Af: Carsten Jensen

1. januar 2014

Den sidste vilje

Scenekunstudvalget er nu fratrådt og et projektstøtteudvalg har taget over. Det afgående udvalg kan se tilbage på en forkortet embedsperiode, hvor de bl.a. fik indført en mere smidig ansøgningsstruktur, opprioriterede flerårige bevillinger og lagde an til større åbenhed omkring deres arbejde. Enkelte skønhedspletter har der også været, men børneteaterområdet har generelt været positivt stemt over for udvalgets virke. Og Scenekunstudvalget har nu i 'Statens Kunstråds Testamente' videregivet erfaringer og anbefalinger til afløserne.

Så er embedsperioden slut for Scenekunstudvalget (SKU), hvis fem medlemmer – Rikke Juellund, Niels Andersen, Erik Pold, Lene Vestergård, og Anders Ahnfelt-Rønne – oveni købet pga. den nye kunststøttereforms implementering blev afskediget i nåde og uden pension 15 måneder år før den normale femårsperiodes ophør.

SKU's vigtigste opgave har været at ud- og fordele støtte til scenekunst i form af professionelle voksenteatre og børne- og ungdomsteatre, der ikke på anden måde oppebærer støtte til deres aktiviteter.

Teateravisen.dk har regnet sig frem til, at SKU i sin embedsperiode har uddelt omkring 105 mio. kr. alene i drifts- og projektstøtte til børne- og ungdomsteatre. Dertil kommer et anseligt millionløb til samme segment i form af støtte til internationale aktiviteter og gæstespil, teknik og turnebiler, musikdramatik, dramatikerprojekter, tidsskrifter m.v.

Et vanskeligt job

Det er således et særdeles livsvigtigt organ for de såkaldt frie teatergrupper.

Og selvom mange teatre og teaterfolk i sagens natur – for få midler og for mange ansøgere – er blevet mødt med nedskæringer, bortfald eller total afvisning af støtte, synes der at herske et rimeligt positivt syn på det afgåede Scenekunstudvalgs arbejdsindsats og -form.

Og det er slet ikke nogen given sag. Flere af de tidligere udvalg – om de så hed teaterråd, teaterfagudvalg eller scenekunstudvalg – har fået dårlige skudsmål fra miljøet i eller efter deres embedsperiode. Måske pga. deres strukturelle støttepolitik, manglende åbenhed omkring afgørelser og arbejde, generelle teaterpolitiske udmeldinger m.v. – og her handler det også om personer og adfærd. Men uanset om medlemmerne er kommet fra børneteaterområdet, dansen, det såkaldt etablerede teater eller fagrelevante organisationer, har det altid været en delikat sag at skulle manøvrere over for kolleger og forventninger fra samme miljø – og flere tidligere medlemmer har oplevet vanskeligheder ved igen at etablere sig og få opgaver efter en tjans som teaterrådsmedlem.

Men udvalget med Rikke Juellund som formand har formået at være i positiv dialog med aftagerleddet gennem de knapt tre et halvt år og også i selve arbejdet udvist stor forståelse for de udfordringer, som teatrene står over for i en tid med økonomisk krise, stagnerende tilskuertal, dårligere turnesalg m.v.

Fleksibilitet, åbenhed og fokusområder

Viljen til dialog fremgår også af udvalgets egne kommentarer og betragtninger, der kan læses i det 'testamente', som Statens Kunstråd netop har udsendt som en form for evaluering af de foregående års arbejde. Her kommer både Kunstrådet selv og de underliggende udvalg for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst også til orde med opsummeringer og anbefalinger.

Blandt Scenekunstudvalgets vellykkede initiativer kan nævnes:

– Den øgede fleksibilitet i ansøgningsprocessen ved at indføre to årlige uddelinger mod tidligere en. Denne omlægning betød så til gengæld nedlæggelse af den såkaldte aktualitetspulje.

– Sikring af flerårige bevillinger til flere teatre, hvilket skaber arbejdsro og bedre planlægningsmuligheder.

– Indførelse af en økonomisk ordning (50/50), der har givet mulighed for bedre samarbejde, herunder koproduktioner, mellem de små støttede teatre og institutionsteatrene.

– Fastholdelse og udvidelse af støtte til scenekunstneriske udviklingsforløb som Dramatikervæksthus, Forsøgsstationen, nye festivaler m.v.

