Af: Carsten Jensen

1. januar 2012

Bestået!

Københavns små storbyteatre er blevet evalueret forud for forårets forhandlinger om nye aftaler, og kommunen er tilfreds med sine teatre og deres aktivitetsniveau. Og selvom de fleste børneteatre beretter om svigtende salg til institutioner, ligger belægningsprocenterne generelt flot.

Kulturforvaltningen i København behandlede 8. december 2011 en evaluering af de fire-årige aftaler med kommunens 13 små storbyteatre, som udløber i 2012.

Og selvom der er blevet udarbejdet aftaler med hvert enkelt teater om formål, aktivitetsniveau og udviklingsmål, konkluderer evalueringen – der er lavet efter toethalvt års aftaleperiode – at ’alle teatre har overholdt aftalerne, langt de fleste af dem har endda haft et væsentlig højere aktivitetsniveau end forudsat i aftalerne’.

Senere hedder det, at ‘Især AnemoneTeatret, Det Lille Teater, Teater Zeppelin, Zangenbergs Teater, Grønnegårds Teatret, Teater V og Teatret ved Sorte Hest har haft et aktivitetsniveau, der ligger væsentligt over det aftalte minimumskrav, idet alle har egenproduceret flere forestillinger og haft væsentlig flere opførelser end forudsat’.

Det er jo gode tidender, og dykker man ned i rapportens talkolonner, kan man se, at  børneteatrene også brillerer med mange publikummer og gode belægningsprocenter  – selvom de får den klart mindste del af de ca. 44,5 mio. kr. (2009-priser), som det samlede tilskud lyder på.

Behov for økonomisk løft

Kommunens målsætning er, at mindst 25 pct. af bevillingen til små storbyteatre skal gå til børneteater, og i rapporten opgør man resultatet til 33 pct. for de seks børneteatre – der i øvrigt dækker alle aldersgrupper fra blebørn til teenagere – og tilføjer, at ’Dansescenens virksomhed er desuden målrettet børn og helt unge, ligesom Grønnegårds Teatret og Teater V har spillet familieforestillinger sideløbende med deres voksenforestillinger’.

Alligevel må børneteatrene altså se den ’voksne’ halvdel af storbyteatrene løbe med hovedparten af bevillingerne – samtidig med at der er et udbredt ønske om og behov for økonomisk opjustering hos samtlige storbyteatre, der bl.a. har oplevet udhulingen i tilskuddet pga. statens tilskudsloft, der også er blevet ramt af Kulturministeriets besparelser.

Således siger økonomisk leder på Zeppelin, Jan Grube Christiansen, om de kommende forhandlinger om ny kontrakt:

»Vores forventninger ligger meget i forlængelse af kommunens udtalelser om, at alle kunne bruge et lille løft. Vi har ansøgt om et fem procents løft i forhold til den nuværende aftale på 2,6 mio. kr. for at kunne indhente løn- og prisstigninger. Selvfølgelig ville vi kunne bruge et større loft, men vi bliver nødt til at være realistiske i den nuværende økonomiske situation.«

Zeppelin i top

For børneteatrene er belægningsprocent og solgte billetter for evalueringens senest opgjorte periode i øvrigt således:

AnemoneTeatret:  73 pct. – 29.676  (2010)

Det Lille Teater: 86,7 pct. – 19.549 (2010-11)

Zeppelin: 92,5 pct. – 26.712 (2010)

Zangenbergs Teater: 60,2 pct. – 10.851 (2010)

ZeBU: 67 pct. – 6.400 (2010-11)

Marionetteatret, der jo er i en kategori for sig med sit udendørs, gratis sommerteater i Kongens Have, skønner at op mod 50.000 mennesker kigger forbi – det varierer fra en halv snes i øsende regn til op mod 500 i sol – pr. forestilling. Og standhaftige er man fortsat: Selv i den våde sommer i 2011 aflyste man blot én eneste forestilling…

At ZeBU ligger så relativt lavt, skyldes jo, at det ellers så succesrige teater er ganske nyetableret på Amager, hvor skoler og private lige skal vænne sig til, at man nu har et lokalt børneteater i området.

Trods de generelt pæne tal må de fleste af børneteatrene dog erkende et svigtende institutionssalg, fordi kommuner/skoler også oplever økonomiske trængselstider.

Det har betydet et fornyet fokus på ’privatkunder’ og alternativ markedsføring, hvor ikke mindst sociale medier som Facebook har vundet indpas og er blevet en vigtig informationsplatform, hvor man også kan skilte med særlige nyheder og ’tilbud’…

Nye veje i markedsføringen

I evalueringsrapportens afsnit om de enkelte teatre kan man læse lidt om teatrenes eget syn på situationen og nogle af deres tiltag for at komme videre.

Således hedder det hos AnemoneTeatret, at man bl.a. har lavet tilbud om kombineret fødselsdags- og teaterarrangementer, sendt mails ud til virksomheder med pakkeløsninger på billetter og fortæring og indgået et samarbejde med organisationer som ‘2700Kultur’ (børnekulturhuse og biblioteker i Brønshøj-Husum, red.).

