Når Horsens Teaterfestival afvikles i den kommende weekend, 20.-22. september, er de fleste gratis billetter til de mange forestillinger som vanligt revet væk. Til de lokale børn, unge og voksne, tilrejsende formidlere, organisationsfolk og alle andre, der bare interesserer sig for teater for børn og unge.
De kan så med rimelig nemhed gå rundt til de 11 forskellige spillesteder, hvor der vises forestillinger – med Fængslet i udkanten af midtbyen som det store centrale samlingssted for de professionelle forestillinger for unge samt en håndfuld andre forestillinger, skabt af, med og for unge fra forskellige talentskolehold m.v.
For de unge og deres forhold til teater vægtes højt på Horsens Teaterfestival, der i år også med det faglige seminar ’Agents for Change’ har sat ekstra fokus på de interaktive formater, hvor børn og unge selv indtager hovedrollen som deltagere og skabere af forestillinger sammen med teaterfolket.
Om denne balance mellem de mange nye formater og det mere traditionelle teater; om opdelingen af festivalen med en særlig ungdomsafdeling; om formidlernes forventninger; om den generelle udvikling og de tilhørende udfordringer i fremtiden for teatrene m.v. Alt det kan man få mere at vide om i det følgende, hvor festivalens programchef, Adelaide Bentzon, svarer på en række spørgsmål fra Teateravisens redaktør, der atter forsøger at lege djævlens advokat som ved sidste års tilsvarende festivalforskræp (link).
Balancekunst
– Det er din fjerde festival som programchef, så hvad anser du selv for de vigtigste ting, du har tilført Horsens Teaterfestival? Herunder de største udfordringer i arbejdet for at skabe en tidssvarende festival, der tilgodeser både producenter, købere og publikum? Og hvad de fremtidige satsninger byder på?
»Jeg er selv meget glad for det udvidede unge-program, som vi har fået udviklet. Da jeg kom til, handlede nogle af de første samtaler i det daværende dramaturgiat om potentialer og udfordringer i unge-delen af festivalen. Vi var selvfølgelig også i tvivl om, hvorvidt det kunne fungere at dele festivalen i to, men jeg synes det har rykket ungeprogrammet i en ny retning med plads til masser af udvikling.«
»Balance er altid en udfordring – Horsens Teaterfestival skal helst være noget for både branche, formidlere og de lokale. Den balance er et vilkår, men man kan også udvande kvalitet, hvis man har for mange idéer om, hvad der gør folk tilfredse. Vi arbejder ganske langsomt med nogle internationale tiltag, og jeg ser stadig gerne, at vi udvikler mere på diversitet. Det kræver at vi insisterer og ikke mindst minder os selv om, at vi skal insistere. Nogle år lykkedes det bedre end andre, men jeg er langt fra tilfreds, kan jeg lige så godt bare sige ærligt.«
Scenekunstens mangfoldighed
– Selv oplever jeg i lighed med sidste års festival et markant større fokus på nye formater (interaktivitet, medskabelse osv.), på ’bekostning’ af traditionelt teater, men måske vil du forklare det med den nødvendige og oplagte fornyelse, som jo også forfølges i årets faglige seminar – og vel tilsvarende ligger godt i tråd med din egen kunstneriske virksomhed i performanceteatret Liminal (hvor Adelaide er medkunstnerisk leder, red.)?!
