ’arver’ man over en halv snes teatre med flerårig støtte fra det foregående PUS – og det alene i de to målgruppe-kategorier, som har Teateravisens særlige interesse: ’Børn og unge’ og ’Delvis børn og unge’ (se faktaboks).
Beskeden driftsstøtte
Men de gode intentioner bliver ikke markeret overbevisende i de enkelte flerårige uddelinger, for langsigtet tænkning må også gerne indeholde et virkeligt bæredygtigt økonomisk fundament.
Ingen fra udvalgets flerårige tildelinger i de to ovennævnte områder, der har Teateravisens fokus, ligger således over en million kroner årligt. Det er hvad Teater O, Teater Refleksion, Gazart, MYKA, Teater Blik og Teaterforeningen X-Act får – andre flerårlige donationer er mindre.
Det står lidt bedre til, når man ser på den tildelte flerårige støtte i målgruppen ’Voksne, hvor Hotel Pro Forma, Teater Får 302 og Fix & Foxy topper med 2.0 mio. kr. årlige i to-tre sæsoner fulgt af Himherandit Productions 1,2 mio. kr. årligt i de følgende to sæsoner, mens Mute Comp, Scene 42, Warehouse 9, Freeze Production Liquid Breathing og Livingstones Kabinet alle får en mio. kr. årligt at gøre godt med gennem to-tre sæsoner.
Det ER ikke store beløb at jonglere med til teaterproduktion, selvom det selvfølgelig giver en vis økonomisk sikkerhedsbund. Og det er driftstilskud, der ikke alene er stagneret, men ligger et pænt stykke under tidligere tiders driftsstøtte.
For bare lige at sætte det i relief på børneteaterområdet: For over 20 år siden, altså gældende for sæson 2001-02 gav Teaterrådet (som PUS hed gennem flere årtier) fx. Teatret Artibus og BaggårdTeatret 2,6 mio. årligt, mens Meridiano Teatret og Corona Danseteater fik 2,0 mio. RBOT-teatrene Jytte Abildstrøms Teater og Theater La Balance fik hver 2.5 mio. kr. årligt og Teatret Fair Play 2,0 mio. kr. (For de historieinteresserede: RBOT – Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater – var en amtskommunal produktionsstøtteordning for turnerende børneteater)
Det var heller ikke storslået dengang, men en million kroner var trods alt mere værd for 20 år siden – så at en årlig driftsstøtte nu ligger på under halvdelen, siger noget om den økonomiske proletarisering, der indkredser dele af teaterlivet i disse år.
Udvalget og den økonomiske virkelighed
Og for nu lige at hive et enkelt eksempel ud fra årets tildeling: Det er ikke sikkert, at fx Teater Refleksion kan se større udviklingsmuligheder i en årlig støtte, der er efter de seneste tre år på halvanden million kr. årligt nu er nedsat med en halv million årligt fra næste sæson.
Det havde således været fint, om PUS havde valgt at adressere udvalgets begrænsede muligheder og den økonomiske virkelighed i forbindelse med uddelingen. Flere af udvalgets medlemmer har et indgående kendskab til ikke mindst børne- og ungdomsteatrets økonomiske trængsler.
Men helt aktuelt er alle Kunstfondens udvalg kommet under beskydning fra Politiken, der har valgt at (gen)rejse en diskussion om, hvorvidt udvalgenes medlemmer bruger deres position til at sikre støtte til egne projekter eller den institution, de står i spidsen for. Her har Gitta Malling som Kunstfondens bestyrelsesleder fastholdt, at det er vigtigt, at det er folk fra branchen selv, der uddeler midlerne. Og at alle regler om inhabilitet bliver overholdt i forbindelse med ansøgninger.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst består af Gitta Malling (chef for Limfjordsteatret), Carsten Wittrock (leder af Nørregaards Teater), Trine Wisbech (dramaturg og tidligere leder af Det Lille Teater/Marionetteatret); David Price (associeret kunstnerisk leder og producent hos Holstebro Dansekompagni) og Gry Worre Hallberg (kunstnerisk leder af Sisters Hope).
Udvalget har i øvrigt i alt 116,5 mio. kr. til uddeling i 2022, og de midler skal dække flere puljer.