– Større fokus på det internationale område – bl.a. i form af fem årlige ansøgningsfrister til hurtig respons på teatrenes mulighed for at spille i udlandet – samt samarbejdsprojekter og promovering af dansk scenekunst i udlandet.

– Øget åbenhed over for scenekunstmiljøet i form af dialogmøder og seminarer, forsøg på mere uddybende ansøgningsafslag m.v., ligesom man fokuseret på dialog omkring mangfoldighed, diversitet og kønsfordeling m.v.

Den vigtige dialog

Alene ud fra disse tiltag ville det afgåede SKU, der tiltrådte i april 2011, formentlig derfor også score højere end tallene i den brugertilfredshedsundersøgelse, som Statens Kunstråd gennemførte i november 2011 – og som bl.a. viste, at 2/3 af ansøgerne havde et godt eller meget godt indtryk af Statens Kunstråd og dets udvalg og hvor 57 pct. vurderede, at rådet og udvalgene i høj grad eller i meget høj grad var saglige i deres afgørelser, mens kun 42 pct. oplevede, at rådet og udvalgene i høj eller i meget høj grad er åbne og udadvendte.

Det er i hvert fald det indtryk, når man spørger lidt for sig i børneteaterteatermiljøet og når man i øvrigt har overværet dialogmøder og andre direkte konfrontationer mellem SKU og deres 'målgruppe'.

»De har vist vilje og evne til at indgå i dialog med deres brugere«, lyder det således fra Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder på Zebu og næstformand i Teatrenes Interesseorganisation (TIO), hvis medlemmer i høj grad hører til de faste modtagere af SK’s støttetildelinger.

På Carlslunds positivliste står også selve bevillingsarbejdet:

»Deres forsøg på at øge fleksibiliteten for brugerne ved at indføre to årlige uddelinger fra hovedpuljen. At de har prioriteret at give helt op til fireårige tilsagn og i det hele taget turde differentiere bevillingsstørrelser og perioder i den grad, de har gjort.«

Et åbent udvalg

Samme toner lyder fra Susanne Danig, der er leder af det danske ITI-center (som står for internationalisering af dansk scenekunst), men også har været teateradministrator og egnsteaterkonsulent:

»Jeg synes faktisk, at det mest interessante ved det afgående udvalg var indførelsen af en ny åben dialogbaseret stil. Det var været et utroligt åbent udvalg, der har valgt en udstrakt dialogform med scenekunstmiljøet. Nye forslag er blevet præsenteret, før de blev besluttet, og de har virkelig hørt på, hvad der har været af indvendinger. De har forsøgt at give begrundede afslag til folk. De har skabt et større flow i ansøgninger og dermed i hele produktionsmønstret  – og jeg tror vi er ved at se en opløsning af det traditionelle sæsonplanlægningsmønster med langt større fleksibilitet. I samme ånd er der skabt større åbenhed om det internatonale arbejde, så det har været muligt at søge på de internationale platforme, der er satset på. Og endelig tog de hånd om de langsigtede strategiske diskussioner på samme måde med seminaret om scenekunstens udfordringer,« siger hun.

Dertil kan man tilføje, at SKU også har været synlige ved at møde frem til bl.a. de store børneteaterfestivaler, faglige seminarer m.v. – ligesom flere af medlemmerne har været særdeles aktive gæster til teaterpremierer og forestillinger.

Kritik af åben scene-håndteringen

SKU har også deltaget i diskussioner omkring åben scene-problematikken i København, der indtil videre er endt med en ordning, hvor der sættes en sum penge af til gæstespil i København og på Frederiksberg, administreret af udvalget.

Og selvom SKU har kritiseret, at der ikke bliver oprettet et fast spillested og udtrykt irritation over at skulle administrere kompromisset, er både Danig og Carlslund kritiske over for indsatsen:

»De var på falderebet så ivrige efter at nå at implementere den nye pulje til støtte til lokaleudgifter og pr, at det kom til at fremstå, som om det var puljen, der var forvirrende, men forvirringen skyldtes for dårlig information og forhastet ansøgningsprocedure,« siger Jørgen Carlslund, der også på udvalgets sidste dialogmøde i slutningen af november 2013 gav udtryk, for at SKU havde udvist en 'stedmoderlig behandling af et forslag, der giver muligheder' og i stedet skudt ansvaret over på politikerne.