Teatret har desuden lavet undervisningsmateriale i samarbejde med Skoletjenesten til flere af sine forestillinger, og selvom især skolepublikummet har svigtet de senere år, synes teatret, at initiativerne rettet mod lærerne bærer frugt.

På Det Lille Teater noterer man sig, at publikumssammensætningen ændrer sig markant, og at de private nu udgør 59 pct. mod 42 pct. i sidste periode. Teatret angiver bl.a. besparelser på skoleområdet, men også travlhed og krav til læseplaner som mulig årsag.

Teatret har opgraderet sin markedsføring og sender 5.500 sæsonplaner ud og elektroniske nyhedsbreve til 2.200 kunder, ligesom man via en udstrakt service, deltagelse i Kulturnatten m.v. søger at knytte knytte privatkunder til sig.

Hos Zangenbergs Teater – der  2011 dog blev nomineret til prisen som Byens Bedste Børneoplevelse af AOK – må man også erkende, at skolerne har svigtet teatret i perioden. Som led i markedsføringen har man bl.a. oprettet en familieklub, ‘Klub Zangenberg’, der står for tilbud og særarrangementer, ligesom man har samarbejdet med en pr- og marketingskonsulent om at få nye ideer til at promovere teatret.

Zangenberg har bl.a. samarbejdet med  Rådet for Større Færdselssikkerhed og  Børnenes Trafikklub (hvilket bl.a. udmøntede sig i forestillingen ‘Dyt, Båt’).

Godt samarbejde

ZeBU på Amager er som nævnt ved at positionere sig som helt nyt teater på Amager, og har bl.a. taget initiativ til at komme i personlig kontakt med alle folkeskoler i på Amager. Man har også være arrangør eller medarrangør af en række arrangementer og mindre festivaler,  hvor man har samarbejdet med lokale kulturaktører.

Hos Zeppelin lyder der som det eneste børneteater kun positive toner, idet teatret har fuld belægning på dagforestillingerne og  således har ikke oplevet samme nedgang i skolepublikummet som de øvrige teatre. Deres familiepublikum er samtidig steget meget i perioden, hvilket også har sat aftryk i billetsalget.

Teatret har selv angivet ikke mindst deres dramatiseringer af klassikere som en af grundene til den store søgning (se artiklen: ‘Hvor bliver tilskuerne af?') LINK:

Og selvom børneteatrene konkurrerer om publikums gunst, fremhæver man også i evalueringsrapporten det gensidige samarbejde teatrene imellen. Det udmønter sig bl.a. i et fælles billetsystem, den såkaldte Køkkenkalender med familieteater (www.familieteater.dk)  m.v. – ligesom man i evalueringen beskriver vigtigheden af lån af hinandens tekniske udstyr, systuefunktion mv. hvilket udover synergi-effekt giver teatrene besparelser. 

Prisværdigt

I den beskrevne periode har Københavns små storbyteatre også modtaget flere priser og nomineringer, og på børneteaterfronten kan nævnes, at Det Lille Teater fik dette års Reumert-pris for Årets Børneteaterforestilling med ’Fra månen og ned’, mens

ZeBU kan bryste sig af en en Reumert-talentpris til Maja Juhlin for medvirken i ‘In Real Life, Too’. Teatret fik i øvrigt også på kanten af sin nye karriere som lille storbyteater – dvs. som Corona La Balance – en Reumert-pris for Årets børneteaterforestilling med  ’Historien om en mor’ i 2009, der blev produceret sammen med Figura Ensemble.

Og med skal det også, at Teater V i november 2011 fik Danmarks Teaterforeningers pris for årets familieteaterforestilling med ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’

Plads til Batida?

Det er således både priste og etablerede teatre, som nye liebhavere til en position som lille storbyteater i København skal op imod, når der til foråret indledes forhandlinger om kontrakter for de næste fire år.

Det er svært at forestille sig, at kommunen laver de helt store udskiftninger – og slet ikke at man finder penge til flere teatre end det nuværende antal – men alligevel vil der selvfølgelig stå teatre klar med ønsket om at komme ind i varmen.

Således har Batida forlængst meldt ud, at man gerne vil være bydelsteater i Københavns Nordvest-kvarter, og den øverste politiske ansvarlige, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), har i hvert fald ikke smækket døren i på forhånd.

»… der er absolut opbakning til Batida fra min stol. Om der også er økonomi på vej, vil de forestående forhandlinger om lille-storbyteaterordningen, der skal afsluttes i foråret, vise. Men vi har i hvert fald besluttet i Kultur- og Fritidsudvalget at invitere alle ansøgere ind til et foretræde, så de kan præsentere sig selv og deres fremtidige planer for hele udvalget,« sagde hun således til børneteateravisen.dk i efteråret i artiklen 'Hede drømme i NV'.

Se hele rapporten om de københavnske små storbyteatre

Seneste artikler

Seneste artikler

Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, 24. maj til 1. juni.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop m.v.. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida fortsætter fra kongres og festival med turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere