Engang blev de kaldt teatermalere og var ofte både billedkunstnere og kunsthåndværkere, men nu om dage hedder de scenografer og kan med deres metier bidrage til en teaterforestillings udvidede magi og oplevelsespotentiale. Eller for den sags skyld gøre en opsætning mindre seværdig og rodet ved at træffe forkerte valg.
Det er dog den absolut positive vinkel, der gennemsyrer Ulla Strømbergs gedigne og 2,5 kg tunge værk, hvis erklærede formål er at sætte fokus på scenografernes vigtige rolle i teaterproduktionen.
Ulla Strømberg, der er mag.art., teateranmelder, kulturjournalist og fhv. museumsdirektør på Hofteatret, mener ligefrem, at uden scenografi er der intet teater – eller at oplevelsen i hvert fald bliver noget tom. Men det glemmer teatrene, som i deres markedsføring fokuserer på skuespillerne, mens anmelderne mest tænker på budskabet, som hun citeres for i pressemeddelelsen for 'Nyere danske scenografer'.
Øjeblikkets kunst
Men selvom bogens ærinde derfor er at bringe danske scenografier frem i lyset fra noget nær glemslens mørke, så er det trods alt ikke sådan, at scenografien og scenografierne aldrig omtales eller fremhæves i teateranmeldelser. Således bliver nutidens storladne musicals med alskens effekter og finurlige sceneopbygninger oftest rost for scenografi og udstyr, særligt raffinerede og understøttende scenografier på både store og små scener omtales for deres vigtig bidrag til forestillingen osv.
Og mange anmeldere – herunder denne portals professionelle stab – formår at da på skrift at glæde sig over en god scenografi, også når selve forestillingen måske ikke når samme kvalitative højder. Eller kritisere en scenografi, der modarbejder forestillingens dramaturgi og dynamik m.v.
Og mens en teaterforestilling i princippet er øjeblikkets kunst og eksisterer som en unik oplevelse af en specifik opførelse – som godt nok nu om dage kan indfanges til evigheden i levende billeder og fotografier – så er scenografien den kunstneriske ramme, der består i en hel opsætningsperiode og måske derefter gemmes væk på lager og værksteder og hives frem igen til en senere genopsætning og således fremstår som den vigtige brik i det store kunstneriske puslespil.
Arbejdsportrætter
Ulla Strømberg går energisk til værks i 'Nyere danske scenografer' – der har undertitlen 'portrætter, samtaler og historiske linjer fra 1930 til i dag'.
Efter en introduktion til begrebet 'scenografi' kommer bl.a. et kort historisk blik på antikkens, middelalderens renæssancens og barokkens teater, danske teatermalere i forne tider, internationale tendenser m.v., så man er rustet til mødet med et udvalg af de seneste 80 års udøvere af faget i Danmark – fra Svend Johansen og Kjeld Abell over billedkunstnere som Richard Mortensen og Per Kirkeby til nutidens aktive scenografer som Steffen Aarfing, Maja Ravn, Rikke Juellund – der også med rette roses for sine organisatoriske bedrifter – og unge Julian Juhlin med mange flere. Og det er en bog og et fag, der domineres af kvinder.
Der er også blevet plads til Bjørn Wiinblad og dronning Margrethe i præsentationsrækken, men det dog 'kun' de professionelle og fagligt aktive scenografer, der kommer til orde i bogens små portræt-afsnit, hvor de fortæller lidt om deres baggrund, arbejde og udvikling. Suppleret med flotte fotografier og tegninger m.v. fra deres metier.
Og helt generelt er den over 400 sider store bog et illustrativt overflødighedshorn, som vidner om et vældigt research- og indsamlingsarbejde. Og giver læseren mulighed for at genkalde sig nogle af de forestillinger, hvor scenografierne har gjort indtryk på forfatteren eller illustrerer pointer i portrætsamtalerne.
Overset turneteater
Det er en storslået bladre- og fordybelsesbog og et spændende dyk ind i den scenografiske arbejdsplads, som i sig selv har udviklet sig i en tid, hvor digitalisering, teknik, nye materialer, scenekrav og scenografernes egne arbejdsmetoder giver nye muligheder og udfordringer.
Man leder dog forgæves efter eksempler fra børne- og ungdomsteatret, selvom der findes række markante udøvere af faget med blik for de særlige forhold her.
Det er også ærgerligt, at Ulla Strømberg kan begå en så stor bog med mange gode elementer og så stort set undlade at beskæftige sig med det særlige scenografiske arbejdsområde, som turneforestillingerne udgør – med udfordringer til transport, materiale-adskillelse og -samling, opstilling og funktionalitet m.v., uden at teatermagien går tabt.
Det er således kun Gitte Kath – der også er den eneste med hovedbeskæftigelse på børneteaterområdet, som har fået taletid i bogen – der lige i en sidebemærkning får fortalt, at hun også har måttet fokusere på, hvordan scenografien må tilpasse sig det omfattende turneliv, Teatret Møllen gennem 40 år har udsat sine forestillinger for.
Der er følgelig heller intet om de særlige hensyn, som især scenografier til børne- og ungdomsteaterforestillinger også må tage, fordi de på spillesteder som skoler og institutioner og biblioteker skal konkurrere med omgivelser og dimensioner og elementer, der forstyrrer. Og som mange danske scenografer på området er fantastiske til at modvirke.
Turnescenografi til voksenteater, der møder publikum i teaterforeninger, lokale teatersale, kongreshaller m.v. og også mødes med store forventninger, har særlige problemer, som gode scenografer forstår at forholde sig til.
En hyldest til scenografien
Det kunne have været interessant at høre nogle af de dygtige scenografers holdning til den slags faglige udfordringer – også set i lyset af, at turneteater faktisk udgør omkring halvdelen af de opførelser, der hvert år afvikles i Danmark, og hvor scenografierne også her kan have en afgørende indflydelse på teateroplevelsen – men Ulla Strømberg har primært valgt at holde blikket rettet mod de store teatre og de mere spektakulære forestillinger.
Det betyder, at bogens oprigtige hyldest til de danske scenografers store betydning for teaterlivet bliver lidt elitært skævvredet fremfor at være en generel øjenåbner for faget og dets mange udøvere.
Så hvorfor ikke lige afslutningsvis nævne her, at fagorganisationen Danske Scenografer i 2011 valgte at præsentere det turnerende danske børneteater på Prag Quadriennalen – den internationale scenografiudstilling i Tjekkiets hovedstad, der hvert fjerde år er fagets ypperste platform for præsentation af scenografi, kostumer m.v.
Og at Reumertprisen 2017 for Årets Børne-/ Ungdomsforestilling gik til 'Gerdas rejse' hos Teater Refleksion i Aarhus – hvilket må siges at være teateranmeldernes (Reumert-juryens) åbenlyse blik for performance-scenografi. Forestillingen er nemlig en installation helt uden skuespillere, hvor scenografien er det kunstnerisk bærende element i en vandreforestilling: 'Det er en pris, der hylder scenografien', som det lød fra teatrets scenograf og konceptmager, Mariann Aagaard, ved prisoverrækkelsen.
***
Ulla Strømberg: Nyere danske scenografer – portrætter, samtaler og historiske linjer fra 1930 til i dag. 408 sider, rigeligt illustreret. Pris 399,00 kr. Udgivelsesdato: 30. maj 2017. Forlaget Frydenlund