Her talte Carlslund som TIO-mand, idet organisationen har været med til at forhandle den teateraftale i hus, som i stedet for mursten betyder knapt fire årlige millioner kroner til gæstespil i hovedstaden.

På bemeldte dialogmøde fik han opbakning fra flere teaterfolk, der udtrykte frustration over bl.a. en dårlig ansøgningsformular m.v.

Nu HAR udvalget så i øvrigt netop givet tilsagn til 42 ansøgere i form af tilskud til lokaleleje og markedsføring – samt store beløb til teaterfestivaler som CPH Stage m.fl.

Susanne Danig:

»Man kan man jo ikke komme uden om, at det afgående udvalg har været præget af diskussionen om den åbne scene i hele dens periode, uden at der kom en løsning. Den arver det nye udvalg så, og man må håbe at det ikke også skal præge alt hvad de laver. I mine øjne handler det om, at vi mangler en scene for ny performancekunst i København, hvor behovet er størst. Det har vi en national interesse i, men Københavns Kommune har en forpligtelse til at sørge, at der eksisterer scener i København og at de har en diversitet i udtryk. Og i sidste ende er det de uafhængige scenekunstnerne selv, der skal skabe deres sted.«

Nye opgaver med egnsteatrene

I forbindelse med den omtalte teateraftale blev der også lavet nye regler omkring egnsteatrene, og Scenekunstudvalget udtrykker i sit 'testamente' tilfredshed med, at 'mange af udvalgets ønsker er kommet med i den nye lov', der bl.a. fra 2017 skal sikre en fast statslig refusionsprocent i fireårsperioder – egnsteatre og kommuner skal  fremover indgå de lovbestemte fireårige kontraktaftaler samtidig, således at både egnsteatre og deres værtskommuner i modsætning til nu vil kende de økonomiske rammer, hvilket sikrer bedre planlægningshorisont for begge parter.

Denne økonomiske synkronisering, der stadig er afhængig af de årlige finanslovsvedtagelser, betyder til gengæld, at det bliver umådeligt sværere at oprette nye egnsteatre, fordi disse kun kan indgå i den statslige refusionsordning hvert fjerde år, med mindre SKU finder penge til det fra sit sparsomme økonomiske fundament eller et eksisterende egnsteater lukker i perioden.

Dertil kommer, at aftalen afsætter spor af mistillid i form af øget kontrol med egnsteatrenes økonomi (bl.a. omkring husleje) og deres kunstneriske virksomhed (bl.a. aktiviteter udover forestillinger) – foretaget af Scenekunstudvalget eller udpegede evaluatorer.

Men SKU er altså glad for såvel aftalen som udvalgets nye arbejdsområde, men anbefaler også, at det nye udvalg snarest i dialog med Kulturstyrelsen beslutter, hvordan de nye opgaver skal løses og hvordan konsulenter kan støtte evalueringsarbejdet.   

Hvor blev de 25 pct. af?

Ser man specifikt på Scenekunstudvalgets bedrifter omkring børneteaterområdet, har der været en betydelig velvilje tilstede for at sikre dette mere 'usynlige område' bedre arbejdsmuligheder.

Det er sket via den øgede fleksibilitet i støttesystemet, fokus på samarbejdsmuligheder og udviklingsprojekter og det internationale arbejde, hvor dansk børneteater længe har været aktiv – samt lydhørhed over for strukturelle udfordringer m.v.

Dertil kommer Kunstrådets  – hvor formanden for SKU har fast sæde – generelle fokus på børn og unge og deres møde med kunst og kunstneriske værktøjer – bl.a. gennem Huskunstnerordningen.

Til gengæld er det ærgerligt, at SKU ikke længere finder det betimeligt at betone, at 25 pct. af støttemidlerne skal gå til børneteaterområdet, ligesom den øremærkede pulje fra det hedengangne RBOT (støtte til turnerende børneteatre) for længst er forsvundet i udvalgets samlede støttepulje.

