Af: Kirsten Dahl

22. januar 2023

En herlig oplevelsesrejse

’The Vessel’ byder på smukke cyr-wheel-numre, legende pole-stang numre og dejlig jonglering. Alt sammen udspiller sig i en fascinerende helhed gjort af artisternes ideer, samarbejdsevner og gennemstrømmende puls og musikalitet.

Du kommer til at svæve og verden åbner sig og viser sig som meget større. Alt får dimensioner samtidig med, at det, du oplever for øjnene af dig, er fuldstændigt fysisk konkret, tyngdekraftbaseret og kropsligt. 

Indrømmet: jeg er vild med nycirkus, når det er sat godt sammen og bliver veludført. Jeg er vild med alle de ordløse bevægelser og med uforudsigeligheden. Med den åndløshed, man tit sidder med, når artisterne vover sig ud i store fysiske udfordringer og vanvittigt balancekrævende numre.

Nycirkus, forstået som en genre, der med anderledeshed fornyr den gamle klassiske cirkustradition, er et politisk og økonomisk set overset felt, og i det scenekunstneriske landskab fylder den type af forestillinger alt, alt for lidt, – både, når der er tale om voksenforestillinger, og når børn og unge er indeholdt i målgruppen. 

Vi har i nutidens stramt retlinede og restriktive krisetider i den grad brug for den nyskabende opfindsomhed og det mentale løft, som genrens vellykkede forestillinger giver. Forestillingernes sus af fantasi og 'alt er muligt at gøre'-stemninger. Legen, glæden og det skønne, ikke vægt- og målfokuserede fokus på kroppen. På alt det vores kroppe kan, hvis vi har styrke, vovemod og ikke mindst idérigdom til det.

Derfor er det meget oplivende, at DYNAMO i Odense vælger at åbne deres sæson med en nycirkusforestilling for alle fra 6 år og opefter. Med co-produktionen ’The Vessel’ viser et trekløver af kyndige artister, Gustaf Rosell, Mikkel Hobitz og Sarah Lett (der også kalder sig The Vessel), fra henholdsvis Sverige, Danmark og Canada, at genren har noget helt særligt at byde på. 

Legende tilgange

Det legende fylder herligt meget i ’The Vessel’. Fra begyndelse til finale. Bag et stort rundt hjul beklædt med farvestrålende stof dukker tre ben frem. De peger i hver sin retning. Snart efter er der kun to ben. Et i hver side. Det skaber et sjovt billede af en bagved-gemt og urealistisk stor person eller af et elastisk menneske, som er strakt gigantisk meget ud. 

Leg med lemmer fortsætter og antager nye former. Snart er det hænder og arme, som dukker frem og ikke helt hører til den krop, de interagerer med. Til andre tider er det armhuler, nakker, haser og hænder, som griber små grønne bolde i en jonglering, hvor der kommer stadigt flere bolde til.

Jonglering er Gustaf Rosells speciale. I denne forestilling i al fald. Han behersker disciplinen og man følger gladelig med i de grønne boldes dans rundt i luften og på hans krop. Dog varer et af hans jonglerings-numre lige lovligt længe. En opstramning vil give forestillingen som helhed en flottere samlet puls. 

Når det er sagt, er ’The Vessel’ præget af et utroligt godt flow mellem numrene. Det ene afløser opfindsomt og i en glidende overgang det forrige. Musikken, som undervejs også er på live elguitar og trommestikker, understøtter nycirkus-stemningen ved at have et uhøjtideligt præg. Det samme gør sig gældende med kostumerne.

Først er de tre artister i beige korte bukser med kanter i kulørt stof, som matcher det farverige stof på det store hjul. Siden er de i sorte kedeldragter. Dragter som qua den mørke farve fungerer fint som krops-camouflage i de numre, hvor der kun skal være fokus på en enkelt kropsdel. 

Smukke kropsformationer 

Et meget smukt billede og en skøn stemning skaber de tre artister sammen, når de stående tæt sammen og med front ud mod os udfører en arm-dans. Et bevægelsesmønster hvor de i glidende bevægelser til stadighed maler nye mønstre i luften med deres forbundne arme. Det ser grangiveligt ud som et kig ind i et kalejdoskop. 

Cyr-Wheel bliver også brugt smukt og stærkt. Sarah Lett lægger ud med at bevæge sig rundt i en ret spinkel, stor ring. Mens musikken spiller placerer hun sin krop på alverdens smukke måder. Og det fascinerende er, at følge den puls, hvormed hun snurrer rundt i ringen med. Snart sagte, snart med en helt anderledes kraftig fart og dynamik. 

Humoristisk stang-akrobatik og sej linedans 

Mikkel Hobitz kan noget med en pole-stang, og hans numre er sat humoristisk sammen. Han får det til at se legende let ud, når han løber hen til stangen, kaster sig op ad den og bevæger sig opad på lette fjed for pludselig at drøne nedad med raketfart og lande i morsomme positurer. Gå på line kan han også. 

Gustaf Rosell, Mikkel Hobitz og Sarah Lett er i det hele taget i besiddelse af en utrolig balanceevne og de arbejder flot og fantasifuldt sammen. De viser det fx i et meget avanceret akrobatiknummer. Et nummer, hvor de er hinandens kontravægte. Med snoretræk og et stort cyr-wheel vandrer Hobitz på line, snart på én line snart på to. Rosell jonglerer med tallerken-store hvide ringe. Og Lett danner i akrobatiske positurer og manøvrer kontravægt til de to andre. 

Alt i alt går man meget opløftet fra ’The Vessel. På engelsk betyder vessel skib. Derfor giver det mening i programmet at tale om at hoppe med i fartøjet og tage på en rejse med nye dimensioner. ’The Vessel’ hænger dramaturgisk fint sammen, samtidig med at den er dejlig blottet for linearitet og for det at sige tingene eksplicit. Her er det det nonverbale, det kropslige og det sanselige, som dyrkes og som er i centrum. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.
Strålende øjne i Betlehem
Parkteatret:
'Marias barn - Guds søn'
Scenerne om Jesus fænger mest i Parkteatrets ambitiøse kristendomsforestilling ’Marias barn – Guds søn’
En klovn skal finde sig selv
Teater Vestvolden:
'Rend mig i traditionerne'
Klovnesminke og kæmpe kanonslag understøtter skildringen af den utilpassede David i Leif Panduros ’Rend mig i traditionerne’, som i Teater Vestvoldens version måske er mere indadskuende end romanen.
Forundringsperformance
Live Art Danmark:
'Hverdagen - Verdens kedeligste forestilling'
’Hverdagen’ er et ambitiøst performanceprojekt af Live Art Danmark. En scenisk spejling af performancekunstens historie, der både er avanceret og mærkelig – og kedelig.
Livsteater med sjælden renhed
Teater Rum:
'Sangen om Oda og Anton'
’Sangen om Oda og Anton’ med Teater Rum har noget barnligt enfoldigt over sig, hvis ægthed ikke er til at stå for.
En originals frihedstrang
Syddjurs Egnsteater, Museum Ovartaci & Hakkehuset:
'Sindet er en sommerfugl'
’Sindet er en sommerfugl’ er fyldt med gode intentioner og kunstnerisk hjerteblod. Men desværre forløses det ikke troværdigt i den mangestrengede forestilling.
Intens opdagelsesrejse
Glad Teater:
'Reflektor'
Glad Teater leverer med 'Reflektor' ikke kun godt teater, men også meget at reflektere over.