Warning: opendir(/var/www/teateravisen.dk/public_html/wp-content/cache/db/options//ada) [function.opendir]: failed to open dir: No such file or directory in /var/www/teateravisen.dk/public_html/wp-content/plugins/w3-total-cache/Util_File.php on line 158
Af: Anne Middelboe Christensen

14. februar 2012

Den grønne muses mystik

Asterions Hus leger med beruselsens kropslige udtryk i den underholdende teenageforestilling ’In Absinthia’.

Grøn, grønnere, grønnest… Asterions Hus har kastet sig over gudedrikken absinth. Det er der kommet en ganske besnærende og nærmest hallucinerende forestilling ud af. For her vælter scenebillederne efter hinanden i den montageform, som instruktøren Peter Kirk er så dreven udi. Kroppe glider rundt mellem hinanden i udsvævende bevidsthedsformer – og i Pernille Gardes hardcore muskelkoreografi, der kræver sine armbøjninger og sit kondital. Og så er det hele bare så overraskende sjovt!

’In Absinthia’ begynder nydeligt. Publikum får tilbud valget mellem grønne sodavand og absinth fra et rigtigt absinth-ophældningsapparat, hvorefter de kan tage de grøngyldne dråber med ind i teatersalens muntre virvar af gamle sofaer. Oppe på scenen træder de fire performere frem og inviterer publikum på en tur gennem beruselsens mange lag.

Teenagerne fniser tydeligvis ved tanken om, at de 30-årige ’oldinge’ på scenen overhovedet ved noget om at være fulde. Men det ved de. En hel del, faktisk.

Forelskelse og beruselse

Først tager performerne kemilærerrollen på sig. Forklarer hvor mange procent alkohol, der kan være i absinth, og den slags. Men det går hurtigt over. For performernes veltrænede kroppe er endnu bedre til at forklare alkoholens tiltrækning – og alkoholens bivirkninger.

Så mens ordene lyder om absinthens nervegift og om troen på ’den grønne muse’, så illustrerer kroppene formaningerne med skægge dansescener, fulde af groteske hop på stedet og bagudspark fra en svunden tango.

’Hvis man ikke har prøvet at være forelsket, så ved man ikke, hvad beruselse er,’ siger Tilde Knudsens forførerske i Camilla Linds pailletovervældende Vild med Dans-kjolefantasi. Og det skal nok passe.

Tømmermænd og kvalme

Performerne kappes om at drikke mest. ’Skål!’ udbryder de igen og igen, mens deres kroppe langsomt bliver usammenhængende og slaskede, indtil de kravler hen ad jorden mellem et cafébord og nogle trappetrin, der opfindsomt bliver anvendt til utallige formål. Og man får både indblik i deres vilde beruselsessyner og i deres voldsomt bratte opvågnen til tømmermændene.

Peter Kirk har sammensat sit ensemble med fin sans for kontraster. De gængse Asterion-performere er Tilde Knudsen og Martin Ammundsen, der hjemmevant pisker rundt i både bevægelser og replikker. De nye stjerner er Tina Møller og Kristofer Krarup, der begge er dansere.

Særligt kvinderne komplementerer hinanden helt perfekt. Når Tilde Knudsen styrter rundt med sine muskeltonede overarme, så glider Tina Møller blidt forbi med sine langstrakte ben. Og når Tilde Knudsen drevent kaster det erotiske blik ud i rummet, så bliver Tina Møller helt luftig og drømmende. Mændene rotter sig mere sammen – mod kvinderne og mod kvalmen. Og så prøver de at gennemføre mandesnak, hvor bandeordet er ’Platon’… Men Ammundsen tager uvilkårligt føringen. Han er manden, der kan forføre og tælle alkoholcentiliter på samme tid.

Fortryllelse og forbandelse

Musikalsk bliver ’In Absinthia’ en lige så heftig sanserejse. Både instruktøren og koreografen har åbenbart et yderst bredt forhold til musik, så tonerne er en collage, der skaber alle de mangeartede stemninger, som absinthen bringer med sig, fra begejstret lykkesus til sort dødsdrift. Dramaturgien i forestillingen om den gulgrønne drik bliver dermed styret af musikbidder af komponister lige fra Mahler til Górecki – og til Nina Simone. Tom Waits’ blafrer ud gennem højttalerne med ’I put a Spell on You’.

Det gør denne forestilling også: Lægger absinthens fortryllende forbandelse hen over tilskuerne med et ufordømmende og veloplagt lokkegys – grøn, grønnere, grønnest…

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.