Der er heller ikke i 'testamentet' oversigter over de økonomiske nøgletal for de enkelte puljer, så det ad den vej kunne dokumenteres, om udvalget har overholdt de nu uskrevne regler…

Man kan også undre sig en anelse over, at børneteaterpuljen, der principielt er målrettet professionel teaterproduktion for børn og unge, i flere omgange er blevet åbnet for dramatikudviklingsprojekter, småfestivaler og diverse publikumsinddragende aktiviteter, der hver især kan være nok så gode og vigtige, men tidligere har haft plads i andre puljer og dermed ikke har konkurreret om drifts- og projektmidlerne til de ustøttede teatre.

Forventninger til det nye udvalg

Men nu skal et nyt fem-personers udvalg altså overtage stafetten med at sikre rimelige betingelser for det ikke-støttede teaterliv.

Og formand Ditte Maria Bjerg og hendes fire medsammensvorne, Mikael Fock, Sara Topsøe-Jensen, Geir Sveaass og Kasper Daugaard Poulsen, skal hurtigt i arbejdstøjet. Allerede 17. februar 2014 vil der nemlig ligge en stor bunke ansøgninger om tilskud til professionel scenekunst for børn (til og med 16 år) i sæson 2013/14, 2014/15 og 2015/16 for projekter.  Og en ditto bunke fra teatergrupper med voksenproduktioner og -projekter.

Allerede her kan det undre, at udvalgets nu skal bære navnet Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Scenekunst, selvom man skal uddele både driftsstøtte og projektstøtte.

Men dermed fortsætter navnelegen for det, der i mange, mange år hed Teaterrådet, inden det i 2003 skiftede navn til Teaterfagudvalget og hurtigt derefter til Scenekunstudvalget.

Der vil være hjælp og gode råd at hente for det nye udvalg, idet det afgående SKU i deres 'testamente' både kort har beskrevet deres virke og initiativer over de forløbne knapt tre et halvt år og lavet en række anbefalinger til deres efterfølgere (se faktaboks) – herunder at bevare og udvikle de gode ting fra forgængerne.

Teateravisen.dk har også bedt Jørgen Carlslund og Susanne Danig om kort at udtrykke deres forventninger til det nye projektstøtteudvalg.

Jørgen Carlslund:

»Jeg håber, at det nye udvalg fortsætter linjen med at bestræbe sig på at smidiggøre uddelingsprocedure og terminer til fordel for brugerne. At udvalget prioriterer dialog med både brugerne og brugernes organisationer. At det nye udvalg har øje for, og vil kæmpe for, at kunne agere så autonomt som muligt inden for Kulturstyrelsen.«

Susanne Danig:

»Jeg håber bl.a., at det nye udvalg kan skabe bedre sammenhæng mellem national og international tænkning til, hvordan dansk scenekunst for alvor bliver global. Jeg forventer, at det nye udvalg faciliterer en løsning for den åbne scene, sætter scenekunstkunsten i en global kontekst og fortsætter en åben dialogbaseret stil, der kan hjælpe scenekunstnerne til nytænkning omkring præsentationsformer og udtryk.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Historien om at være menneske

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen 'Mig Dig Os' for Åben Dans.
Læs mere
Teater i tilbageblik

Teater i tilbageblik

Teaterårbogen: Mens regeringen svinger sparekniven over felter, som rammer dansk børneteater, blev der i sæson 2006-07 igangsat flere initiativer til at synliggøre, beskrive og videreformidle den værdifulde kæmpeerfaring, som feltet scenekunst for børn og unge rummer. Og nedskæringerne til trods er området stadig arnested for noget af det mest spændende og avantgardistiske scenekunst i Danmark.
Læs mere
Verdens bedste kritikere

Verdens bedste kritikere

Henrik Ipsen er uddannet skuespiller fra Odense Teaters skuespillerskole og var igang med en regelret karriere på de store scener, da han blev vakt for børneteatret og dets særlige magi og specielle udfordringer. Her fortæller han om det at spille for børn.
Læs mere
Historien om at være menneske

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen 'Mig Dig Os' for Åben Dans.
Læs mere
Teater i tilbageblik

Teater i tilbageblik

Teaterårbogen: Mens regeringen svinger sparekniven over felter, som rammer dansk børneteater, blev der i sæson 2006-07 igangsat flere initiativer til at synliggøre, beskrive og videreformidle den værdifulde kæmpeerfaring, som feltet scenekunst for børn og unge rummer. Og nedskæringerne til trods er området stadig arnested for noget af det mest spændende og avantgardistiske scenekunst i Danmark.
Læs mere