En 2-er kan være en risikabel affære. Men 'Skammerens datter 2' er ikke blot en gentagelse af en succes. Den bygger videre på historien om Skammer-kvinden og hendes datter Dina i sin egen ret ved at være mere mørk og rå, men også mere nuanceret. Samtidig har opsætningen bevaret de bedste sceniske kvaliteter fra 1’eren – musikken, lyduniverset og det overdådige udstyr – i en ny og endnu mere storslået udgave.
Man kan igen overraskes over det vellykkede miks af glimrende rytmisk sang af blandt andre Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose og Sara Victoria som Dina og hendes veninde og så barokinstrumenter. Det herligt spillende orkesters tilstedeværelse på scenen bruges igen med stor effekt i en flot iscenesættelse, der får de mange skift og store optrin til at glide ubesværet. Der er også plads til raffinementer i samspil med den superenkle scenografi, der får liv af en utrolig virkningsfuld lyssætning.
En sø dukker op af gulvet og kan fjernes i et snuptag. Personer synes næsten at gå op i røg for øjnene af os, og selvfølgelig er det gamle gasværks galleri i brug. Kostumefesten overgår det meste af, hvad man normalt ser på scenen i familieforestillinger. Pelsværk og vadmel til de gode fra underklassen, Skammeren og hendes familie. Sort læder til onde Drakan og gråligt til Sortemesteren. Mens de modbydelige magthavere med Birgitte Raabergs intrigange fyrstinde i spidsen er rene orgier i fjer, og kniplinger og silke.
Rammer rent
Med 'Skammerens datter 2' overbeviser Østre Gasværk Teater igen om fantasy-genrens sceniske potentiale som musikteater og den påfaldende lighed med populære balletter og operaer. Det skyldes ikke kun forestillingens magiske univers med uhyrer, slanger, overnaturlige evner og en fløjte, der kan spille drøm til virkelighed.
Det skyldes også den klassiske kamp mellem det gode og det onde, der fyres af med store armbevægelser.
Den drabelige drage får lige lov til at stikke hovedet frem, men er ellers blevet distanceret af et endnu flottere og farligere søuhyre med ildrøde øjne. Når det kaster sit monsterstore hoved på den lange hals ud mod Skammer-familien, der flygter for sortemesteren på en tømmeflåde, kan det skræmme livet af enhver.
Heldigvis bliver ingen dræbt af uhyret. Til gengæld er de gode rigtig flinke til at slå de onde ihjel og selv overleve mod alle odds.
For en voksen er budskaberne i Skammer-historien lige lovlig frelste og firkantede. Men forestillingen har helt klart fokus på tweens, og historien får flere nuancer undervejs.
Det klæder ikke mindst Arcels højdramatiske Skammer-mor, at teenagedatteren, Dinas, ukendte far, Sezuan, pludselig dukker op og giver moderens selvfedme modspil. For selv om han er sortemester med slange om halsen og tryllefløjte, så giver han anledning til at tilføre det store fantasy-drama en moderne hverdagshistorie.
Den handler om noget, som masser af børn kender til, nemlig skilsmissebarnets mange dilemmaer med delt loyalitet, halvsøskende og usikkerhed. For midt i Dinas overgang fra barn til voksen konfronteres hun med sine forældres forliste kærlighed og forbitrede kamp om hende.
Det giver en stjerne ekstra at ramme målgruppen så rent.
