Af: Carsten Jensen

19. marts 2019

Det store overblik

Nyeste udgave af Den Røde Brochure for sæson 2019/20 er et digert katalog over sæsonens udbud af teater for børn og unge - og en interessant indblik i områdets kunstneriske formåen, men antallet af teatre og forestillinger i den monopolagtige repertoirebrochure har dog været for nedadgående de seneste sæsoner. Det afspejler formentlig både et øget økonomisk pres på teatrene og et vigende marked for turnesalg.

Hvis man har brug for en samlet oversigt over, hvad der tilbydes af professionelt teater for børn og unge i den kommende sæson, er papirudgaven af repertoirekataloget ''Teater for børn og unge – med kælenavnet 'Den Røde Brochure' – trods konkurrencen fra den digitale invasion – stadig et imponerende og interessant bekendtskab.

Men 'Teater for børn og unge 2019/20' kan selvfølgelig også findes på nettet – både som digitalt bladremodul og i en funktionel netversion med søgefunktioner og diverse features og med en nok så vigtig og brugbar løbende opdateringer af repertoire med ændringer, tilføjelse af nye forestillinger m.v.

Udgaven for den kommende sæson byder på 319 forestillinger fra 105 teatre, og selvom man må konstatere, at flere etablerede børneteaterproducenter glimrer ved deres fravær – af praktiske, økonomiske og andre grunde – så giver kataloget stadig et ganske forkromet overbliksbillede af dansk børne- og ungdomsteater.

Refusionsgodkendelse som adgangskrav

Teaterkataloget er først og fremmest henvendt til formidlere/arrangører/indkøbere af turneforestillinger og potentielle gruppebesøg fra skoler og institutioner til forestillingerne på de faste scener.

Der er tale om teatrenes egne præsentations- og salgstekster – og udgiveren Teatercentrum fralægger sig indledningsvist ansvaret for såvel sidernes udformning som de omtalte forestillingers kvalitet, politiske holdninger.

Dog har man som udgiver sikret sig, at alle præsenterede forestillinger er refusionsgodkendte – hvilket også er kravet for deltagelse på de årlige Aprilfestivaler og for den sags skyld anmeldelse her på portalen.

Og hvad disse vurderinger fra Teateravisens professionelle anmelderkorps angår, vil mange af den kommende sæsons forestillinger i Den Røde Brochure allerede være anmeldt, idet kataloget i høj grad består af turneforestillinger med flerårige spilleperioder. 

Det er samtidig ambitionen at anmelde så mange af de nye forestillinger som ressourcemæssigt muligt i løbet af den kommende sæson.

Anmeldelserne er Teateravisens flagskib og fungerer som både forbrugerorientering til gavn for formidlere og købere og interesserede teatergængere og faglig kritik for teaterproducenterne.

Strukturen

Mens Den Røde Brochure/Teater for børn og unge 2019/2020 ligger klar på nettet som bladremodul, udsendes papirudgaven mellem 18. og 22. marts til abonnenterne, der er skoler, institutioner, teaterforeninger, faglige organisationer, teatre – samt alle andre, der er interesseret i at følge med i dansk børne- og ungdomsteatret aktuelle udbud af forestillinger.

Med omslag udgør kataloget 276 sider, men udover hovedstolen i form af teatrenes egne sider er der et fyldigt og farveopdelt indeks på en lille snes sider, hvor alle teatre og deres forestillinger både oplistes i alfabetisk rækkefølge og i fire kategorier; 'for de allermindste'; 'for de små'; 'for de lidt større' og 'for de største' – med aldersmæssige overlapninger.

I bunden på hvert et teaters egne sider er samlet de konkrete oplysninger om forestillingerne: Pris, aldersgruppe, varighed, tilskuertal, praktisk info om rumkrav, opsætningstid m.v.

Spredt rundt om i kataloget er desuden sider om det at arrangere teaterforestillinger, formidlingstiltag og målgruppeinddragende aktiviteter som KulturCrew, Kulturpakker, Teateroplevelser samt annoncering fra de store festivaler (Aprilfestival, Horsens, Festival of Wonder, GrowOP!) m.v.

Brochure på skrump

Således er det altså en særdeles informativ tryksag, hvis features selvfølgelig følger med i online-versionerne, men alligevel må udgiverne fra Teatercentrum altså notere et vigende antal teatre og forestillinger i Den Røde Brochure. 

Opgjort i benhårde fakta står det nye 2019/20-katalogs nævnte 105 teatre og 319 forestillinger overfor 2018/19's 117 teatre og 325 forestillinger og 2017/18's 131 teatre og 338 forestillinger – og man skal på den forgangne side af årtusindskiftet for at finde færre interessenter i kataloget end for nuværende.

