Af: Kirsten Dahl

28. oktober 2013

Drengerøvsdans og sødmesang

Don*Gnu udforsker mandens urkræfter og slipper uhøjtidelige dansetrin løs i en musikalsk og humoristisk omgang med fem tunge skabe, herlig humor og velklingende feminin jazzsang i elektroniske kompositioner.

To mænd i sandaler og Kansas-kedeldragter, alias de to dansere Jannik Elkær Nielsen (Don) og Kristoffer Louis Andrup Pedersen (Gnu), vælter fem halvhundredekilotunge skabe omkuld.

De springer rundt på dem, ommøblerer en kjoleklædt sangerinde på skabene som var hun en vare på et transportbånd. De udfører en lille 'slå løs propel'-dans på hinanden, som består i at verfe hånden eller fingeren hastigt fra side til side et lille udvalg sted på den andens krop og tøj: på brystet, overarmen, mellem benene, under næsen, i øret, ved brystlommen.

Undervejs lukkes skabslåger op og giver kik ind til løjerlige ting: Jannik Elkær Nielsen står tisseklar som cowboybukseklædt mand med bar bagdel og bukserne ned om hælene. Den jazzsyngende Alice Carreri i kropsnær prikket kjole kommer til syne spillende på en ukulele. De to tætbyggede dansere, Nielsen og Pedersen, og den tilstødende spinkle asiatiske danser Simon Beyer Pedersen har stablet sig selv sammenviklet oven på hinanden som kartoffelsække, der er slængt ind i skabet. Simon Beyer Pedersen iført lyserød terylenekjole og ukulele træder ud af et skab og trækker de to machomænd med sig i et kollektivt ukulelespil. Machomændene bryder ud i drengerøvsdans. En dans med balstyriske benspjæt og arme der rykker begejstret i bukselinning og seler.

Undervejs geråder de tre mænd ud i en armene overkors-forbundet Svanesø-dans med Simon Beyer Pedersen. Snart efter gennembanker de ham, så hans krop hamres ind i skabssider og gulv. I begyndelsen  gennemspiller de en lille smalfilm med billeder af dem selv baksende med skabe i den fri natur, og til sidst kommer der igen et filmklip med en 'husk at åbne ukendte skabe'-kommentar fra psykoterapeuten Carl-Mar Møller.

Urkraft og pænhedsbrud

Hvad vil og kan Don*Gnu med alt det, som de gør i 'Kvinde kend dit skab?'. De vil – som jeg oplevede det – sætte os i godt humør og puffe til stive normer og regler for passende (danse)opførsel – og så vil de – hvad man også kan læse mellem linjerne på forestillingens titel og i den måde hvorpå de lader maskulint og feminint sammenstødsagtigt blande sig – udforske manderollen eller den maskuline urkraft. 

Mand er lig med 'muller'. Mandlighed er at kunne løfte og tumle med tunge ting så sveden springer og tørsten efter en kold øl melder sig. Det er at kunne slå fra sig. Ikke at ville finde sig i noget. Det kropsliggør Don og Gnu i deres mande-rå dans. Men mand er også at turde være skupskør og at give efter og blive blød. At danse en tosset parodisk udgave af Svanesøen. Og at lade alle voksenparaderne falde og danse en vildt spjættende og fjollet naiv dans.

Som modvægt, inspiration og attraktion for de dansende mænd synger og bevæger Alice Carreri sig feminint og meget velklingende ind i deres univers. Og som medunderstreger af det rå og eksperimenterende sørger Rune Kaagaard for at sende sine elektroniske kompositioner ud i æteren.

'Kvinde kend dit skab' er bevidst ikke dybsindig dans. Det er en danseballade. Om kvindelighed, om maskulinitet og om mikset mellem dem. Og så er det frem for alt en forestilling om at sige ja til det uhøjtidelige, det uforudsigelige, det at ville vove overraskelser.

Eller som forestillingen siger som en slags credo mod slutningen: 'Man kan aldrig vide, hvad der er i skabet'.  

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.
Vi elsker alle sammen frk. Larsen
Akkord Teater:
'Lille frk. Larsens store kærlighed'
Signe Kærup Dahl har skabt en forunderlig bibliotekarfigur i sin dukkeforestilling ’Lille frk. Larsens store kærlighed’. Med klart blik og boblende bogglæde.
Komiker mellem kaffe og frelse
Aveny-T:
'Lad mig være din Jesus'
Simon Kongsted fascinerer med sit ensomhedsportræt som ung, religiøs anfører i ’Lad mig være din Jesus’ på Aveny-T.
En herlig julegave
Teatret Lampe:
'Et Juleeventyr'
Teatret Lampe har skab en æstetisk smuk og helstøbt udgave af 'Et juleeventyr til mindre børn og alle andre.
Ensomt lydteater
Teaterhuset Filuren:
'Toner fra himlen'
Himmelrumsrejsen under lydteatervandringen hos Teaterhuset Filuren er en scenografisk opfindsom lydundersøgelse af Musikhuset Aarhus. Men menneskevarmen mangler.
Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.
Vi elsker alle sammen frk. Larsen
Akkord Teater:
'Lille frk. Larsens store kærlighed'
Signe Kærup Dahl har skabt en forunderlig bibliotekarfigur i sin dukkeforestilling ’Lille frk. Larsens store kærlighed’. Med klart blik og boblende bogglæde.
Komiker mellem kaffe og frelse
Aveny-T:
'Lad mig være din Jesus'
Simon Kongsted fascinerer med sit ensomhedsportræt som ung, religiøs anfører i ’Lad mig være din Jesus’ på Aveny-T.
En herlig julegave
Teatret Lampe:
'Et Juleeventyr'
Teatret Lampe har skab en æstetisk smuk og helstøbt udgave af 'Et juleeventyr til mindre børn og alle andre.
Ensomt lydteater
Teaterhuset Filuren:
'Toner fra himlen'
Himmelrumsrejsen under lydteatervandringen hos Teaterhuset Filuren er en scenografisk opfindsom lydundersøgelse af Musikhuset Aarhus. Men menneskevarmen mangler.