'Fejlen ved dette første nummer af Børneteateravisen er, at det er blevet lidt kedeligt'.
Sådan lød det beklagende på sidste side af første nummer af det tidskrift, der siden er blevet til denne netportal.
Men da Børneteateravisen (BTA) udkom første gang i efteråret 1972, var det en lille sensation i sig selv – nemlig verdens første og kulturministerielt støttede tidsskrift udelukkende for professionel scenekunst for børn og unge.
Papiravisen blev sendt gratis ud til landets skoler, institutioner, teatre, organisationer m.v. med en fastlagt frekvens på fire numre årligt og i et oplag på op til 15.000 eksemplarer – og skulle være informationsorgan for såvel producenter som aftagere af børneteater.
Det skete i absolut nærkontakt med teaterfolk og formidlere (der dengang hed brugere og kontaktpersoner) og dermed har det ad denne vej også været muligt at følge dansk børneteater næsten fra dets spæde begyndelse efter Dansk Skolescenes abrupte fald i slutningen af 1960'ernbe.
'Hvad vil børneteatrene børnene?'
Og kedeligt er det nu slet ikke at kigge hverken de første eller de næstkommende numre af Børneteateravisen igennem. Ambitionsniveauet og selvbevidstheden på børneteatrets vegne fejlede ikke noget, og man mødes af artikler om proletarisk børneteater (Walter Benjamin) og emancipatoriske strategier og harmdirrende politiske resolutioner til områdets fremme – inden man fx. i nr. 12 (januar 76) bringer en ramsaltet kritik fra Kirsten Moesgaard Andersen under overskriften 'Hvad vil børneteatrene børnene?' Hun mente ikke, at børneteatrene med deres forestillinger var i stand til at bevidstgøre børnene, men tværtimod med til at sikre (uønsket) harmoni og tilpasning.
Således gik den første halve snes år med at markere ståsteder i den stærkt polariserede (kultur)politiske virkelighed, samtidig med at tidsskriftet lod de nye teatergrupper præsentere sig selv og deres forestillinger – de første mange årgange var en stor del af hvert nummer i virkeligheden et tillæg til Den Røde Brochure med store salgstekster og forestillingsfotos – suppleret med suppleret med praktisk information om refusion og støttemuligheder og festivaler m.v.
Mange timer ved kopimaskinen
Siden er fulgt lidt større fordragelighed og mindre polarisering, men altid kritik af de manglende ressourcer til det alt for usynlige, men ret så unikke børneteater.
For interesserede læsere kan det anbefales at tage en tur ad nostalgiens historiske trappestige – og det kan nu lade sig gøre uden at skulle finde de gamle numre frem af skuffer og arkivskabe, takket være afslutningen på et langstrakt digitaliseringsprojekt, der har gjort alle papirudgaverne af Børneteateravisen tilgængelige via net og tastatur.
Således er denne interessante og næsten enerådende dokumentation af dansk børneteaters gøren og laden gennem fire årtier reddet for eftertiden, efter at flere oversvømmelser i Teatercentrums kælderrum midt i København efterhånden har taget livet af de fleste papirudgaver af tidsskriftet…
Det er Teatercentrums vidtfavnende kommunikationskonsulent, Søren K. Kløft, der har initieret digitaliseringsprojektet og stædigt fastholdt målet om at bringe den tidsrøvende opgave i hus trods mange mere presserende opgaver.
Det har kostet mange timer med indscanning af avissider og efterfølgende computerbehandling, hvor han har fået hjælp af ikke mindst Mette Asmus, konsulent udi grafisk produktion på Teatercentrum, og skiftende varme hænder på Teatercentrum…
Gensyn og brugsværdi
»Det har handlet om at tilgængeliggøre aviserne med alle de informationer og historier, som de indeholder. Før i tiden kunne man opleve studerende komme forbi Teatercentrum for at bladre i de gamle numre, når der skulle researches til opgaver m.v. – men nu er der altså fri adgang via nettet,« siger en tilfreds Søren K. Kløft, der dog erkender, at der er en stor og teknisk bremse for den optimale udnyttelse af digitaliseringen:
»Man savner helt klart et søgemodul, for som det er nu, skal man digitalt bladre alle numre igennem for at finde frem til de temaer, som man ønsker at finde. Det ER muligt med en teknisk løsning, der tilgodeser muligheden for at søge på bestemte ord og emner på pdf''erne, men denne teknik har der ikke været ressourcer til at implementere i denne omgang,« fortæller han.
Men nu er i det mindste samtlige udgaver af Børneteateravisen at finde i brugbar, digitaliseret udgave. Og selvom hverken Kløft eller Deres begejstrede redaktør forventer stormløb på det nu digitale tidsskriftarkiv – og man ikke just oversvømmes af eksamensopgaver om dansk børneteater hverken i nutid eller datid – så ligger de altså klar.
Også for helt almindelige interesserede og nysgerrige – og for den sags skyld de mange bidragydere og interviewede selv, der måtte få lyst til at genopleve deres skriverier og holdninger fra dengang og fremefter.
Måske som et hyggeligt tidsfordriv i et par af de lange vinteraftener…