Den vigende tendens kan også opleves på Aprilfestivalerne i disse år – og nogle årsager er givet de samme: Dårligere økonomi hos teatrene, hvilket også betyder færre produktioner – samt flere samproduktioner af både økonomiske og kunstneriske grunde.

Respons fra teatre

Det skal med, at der år for år sker en vis udskiftning og tilbagekomst af teatre, der kun har operationelle forestillinger i visse sæsoner, men der er også nogle af de 'faste' kunder, der har forladt det nye katalog, så Teateravisen kontaktede lige et par af dem:

Teatret Møllen (stiftet 1974) har vist alle sæsoner altid haft mindst én pr-side, men udmeldingen fra forretningsfører Diana Brüsch er kort og klar:

»Det eneste grund til, at vi ikke er med i Den Røde Brochure denne gang, er, at den eneste børne- og ungdomsforestilling, vi har i den kommende sæson, er samproduktionen 'Tænk hvis man havde en rejsegrammofon' med Gruppe 38, Teater2Tusind og Carte Blanche, og det er primært Gruppe 38, som står for afviklingen af denne«. 

Det lille, velrenommerede Teater My (stiftet 2001) er også fraværende i årets katalog, og her er stifter og leder Mette Rosleffs årsagsforklaring flerstrenget:

»Jeg springer en omgang over for ikke at medtage en 'gammel' forestilling. I den næste brochure kan jeg så medtage en ny forestilling. Det kan dog være svært at måle salgseffekten af annoncering i Den Røde Brochure, og dertil kommer, at siderne er dyre, at det samlede indtryk af brochuren er temmelig rodet og uskønt og formatet/formen noget gammeldags…«

Hos det lille storbyteater i København, Zeppelin (stiftet 1974 som Teaterbutikken) har økonomien været et parameter. 

»Vi har i kommende sæson fravalgt Den Røde Brochure af sparehensyn. Vi har i mange år bakket op ved køb af en side i brochuren, selvom vi som stationært teater, der udelukkende spiller stationære forestillinger, ikke er den oplagte partner. Den Røde Brochure ser vi især som velegnet til turnéteatre, og vi har indtryk af, at skolerne bruger brochuren til indkøb af forestillinger, der skal spille hos dem lokalt i fx en gymnastiksal e.lign.

Vi har førhen brugt Den Røde Brochure til at gøre opmærksom på vores navn og egenproduktioner, mens vi internt også har brugt Den Røde Brochure som en slags 'optakt' til PR-arbejdet med den kommende sæson, da materialedeadlines til Den Røde Brochureligger lige før de øvrige deadlines som fx Teaterbilletter.dk-kataloget og vores egen sæsonbrochure,« lyder det fra administrativ leder Lasse Frank, der dog håber at vende tilbage til Den Røde Brochure en gang i fremtiden…

Eftersyn af forretningsmodel

Hvor der som sagt kan forventes et vist flow af vækstlagsteatre, enkeltproduktionsstøttede teatre m.fl., er det måske mere overraskende, at etablerede teatre fravælger muligheden for lige at markere teatrets tilstedeværelse.

Men det vigende antal teatre vil ikke få umiddelbar betydning for den stadigt velvoksne tryksag, selvom Teatercentrums direktør, Henrik Køhler, erkender, at de færre teatre i Den Røde Brochure kan ses som en udfordring for både produktet og branchen.

»Selvom teaterkataloget findes i en glimrende og opdateringsvenlig udgave på nettet, så er papirudgaven altså stadig vigtig og betydningsfuld for mange opkøbere – og også for teaterfolk. Vi ved positivt, at mange af vore højfrekvente brugere ser papirudgaven som et opslagsværk til inspiration, hvor man hele året lige kan tjekke teatre og forestillinger m.v. på en måde, som den digitale version ikke kan leve op til.« 

Han erkender dog, at der er behov for at undersøge forholdene omkring efterspørgsel, tilfredshed og servicering – herunder nudging af potentielle brugere – i den nuværende forretningsmodel for Den Røde Brochure.

Det vil Teatercentrum sandsynligvis tage hånd om til efteråret før tilmeldingsfristen til næste sæsonkatalog for 2020/21. 

Men lige nu er papirudgaven af repertoirebrochuren for sæson 2019/20 altså på vej til et næsten titusindtals stort antal modtagere. Andre interesserede kan bestille et gratis eksemplar ved henvendelse til Teatercentrum.

Seneste artikler

Seneste artikler

STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere