Af: Henrik Lyding

9. december 2010

Den tyrkiske julemand

Taastrup Teaters juleforestilling forener ubesværet komedie og kulturhistorie.

De fleste juleforestillinger henvender sig til de yngste aldersgrupper og eventuelt deres forældre. Måske fordi de er det mest taknemmelige publikum. Alene af den grund er det prisværdigt, at Taastrup Teater vover julepelsen og laver et bud til de 7-12-årige.

Samtidig er det en julemandskomedie af de mere utraditionelle. Teatret spillede stykket første gang i 2007 under titlen ’Julemanden.biz’, men resultatet er klart bedre denne gang. Om man har strammet teksten op eller om det blot skyldes en anden hovedrolleskuespiller med mere energi i spillet, ved jeg ikke. Men forestillingen fungerer markant bedre i år.

Historien gælder julemandens tilblivelse og udvikling. Vi møder ham i hans bjælkehytte ved polarcirklen – en imponerende drabelig trædekoration af Catia Hauberg – hvor han tusser rundt og forsøger at komme i trit med tiden. Hvilket for julemandens vedkommende vil sige computer og sms-ønskesedler. Men rigtig fortrolig eller tryg ved disse nymodens påfund er han ikke – og den engelske udtale er slet ikke ham.

Ind dumper et par unge og smarte management-folk – julemanden har vistnok sendt bud efter dem via nettet, det står lidt hen i det uvisse. Og de er der vist heller ikke rigtig, for måske er det bare noget, de drømmer.

Det skal man nu ikke lade sig forvirre af, deres indgriben i julemandens hverdag med et par herlige ungnisser og et bedaget talende rensdyr er i hvert fald underholdende nok. For nu skal julemanden have både hjemmeside, profitmaximering og interaktive muligheder for alverdens børn.

Men inden vi når dertil – og der er faktisk opbygget en julemandshjemmeside www.julemanden.biz
, som ungerne kan forlyste sig på – skal julemandens lange livshistorie fortælles.

Fred og fordragelighed

Det er her, Taastrup Teater griber det utraditionelt an for anden gang. Forestillingen bliver en fin blanding af teater og undervisningstime i julemandens tilblivelse fra den kristne biskop Nikolaus fra 300-tallets Lilleasien, det nuværende Tyrkiet, der hjalp fattige mennesker, via en kåring som helgen for børn og søfolk over den tyske Herr Winter, rensdyrenes historie, det røde julemandstøj og en sørgelig historie fra 1930’ernes USA, hvor en mand døde i sneen, mens han forsøgte at bringe gaver ud til omegnens fattige børn.

Alt dette blandet sammen er blevet til vor tids julemand, fortæller forestillingen os, hvorpå de to it-nørder giver et bud på, hvordan julemanden kunne komme til at se ud i fremtiden. Men dér siger den gamle julemand pænt nej tak og her slutter vi. Med fred og fordragelighed, med kærligheden som fælles budskab, hvad enten man er kristen, muslim eller noget helt tredje. Køn pointe for et egnsteater, hvor etniciteten spiller en vigtig rolle i hverdagen.

Med Jacob Weble som julemanden er vi i gode hænder. Der er masser af gemytlig energi i skuespilleren, han fylder på scenen, overspiller aldrig, men har en velsignet tyngde og ro i udtrykket, der gør ham elskværdig.
Omkring ham tumler Adam Brix og Kate Kjølby muntert-effektivt rundt som de to it-opkomlinge, mens teaterskoleeleverne Anders Glud Jensen og Sofia Saaby Medlum er søde som nisserne.

Musicalagtig underlægningsmusik og levende tremandsorkester skaber god stemning undervejs i denne behageligt anderledes juleforestilling, der forener interessant viden og gode holdninger med elementært underholdende teater.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
På vippen til 0. klasse
Teater My:
'Vi skal gøre det igen'
’Vi skal gøre det igen’ kryber, trods enkelte svagheder, med ro, rammende små detaljer og underfundig humor ind i et 6-årigt barns liv fra stor børnehavepige til lille skolepige.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Døden fra en livsbekræftende dansesynsvinkel
Bobbi Lo Produktion:
'Dancing with the dead'
Bobbi Lo Produktion har skabt et sansestærkt og tankeappellerende værk om døden som den realitet og det mysterium, den er.
Skønne lattertirader og skingre smertegrin
Antoinette Helbing:
'Laughing Crowds'
Antoinette Helbings grinende folkemængde blev i Horsens Teaterfestivals version af ’Laughing Crowds’ en både inkluderende og ekskluderende oplevelse.
Pigedrømmen om godheden
Det Ny Teater:
'Anastasia – the musical'
Måske er hun zarens datter. Måske er hun ikke. Men Emilie Groth spiller Anastasia på Det Ny Teater, så man både som barn og som voksen kan spejle sig i drømmen om, at uskylden sejrer en dag.
’Verden er ikke vores’
Anemonen og Kollektivet Langmis:
'Farmor Floras grønne fingre'
Anemonen og Kollektivet Langmis har sammen skabt en surrealistisk forestilling med cirkusartisteri, poesi og humor om at være en del af det store økosystem.
På vippen til 0. klasse
Teater My:
'Vi skal gøre det igen'
’Vi skal gøre det igen’ kryber, trods enkelte svagheder, med ro, rammende små detaljer og underfundig humor ind i et 6-årigt barns liv fra stor børnehavepige til lille skolepige.