»Jeg starter et andet sted: Jeg oplever, at der gennem de sidste ti år har været en ret markant opblødning af grænserne mellem dans, teater, performance osv. Det har været langt hårdere opdelt, og det synes jeg ikke, at det er længere. Det afspejler sig også i det, som bliver lavet for børn og unge.«
»Jeg synes, at en kurateret festival af denne størrelse skal afspejle den mangfoldighed, der findes i scenekunst for børn og unge. Det er det, vi sigter efter. Jeg er selv rundet af dans, performance-teatret og det inddragende, deltagerbaserede – og den faglighed og erfaring trækker jeg selvfølgelig på, men dramaturgiatet er bredt sammensat, og vi har meget forskellig skoling, erfaring og udsyn. Det forsøger vi at sætte i spil så meget som muligt, og vi lærer af hinanden. Jeg har altid synes, at det er en absurd ide, at syv personer kan vælge det bedste, for hvad betyder det? Jeg synes, at vores opgave er at sammensætte et alsidigt, spændende program, hvor der er plads til det traditionelle og det meget eksperimenterende. Selvfølgelig er der gode forestillinger, som ikke kommer på Horsens-festivalen, og selvfølgelig er der en masse forskellige holdninger til, hvad der er godt.«
»Som programchef vil jeg selvfølgelig gerne pege i en retning, og den retning, jeg ønsker at pege på, har plads til det hele, både det traditionelle og det meget undersøgende. Det må meget gerne være usnobbet og eksperimenterende på én gang. Er de anderledes formater så på bekostning af det mere traditionelle eller er der generelt sket en udvikling, hvor flere arbejder med andre formater? Jeg synes, at der er plads til begge dele, og jeg vil gerne være med til at vise det brede spektrum, ikke mindst fordi jeg selv nyder at se mange forskellige genrer og udtryk, og jeg er bestemt ikke en, som kun elsker dans og interaktion. Jeg kan blive lige så begejstret for alt mulig andet.«
Ny formater trækker nye formidlere
– Hvordan oplever du selv reaktionerne fra formidlerne/opkøberne overfor de nye formater og det program, som Horsens nu tilbyder dem? Det spørger jeg ud fra flere snakke med nogle af de formidlere, der nok synes, at det er spændende og fornyende, men også tøver med at købe dem.
»Jeg tænker, at vi måske smider nogen, mens nogle nye hopper på. Det er uundgåeligt, og anderledes formater er kommet for at blive. Det skulle også gerne være sådan, at nye formater, nye måde at tænke scenerum, på sigt kan være med til at udvikle, hvor og hvordan scenekunst kan præsenteres rundt i landet.«
»Det er en lang snak, og ting er jo altid i forandring og under udvikling. Og så synes jeg nu stadig, at vi har masser af forestillinger på programmet, der passer rigtig fint ind i mere klassiske rammer.«
Ejerskab betyder meget
– En af dine andre og vedvarende fornyelser er det markante fokus på de unge – både i form af et fast værested i Fængslet for såvel de professionelle ungdomsforestillinger som talentholdene. Fungerer det efter hensigten som opsamler af flere unge, bl.a. fordi de både kan se sig selv og deltage selv i forestillingerne – eller er det en opdeler af det lokale publikum?
»Jeg synes næsten, at det fungerer bedre end jeg havde håbet. FÆNGSLET sætter en særlig ramme, som er med til at skabe en tiltrækkende stemning. Det er et fedt sted at besøge, og de lokale holder også af det.«
»Jeg har aldrig forestillet mig, at unge mellem 12-18 år ville vælte ind af sig selv, for det er ingen evidens for, at de gør. De unge i den alder kommer primært sammen med voksne (indtil de selv tager teten senere), eller fordi de er særligt teater- eller danseinteresserede. Men unge-delen tiltrækker højskoler, efterskoler, TGK’er og SGK’er (deltidsuddannelser i scenekunst for unge, red.) – og når der er så mange unge på festivalen, så tiltrækker det også flere lokale unge-grupper. ”Ung på vej”-formatet er også med til at skabe ejerskab, og det er jeg ikke i tvivl om betyder noget. Det første år kunne vi ikke fylde publikumssæderne til deres forestillinger, og nu bliver der udsolgt.«
Nødvendigt fokus på diversitet
– Og så vil jeg da gerne lige til sidst – ud fra dine erfaringer både med festivalen, med det udbud af teater for børn og unge, som du i øvrigt oplever både som tilskuer og producent mv. – høre dit bud på de største udfordringer for børne- og ungdomsteatret. Omkring produktionsvilkår, behov for nye formater, publikumsudvikling m.v.
»Jeg synes, at vi mangler steder, hvor der er mulighed for at udvikle og undersøge; steder og residencies der har fokus på scenekunst for børn og unge, hvor kunsten har mulighed for at udvikles. Jeg så også gerne, at der var et mere tydeligt fokus på det at skabe for børn og unge i nogle af uddannelsesinstitutionerne.«
»Jeg tror, at mange teatre og grupper oplever en ændring i samarbejdet med skoler. De har travlt, de er pressede på tid og økonomi, og der ligger en del udfordringer i den del af turnearbejdet. Og hvis vi skal tage børnepublikummet alvorligt og få de nye generationer ombord, så bliver vi nødt til fortsat at have fokus på diversitet.«
